Byt til nyt i Tyskland og spar på feriebudgettet

Der er penge at spare ved at opgradere feriebilen til en tysk lejebil syd for grænsen. (Foto: FDM/Jens Astrup)

Skal du på kør selv-ferie sydpå, kan du med fordel leje bilen i Tyskland. Her kan du nemlig ofte få fri kilometer og samtidig vælge en større bil uden at skulle betale mere.

Selvom det ikke virker logisk, kan der være penge at spare , hvis du kører din bil lige syd for grænsen fx til Flensburg og skifter til tysk udlejningsbil, før turen går ud i resten af Europa.

Forklaringen er – ud over at der ikke er registreringsafgifter på biler i Tyskland – er, at du ofte får frit antal kilometre med i udlejningsbilen. Fordelen er derfor størst, når du skal køre mange kilometre på din ferie. Ofte er forskellen faktisk så stor, at det ikke alene kan betale sig for dig at bytte til en tilsvarende ny udlejningsbil, men du faktisk også kan gå en eller to bilstørrelser op og stadig spare penge. 

LÆS MERE: Husk motorvejsmærkater til ferieturen

En familie kan spare op til 3.300 kr.

I nedenstående eksempel skal en familie 14 dage til Nice. Udover turen frem og tilbage, kører de i gennemsnit hver dag 100 km i området, i alt 4.300 km. 

Vores beregninger viser, at der er penge at hente for de familie, som kører i biler fra Polostørrelsen og større. Den største besparelse opnår familien ved at udskifte en dansk Passat stationcar med en tilsvarende tysk udlejningsmodel. Her kan de spare 3.300 kr. på ferieturen til Nice. 

LÆS MERE: Gode råd om billeje i udlandet

Men der er også besparelser på godt 1.500 kr. at hente ved at bytte bil i både Polo- og Golfklassen. Hvis familien vælger at leje en VW Passat er der hhv. 500 kr. og 1.200 kr. at spare ved at gå fra den Polo hhv. Golf, som familien kører i til dagligt i Danmark.

For minibusser med plads til 7 eller 9 personer er der hhv. 1.100 og 2.200 kr. at spare. Et alternativ er, hvis to familier med biler i Polostørrelsen mødes i Flensborg og kører videre i en 9-personers minibus. Her kan de spare 1.700 kr.  

LÆS MERE: Få medlemsrabat på billeje

Baggrund for beregninger 

Omkostningerne ved bilejerskab er hentet fra FDMs bilbudget. Her er alene medtaget de omkostninger, som ferieturen koster. Derfor er faste omkostninger i form af fx forsikringer, billån og grønne ejerafgifter ikke medtaget. Prisen for lejebiler er hentet 12. juni på AVIS´ hjemmeside for perioden 8.-22. juli 2017.

Priserne på billeje er inklusiv lovpligtige forsikringer.  Der er ikke medtaget omkostninger til parkering i Flensborg, da det er muligt at parkere gratis. Dertil kommer det bøvl, der er i forbindelse med, at familien skal bytte en oppakket bil i Flensborg.

LÆS MERE: Se køprognosen for trafikken i Tyskland

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen