Markedet bugner af midler til at få bilen tøet hurtigt op på kolde vinterdage. Og mellem bilister florerer mere eller mindre gode råd. Nogle bilister anbefaler ligefrem, at du hælder varmt vand på ruderne, når isen skal fjernes i en snæver vending. Men det er en rigtig dårlig ide. Der kan nemlig opstå spændingsforskel i ruden, der får den til at revne.
Isskraber og isfjerner
I både supermarkeder, byggemarkeder og butikker med autoudstyr finder du produkter til de frostkolde biler. En isskraber er uundværlig. Den skal have en skarp plexiglasklinge. For at skåne ruden for ridser, bør den kun køres i en retning. Er ruden rengjort, når du parkerer bilen om aftenen, undgår du at ridse ruden, når den skal skrabes fri for is næste morgenen. En isfjerner spray kan sprøjte på de frosne ruder, så det bliver lettere at skrabe ruderne isfri.
Køb isfjerner og isskraber hos i FDMs netbutik
Fyld sprinklervæske på
Bilen skal altid have sprinklervæske, så ruden kan holdes fri for den værste snavs. Sprinklervæske, der er frostsikret til fx minus 21 grader, sikrer sprinkleranlægget mod frostsprængning. Der er dog ingen garanti for, at sprinklervæsken ikke fryser på ruden i stærk kulde.
Låsespray og siliconestift
En låsespray kan løse problemet med en frossen lås. Men husk at undgå at lade den ligge i bilens handskerum bag låste døre. Forebyggende smøring af låse kan forhindre tilfrysning. Hvis bilens døre har tendens til at fryse til, kan dørenes gummilister behandles med siliconestift. Det anbefales at bruge silikonestift frem for spray, da silikone sprayet på bilens lak kan volde problemer, hvis der på et tidspunkt skal males på bilen.
Antidug-midler
Antidug-klud eller -spray har en begrænset virkning. Indvendig polering med nogle dråber koncentreret opvaskemiddel er lige så virksomt. Den bedste måde at holde indvendig dug væk fra ruderne er, at bilen er så tør som muligt indvendigt. Dug kan også være forårsaget af, at ventilationssystemet står på recirkulation eller et stoppet pollenfilter. Har bilen aircondition, kan det også bruges til at afdugge ruderne. Har du gamle aviser, klude og lignende i bilen, er de med til at holde på fugten.
Bilens batterier
En batterilader er et godt stykke værktøj, der kan vedligeholde batteriet og sikre maksimal kapacitet i frostvejr. Under almindelige driftsbetingelser er et batteri typisk kun 60-70 pct. opladet. Brug batteriladeren 2-3 gange på en vintersæson. Skulle du alligevel være så uheldig, at batteriet mangler strøm, er det godt at have et sæt startkabler. Anvendes de korrekt, kan de også benyttes på moderne biler.
Sådan giver du bilen den rigtige starthjælp
Køb vinterudstyr i FDMs netbutik








Autohjælp
Billån
Rabat på bilsyn og biltest
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik










Kommentarer til: "Tø bilen op"
Opret ny kommentar