Valget er afgjort, et nyt politisk hold er sat på Christiansborg, og nye ministre har indtaget de nu 17 ministerier. Den forgangne regering havde store ambitioner på transportområdet, men ikke alt kom i mål. Indsatsen mod trængslen bestod først og fremmest i togfonden og cykelpuljer, mens der kun var lidt til vejene.
Men hurtigere togforbindelser og supercykelstier gør det ikke alene. Virkeligheden er, at næsten 8 ud af 10 kilometre, vi transporterer os i trafikken, sker i bil. Trods udbygningen af en række motorveje de seneste år er det stadig på vejene, at det helt store tidstab sker – et velfærdstab for den enkelte såvel som for samfundet.
Vejene gavner samfundsøkonomien bedst
Nogle vil hævde, at det ikke nytter at udbygge vejene yderligere – flere skal tage den kollektive transport eller cyklen. FDM er helt enig i, at det vil gavne alle, hvis flere fik et reelt alternativ til bilen. Men en togfond, hvor der ifølge aftalen skal anvendes 28,5 mia. kr. på ”hurtigtog” mellem de fire største byer, giver meget lidt mening, hvis målet er at lokke bilister over i togene. Reelt vil der kun blive flyttet 5.500 daglige bilture – med andre ord en dråbe i havet.
Tænk hvis de mange penge i stedet blev brugt på kollektiv trafik - dér, hvor det faktisk er muligt at give bilisterne et alternativ. Det er derfor godt, at den nye regering vil give togfonden et serviceeftersyn. Det er også yderst positivt, at der i regeringsgrundlaget lægges vægt på en bedre balance mellem investeringerne til hhv. vej og bane. Efter en årrække, hvor 2/3 af pengene er brugt på jernbanerne, mener FDM, at det er vejenes tur. Det vil også helt give sig selv, hvis man følger princippet om at investere, hvor det samfundsøkonomiske afkast er højt. Det efterviste produktivitetskommissionen på tydelig vis – det nytter faktisk at investere i veje.
LÆS OGSÅ: Høj registreringsafgift giver mindre velfærd
Der er brug for et nyt afgiftssystem
Skattestoppet bliver nu genindført, og det vil sætte en stopper for nye stigninger i de løbende bilafgifters vækst. Det er positivt – de seneste år har kostet bilisterne mere end 1 mia. kr. ekstra årligt på den konto. Den sidste af disse regninger kommer først i 2018. Om den nye regering har mod på en bilafgiftsreform, synes lidt mere tvetydigt. I givet fald skal den være provenuneutral, forlyder det.
Egentligt tankevækkende al den stund at nedsættelse af registreringsafgiften faktisk vil være en af de skattelettelser, der ifølge Finansministeriet giver bedst samfundsøkonomisk mening. Den vil tilmed have den fordel, at den kan virke som en lettelse af både bund- og topskat. At netop bilafgifter må være en af den nye Skatteministers første opgave, er evident – til nytår udløber særreglerne for el- og brintbiler.
Afgifter skal baseres på teknik og miljø - ikke bilens pris
Apropos elbiler er det tydeligt, at den nye regering vil gentænke miljø- og klimapolitikken. Denne skal være ”realistisk” og baseres på omkostningseffektivitet og markedsvilkår. Hvad det helt konkret vil indebære på transportområdet, er uvist, men én ting er sikker: Den grønne omstilling i persontransporten kommer ikke af sig selv i et land med et af verdens højeste afgiftstryk, og hvor afgiften først og fremmest er en værdiskat.
Vi har ikke brug for provenuneutralitet og flere lapper på det afgiftsmæssige kludetæppe. Vi har brug for en gennemgribende reform. Væk fra værdi over på teknik, væk med forudbetaling af afgiften over til løbende betaling og lyt til økonomerne – bilafgiftsniveauet er alt for højt, det skal ned.
LÆS OGSÅ: Nye afgifter skader klima og sikkerhed
Fotovogne og fartgrænser
Før valget ytrede Den blå blok kritik af fotovognene. FDM ser frem til, at der kommer handling bag ordene. Det er fint med kulørte farver på bilerne, men skiltning, som det kendes fra udlandet, er og bliver den bedste løsning.
Offerfonden var et andet område, hvor kritikken har lydt. Også her vil FDM opfodre politikerne til at sætte handling bag ordene. Lad synderen betale i de tilfælde, hvor der vitterligt er et offer.
LÆS OGSÅ: Fartblind fartkontrol
Et forslag, der må forventes med sikkerhed, er planerne om nye fartgrænser på landevejene. Det er en god idé, men kun dér, hvor det kan ske uden at sætte færdselssikkerheden over styr.
Med ønsket om en god sommerferie – kom godt og sikkert frem.