Volvo blander el og benzin i heftig cocktail

Næste skridt i Volvos plan for alternativ drivkraft er en opladningshybrid med benzinmotor. Kineserne får den avancerede bil først. Den eksisterende diesel-hybrid kommer nu også i en sportslig R-version.

Volvo S60L Plug-in Hybrid havde verdenspremiere på Auto China 2014 i Beijing.
Nyt om biler

S60L T6 AWD hedder den nye opladningshybrid, der i Beijing vises som koncept. Bilen går i serieproduktion i Kina i begyndelsen af 2015.
S60L T6 AWD hedder den nye opladningshybrid, der i Beijing vises som koncept. Bilen går i serieproduktion i Kina i begyndelsen af 2015.
Volvos diesel-elektriske V60 Plug-in Hybrid har gjort det godt med næsten 8.000 solgte eksemplarer i Europa i 2013, og inden længe udvider Volvo med en benzinversion af opladningshybriden.

Det sker med en S60 forsynet med Volvos nye toliters benzinmotor, og Volvo betegner selv bilen som dets ”mest teknologisk avancerede drivlinje nogensinde”.

Ny toliters benzin

Den nye version benytter samme el- og hybrid-teknologi som V60 D6, men i stedet for den gamle, femcylindrede dieselmotor udstyres nyheden med en benzinversion af Volvos helt nye Drive-E-motorprogram.

Den kinesisk byggede udgave af S60 har en forlænget akselafstand på otte cm, der alle kommer bagsæde-passagererne til gode.
Den kinesisk byggede udgave af S60 har en forlænget akselafstand på otte cm, der alle kommer bagsæde-passagererne til gode.
Den toliters motor yder i denne version 238 hk/350 Nm, og den får assistance af en elmotor med omregnet 68 hk og 200 Nm. Da benzinmotoren trækker på forhjulene og elmotoren på baghjulene, har bilen – ligesom V60 D6 – firehjulstræk.

0-100 på 5,5 sekunder

Tilsammen giver de to motorer bilen helt forrygende præstationer: 0-100 km/t. på 5,5 sekunder.

Gearkassen er også mere avanceret i benzinversionen, nemlig Volvos nye ottetrins automatgear. Dieselmodellen nøjes med seks trin.

Næsten så økonomisk som gammel diesel

Den kinesisk-byggede S60L har lige præcis den bagsædeplads, som voksne europæere kan savne i den almindelig udgave af S60/V70.
Den kinesisk-byggede S60L har lige præcis den bagsædeplads, som voksne europæere kan savne i den almindelig udgave af S60/V70.
Selv om nyheden har benzinmotor, der som udgangspunkt er mindre økonomisk end en dieselmotor, får den nye benzin-plugin næsten lige så flotte miljø-data: Ca. 50 km pr. liter og ca. 50 gram CO2.

Diesel-hybriden kører officielt 55,6 km/l og udleder 48 gram CO2 pr. km. Rækkevidden på strøm er også den samme for de to: ca. 50 km.

Skal bygges i Kina

Den nye T6 AWD, som modellen hedder, har verdenspremiere på den internationale biludstilling i Beijing, og det er også i Kina, at bilen går i produktion i begyndelsen af 2015. På studiebilleder, som Volvo frigav op til udstillingen, er bilen forsynet med et tydeligt "T8"-emblem på bagpartiet, men den betegnelse har Volvo åbenbart fortrudt. 

Indtil videre skal den kun sælges i Kina, understreger Volvo på udstillingen.

Den lange Kina-version har bl.a. en knap i bagdørens panel, så bagsædepassageren kan køre passagersædet frem for ekstra god benplads bag.
Den lange Kina-version har bl.a. en knap i bagdørens panel, så bagsædepassageren kan køre passagersædet frem for ekstra god benplads bag.
I Kina bruger man ikke diesel-personbiler. Det gør man stort set heller ikke i USA, så det kunne være et oplagt næste marked for benzin-hybriden. Det kan ikke udelukkes, at en benzinhybrid også kommer til Europa, men i så fald bliver det næppe før, næste generation af S60 er klar i 2016.

Forlænget version

Hybridteknikken ligger i en S60, der er større, end vi kender, nemlig den forlængede kinesiske S60L-version.

Samtidig med premieren på benzinhybriden annoncerer Volvo, at den europæiske dieselhybrid nu også kommer i en R-Design-version, der er Volvos design- og præstations-modeller.

Miljøbilen V60 Plug-in Hybrid fås nu også i en R-Design-udgave med 18 tommer hjul.
Miljøbilen V60 Plug-in Hybrid fås nu også i en R-Design-udgave med 18 tommer hjul.
Her er der kun tale om design, men selv om hybriden nu går et nummer op i hjulstørrelse til 18 tommer, er brændstoføkonomien og CO2-tallet uændret.

LÆS OGSÅ: alle nyhederne fra Auto China 2014