København eftergiver p-afgifter

Landsrets kendelse får Center for Parkering til at annullere alle p-afgifter, der er givet til hybridbilsejere for at parkerer på elbilpladser.

Bilist

Københavns Kommunes parkeringsselskab Center for Parkering annullerer nu en stribe parkeringsafgifter, som ejere af opladningshybridbiler har fået for at lade op på en af Københavns Kommunes elbilparkeringspladser.

Samtidig opfordrer Center for Parkering hybridbilejere, der tidligere har fået og betalt en p-afgift for at holde på pladserne til at henvende sig og få deres penge tilbage.

LÆS OGSÅ: Landsret: Opladningshybridbiler må gerne parkerer på elbilparkeringspladser

Refunderer tidligere afgifter

Annulleringen af afgifterne sker efter af Østre Landsret i en kendelse kort før jul slog fast, at det af skiltningen ikke fremgår, at opladningshybridbiler ikke også må parkere på pladserne.

”På baggrund af sagen har vi annulleret alle de sager, vi har haft liggende på bordet, hvor ejere af hybridbiler har fået en afgift på en elbilparkeringsplads,” siger centerchef hos Center for Parkering, Jes Øksnebjerg, og fortsætter:

”Desværre har vi ikke mulighed for at søge på afgifter, der tidligere er givet for netop den forseelse, men henvender bilejerne sig, får de naturligvis også godtgjort den opkrævede parkeringsafgift. Det er dog ikke vores indtryk, at det drejer sig om ret mange afgifter.”

Center for Parkering orienterede sit parkeringskorps om landsrettens kendelse allerede den 22. december med besked om, at der nu ikke længere skal udstedes p-afgifter til opladningshybridbiler, der parkere på elbilpladser.

LÆS OGSÅ: Ulovligt at oplade hybridbiler på elbilpladser