Kun 1 ud af 4 læser dette skilt rigtigt

Ny rapport undersøger, hvor godt danske bilister forstår færdselstavler. Halvdelen af færdselstavlerne forstås rigtigt hos trafikanterne, men særligt en tavle volder problemer, den forstår kun hver fjerde.

Trafik

Vejdirektoratet har fået foretaget en undersøgelse af, hvor gode danske trafikanter er til at forstå færdselstavler. 14 tavler indgik i undersøgelsen, og heraf forstod trafikanterne halvdelen korrekt. Særligt en tavle voldte dog trafikanterne problemer.

 

Vognbaneskift eller sammenfletning

Hvordan skal man egentlig forholde sig, når man ser sådan en færdselstavle her? Det er 3 ud af 4 i tvivl om. De forveksler det med en sammenfletning, men der er tale om tavlen for vognbaneskift. 

"Når der er tale om et vognbaneskift, skal bilisten, der vil skifte vognbane, sikre sig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe for de andre trafikanter. Ved en sammenfletning derimod skal bilister i begge spor tage hensyn til hinanden. Når det er sagt, er det god stil, når en anden bilist ønsker at foretage et vognbaneskift, at man så vidt muligt giver plads, fx ved at lette lidt på speederen," forklarer Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM. 

Ellers gode resultater

Overordnet set klarer trafikanterne sig godt. Både når det gælder budskaber som vejsving, ubetinget vigepligt og sammenfletning.

"Det er vigtigt for fremkommeligheden og særligt trafiksikkerheden, at færdselstavlerne forstås korrekt. Netop derfor skal der sættes fokus på de tavler, som kan volde danskerne problemer. Heldigvis viser undersøgelsen, at det er meget få færdselstavler, som trafikanterne ikke forstår, så overordnet set er det et positivt resultat," siger Dennis Lange.

 

 

 

 

Stort set alle, nærmere bestemt 93%, svarer korrekt til denne tavle, nemlig at bilisterne i begge spor skal tage gensidig hensyn efter flettereglen. 

 

  

 

 

 

 

 

 

97% af de adspurgte trafikanter svarede korrekt, at indkørende trafik har ubetinget vigepligt for både biltrafikanter og cykeltrafik fra begge retninger.

 

 

 

 

 98% af trafikanterne forstod betydningen af byzonetavlen, som oplyser om, at man kører ind i et tættere  bebygget område med en generel hastighedsbegrænsning på 50 km/t

 

 

 

Se video her om, hvad striberne på vejen betyder