FDM vejhjælp lejebil i Danmark

Få et overblik over mulighederne, når du skal undvære din bil i forbindelse med assistance fra FDM vejhjælp.

Priser for lejebil

Produkt Pris

Lejebil pr. dag i forbindelse med assistance (dag 1-3)

250 kr.*

Lejebil pr. dag i forbindelse med assistance (dag 4-7)

450 kr.*

*Priserne er  inkl. moms og forsikring.
 

Forsikring, der er inkluderet i ovenstående lejepriser

Produkt Pris

Ansvarsforsikring, kasko og tyveri, pr. dag

75 kr.

Forsikring imod selvrisiko, pr. dag

25 kr. 


Yderligere kilometer

Produkt Pris

Km-takst - ved km udover 100 km pr. dag

2,7 kr.


Depositum

Der lægges et depositum inden opstart til dækning af nedenstående gebyrer på 750 kr.

Gebyr Pris

Såfremt bilen ikke afleveres i rengjort stand

500 kr.

Ikke-opfyldt brændstoftank 

Afregnes efter gældende listepris

Tankgebyr ved ikke-opfyldt brændstoftank

100 kr.

Administration af bøder og P-afgifter, pr. bøde/afgift

250 kr.

Afregning af depositum og modregning af evt. gebyrer håndteres af FDM vejhjælps samarbejdspartner.


Betingelser for lejebil

En lejebil fra FDM vejhjælp er en kategori A uden automatgear og anhængertræk. Lejebilen må udelukkende anvendes i Danmark, og har 100 kilometers kørsel inkluderet per dag. Ekstra kørte km afregnes ved aflevering efter en separat kilometertakst, der fremgår af FDM vejhjælps webside. Gyldigt kørekort er en forudsætning og skal fremvises ved udlevering af lejebilen. Øvrige betingelser fremgår af lejekontrakten.

Lejebilen afhentes og afleveres af kunden på en adresse, som aftales med FDM vejhjælp. Adressen vil være en af FDM vejhjælps underleverandørers officielle afhentning- og afleveringsadresser.

Lejebilen udleveres i rengjort stand og med fyldt brændstoftank, og den skal ligeledes afleveres i rengjort stand og med fyldt brændstoftank. Hvis dette ikke sker, skal der gøres opmærksom herpå ved afleveringen, og der vil blive opkrævet betaling for rengøring og/eller optankning i henholdt til gældende prisliste.

FDM vejhjælp kan transportere fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bugseringskøretøjet, til afhentningsstedet.