160.000 nummerplader skannes hver dag

Politiet scanner hver dag 160.000 nummerplader. Foto: Anders Wendt Jensen

Politiet har populært sagt fået et øje på hver finger med de nye nummerpladeskannere, der kontrollerer knap fem mio. nummerplader om måneden. Efterlyste nummerplader og bilister uden kørekort og forsikring går oftest i fælden.

Du kan være ret sikker på, at din nummerplade er blevet skannet hyppigt, siden Rigspolitiet præsenterede automatiske nummerpladeskannerne i maj sidste år. I november var de udbredt til hele landet.

Den automatiske nummerpladekontrol sker enten fra stationære kameraer 24 steder i landet eller via de 48 patruljevogne, der har fået installeret skannere.

Nye tal viser, at i de seneste tre måneder er godt 13 mio. nummerplader blevet skannet alene fra de stationære kameraer. Et lignende tal findes ikke for de mobile kameraer i politibilerne, da data her slettes efter 24 timer. Men antallet er formentlig en tiendedel, da de mobile kameraer finder ca. en tiendedel af synderne.

SE VIDEO: Kom en tur med bag rattet, når politiet scanner nummerplader

 

 

Hver 23. nummerplade slår ud

I de sidste tre måneder af 2016 har Rigspolitiet registreret 635.098 nummerplader, der kan kædes sammen med noget kriminelt. 577.709 fra stationære kameraer og 57.389 fra kameraer på patruljevogne – det svarer til ni procent af det samlede antal.

Ser man på de stationære skannere er der noget at komme efter på hver 23. nummerplade, hvilket svarer til godt fire procent af de skannede køretøjer.

Efterlyste og tabte nummerplader ligger i toppen af forseelserne efterfulgt af bilister, der ikke har kørekort eller lovpligtig ansvarsforsikring på bilen.

Forseelse Antal
Nummerplade efterlyst eller tabt 253.858
Manglende kørekort 158.540
Manglende forsikring 97.097
Nummerplade afmeldt 81.724
Manglende syn 17.198
Køretøj stjålet 14.862
Mistænkt for lovovertrædelser (straf mindst 1,5 års fængsel)  7.360
Køretøj efterlyst 2.547
Dømt, sigtet eller mistænkt for organiseret kriminalitet 1.853
Nummerplade forfalsket 50
Diskret overvågning 9
 

Langt fra alle syndere stoppes

Rigspolitiet har ikke en opgørelse over, hvor mange sager, der oprettes på de mange hits fra nummerpladeskannerne. Men systemet indgår oftest i den daglige patruljering, og det er langt fra altid politiet vender om og forfølger et hit.

- Hvis vi er på vej ud til et overfald, stopper vi ikke for at gøre noget ved en bilist, der ikke har betalt sin forsikring. Desuden afhænger det også af, hvor man er placeret, og om det er forsvarligt at følge efter. Der kan godt være flere hunderede hits, som vi ikke gør noget ved, og indimellem kan systemet også være slået fra, siger politiassistent Christian Groth fra Københavns Politis færdselsafdeling.

De hits, der ikke bliver stoppet, kontaktes ikke efterfølgende af politiet.

LÆS MERE. Politiet gemmer din færden i 30 dage

Effektivt våben mod snyd

Christian Groth fra Københavns Politi roser systemet og ser det som en stor hjælp.

- I nogle boligområder er der større sandsynlighed for at finde biler, der ikke har været til syn eller der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring. Vi skanner de parkerede biler, og er der ikke betalt forsikring, så tager vi pladerne med og kontakter ejeren bagefter. Men efterhånden falder antallet af hits på de forseelser, fordi mange af synderne er blevet opdaget. De er blevet støvsuget af systemet siden starten, fortæller han.

FDM er som udgangspunkt også positiv over for nummerpladeskannerne, der er et effektivt våben i kampen mod især bilister, der ikke kører med ansvarsforsikring eller uden kørekort.

- Det er alvorlige forseelser, som politiet skal sætte ind overfor. De mange registreringer på netop disse forseelser viser, at det et stort problem. Derfor er det også ærgerligt, at mange bilister tilsyneladende slipper, selv om de registreres af nummerpladeskannerne. Systemet bør bruges mere aktivt på patrulje, mener afdelingsleder i FDM, Torben Lund Kudsk.

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

2 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Niels Peder Pedersen
#2Kære Niels

FDM kan desværre ikke svare på, hvad baggrunden for politiets ageren i en konkret sag er. Jeg kan beklageligvis kun henvise dig til at kontakte politiet, men om de må og vil give dig nærmere oplysninger i sagen er usikkert.

Mvh
Dennis Lange
Juridisk konsulent, FDM
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Peder Pedersen
#1har i nogen forklaring på hvorfor politiet i odense ikke foretager sig noget når man anmelder en for at benytte nr plader tilhørede en Renault megane men anvendes på en Mercedes må de ikke fjern nr plader hvis bilen er parkeret på hjemadressen. mvh Niels p

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen