Først var det Fredericia Kommune, der var på kant med lovgivningen. Den jyske kommune forsøgte sidste efterår at hente en merindtægt på 300.000-875.000 kroner årligt ved dels hæve parkeringstaksten, dels udvide zonen, hvor der skulle betales for at parkere.
I foråret 2023 var det så Bornholms Regionskommune, som af hele to omgange forsøgte at finde seks millioner kroner ved at indføre betalingsparkering på dele af solskinsøen.
Senest er det så Helsingør Kommune, der ser ud til at være galt på den. Som en del af budgetaftalen for 2024 skal en ny ordning for betalingsparkering sikre kommunen en indtægt på 19 millioner kroner i 2024 stigende til 22 millioner kroner de kommende år. Lige netop det beløb, der mangler for at få budgettet til at balancere.
Som kommunens socialdemokratiske viceborgmester, Claus Christoffersen, der er med i budgetaftalen, tidligere har udtalt til Helsingør Dagblad:
”Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse.”
Også det radikale byrådsmedlem Christian Holm Donatzky synes at have talt rent ud af posen. I et opslag på Facebook om de radikales ønsker til et kommende budget, fremhævede han både folkeskole, sundhedspleje, cykelstier og kollektiv trafik.
”Alt det vil koste, og her peger Radikale på betalingsparkering som en finansieringsmulighed.”
Parkering som indtægtskilde
Men den går ikke. Vil en kommune indføre betalingsparkering, skal det være trafikalt begrundet og have et trafikadfærdsregulerende formål. Det må ikke være for at få flere penge i kommunekassen.
Derfor måtte både Fredericia Kommune og Bornholms Regionskommune skrinlægge deres planer om at lappe kommunekassen med parkeringsindtægter.
I Helsingør vender et dugfriskt notat fra Civitas Advokater hverken tommelfingeren op eller ned til lovligheden af parkeringsforslaget. Det anbefales dog, at ”kommunen i det videre forløb gør det klart, at der ikke er lagt vægt på hensynet til at opnå en indtjening, men at det derimod er lagt vægt på ønsket om at opnå en adfærdsregulering.”
Civitas Advokater kan heller ikke anbefale, at der indføres betalingsparkering, før der er lavet en trafikfaglig vurdering. Til gengæld mener man, at det vil være sandsynligt, at kommunen vil vinde en eventuel retssag om, hvorvidt parkeringsordningen er lovlig.
Over for FDM afviser Christian Holm Donatzky (R), at det er bilisterne, som skal binde budgetaftalen sammen.
”Jeg har gennem flere år talt for, at vi i Helsingør indførte betalingsparkering som adfærdsregulering, og der er ikke noget forkert i, at man indregner indtægter i et budget,” siger han og uddyber:
”Jeg hæfter mig også ved, at notatet vurderer, at den foreslåede parkeringsordning er lovlig. Allerede inden advokatnotat kom havde vi bedt kommunens forvaltning om en dybere trafikfaglig vurdering, som vi kan bruge til blandt andet at lave betalingsmodeller ud fra.”
FDM: P-ordning i strid med loven
Hos FDM er chefkonsulent Dennis Lange af en anden opfattelse.
”Reglerne på området er ganske klare, og den ordning, man har tænkt sig at indføre i Helsingør, mener vi er i strid med loven,” siger Dennis Lange.
Ifølge ham bestyrkes det af, at man ud af diverse dokumenter og lokalpolitikeres udtalelser i pressen kan se, at det netop er økonomien, der en den reelle baggrund for ønsket om betalingsparkering i kommunen.
Der er heller ikke lavet nogen form for faglig analyse af, hvilken parkeringsudfordring der måtte være i Helsingør, og hvilke midler der kan føre til den ønskede trafikale effekt. Endelig underbygges det af det faktum, at indtægterne i budgetaftalen skrues helt op til grænsen, hvor modregningen i bloktilskuddet træder i kraft.
Blikket rettet mod bilisterne
FDM har tidligere understreget, at man ikke har noget imod, at kommuner indfører betalingsparkering, så længe det sker for at regulere færdslen. I så fald kan det ligefrem være en god idé.
I tilfældene med Fredericia og Bornholm fremgik det imidlertid eksplicit, at årsagen var at skaffe penge. Sådan ser det også ud i Helsingør.
”I FDM oplever vi en stigende tendens til, at kommunerne retter blikket mod bilisterne, når kommunekassen er tom. Men dels er det som nævnt ulovligt at indføre betalingsparkering for at få en kommunal indtjening, dels er det åbenlyst urimeligt, at den borgergruppe, der tilfældigvis er afhængige af bilen, skal agere økonomisk malkeko, når pengene bliver knappe. Generelle kommunale udgifter må betales af alle skatteydere og ikke kun af en mere eller mindre tilfældig gruppe borgere,” siger Dennis Lange og tilføjer:
”Det er svært ikke at få den mistanke, at der i andre kommuner, hvor politikerne er mindre åbenmundede, også er indført betalingsparkering på ulovligt grundlag. Men det er naturligvis gisninger.”
Ifølge ham tyder sagerne fra de tre kommuner på, at det er nødvendigt at stramme reglerne på området.
Klar til at lægge sag an
Helsingør Kommune andenbehandler budgetaftale-2024 mandag den 9. oktober, hvor den ventes at blive vedtaget og dermed også den skitserede betalingsparkering.
”Sker det, er FDM klar til at trække Helsingør Kommune i retten. Vi mener som nævnt, at betalingsparkeringen handler om at sikre et provenu og ikke om at trafikregulere, og det er ulovligt,” siger Dennis Lange.
FDM har forsøgt også at få en uddybende kommentar fra viceborgmester Claus Christoffersen om kritikken af betalingsparkering.
FDM har også forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforenings planudvalg om kommuners forsøg på at hente penge på parkeringsområdet. Men KL’s formand på området er ikke vendt tilbage på FDMs henvendelse.
