Subaru opruster med helt ny model

Levorg hedder en ny stationcar fra Subaru, der skal placere sig mellem Impreza og Legacy og bl.a. give Subaru et bedre våben i den europæiske firmabilsklasse.

Nyt om biler

Levorg - kun som stationcar - virker ganske elegant designet af en Subaru at være.
Levorg - kun som stationcar - virker ganske elegant designet af en Subaru at være.
Som et lyn fra en klar himmel har specialmærket Subaru, der ikke er det mest kommunikerende bilmærke, lanceret en helt ny model.

På Tokyo Motorshow kan besøgende nu se modellen Levorg, der er en stationcar med en længde på 4,68 meter og en akselafstand på 2,65 meter.

Det er ret tæt på Legacy stationcar (4,79 m og 2,75 m respektive), men ifølge direktøren for Subaru i Norden og Baltikum, Torbjörn Lillrud, vil Levorg gøre det lettere for mærket at konkurrere i firmabilsklassen.

Til Europa foråret 2015

producenten af Subaru-biler, Fuji Heavy Industries, er kendt for at være et ingeniørdrevet firma med beskeden indflydelse fra designere og markedsfolk. Måske er det ingeniøre-kulturen - eller et uventet kreativt indsalg - der er skyld i, at drejeskiven til showbilen helt manglede den sædvanlige overdækning. Det gav i hvert fald en meget "teknisk" fremtoning og forhindrede effektivt tv-journalister i at stille sig op foran bilen og dermed stå i vejen for andre fotografer.

Udstillingsbilen betegnes som ”prototype”, men bilen kommer til salg i Japan til foråret og i Europa ca. et år senere. Navnet Levorg kunne sagtens blive bilens rigtige navn, også i Europa oplyses det på Subarus stand på Tokyo-udstillingen.

Subaru har tidligere indikeret, at der ville komme en stationcar-version af den nye Impreza, men den model er åbenbart i stedet denne selvstændige nyhed, som Subaru insisterer på, er en fuldstændig nykonstrueret bil.

Nye benzinmotorer

Motorerne – af boksertypen – er også nye og har for første gang hos Subaru direkte indsprøjtning. Der kommer både en 1,6-liters med anstændige 170 hestekræfter/250 Nm og en 2,0-liters i to varianter. Den kraftigste har hele 300 hestekræfter og 400 newtonmeter, men om den er tiltænkt Europa er uvist. Ydelsen på den ”lille” toliters oplyses ikke.

Det vil være oplagt, at Levorg i Europa kommer med Subarus bokser-diesel.

Firehjulstræk er stadig standard.

Førerpladsen er ganske pæn, og materialerne er overvejende med god oplevet kvalitet.
Førerpladsen er ganske pæn, og materialerne er overvejende med god oplevet kvalitet.

Avanceret sikkerhed

Levorg kommer med en række sikkerhedsfunktioner, som er nye for Subaru. Det gælder bl.a. en forbedret udgave af ”Eye Sight”, som er et sæt stereokameraer, der bruges til aktivt at holde bilen i vognbanen, til at advare mod og til dels bremse ved truende kollision samt til at den adaptive fartpilot kan opdage, når nogen foran træder på bremsen.

Bagagerummet er reelt og pænt stort. En eksakt størrelse angives ikke. Bagsæde-ryglænene lægges nemt ned ved tryk på en udløser i bagagerummet nær bagklappen.
Bagagerummet er reelt og pænt stort. En eksakt størrelse angives ikke. Bagsæde-ryglænene lægges nemt ned ved tryk på en udløser i bagagerummet nær bagklappen.