Her er en oversigt over de lande, der kræver motorvejsmærkat:

Østrig

Bil- og motorkøretøjer (men ikke anhænger) behøver en motorvejsmærkat for at køre på motor- og motortrafikveje. FDM forhandler hhv. 10 dages og 2 måneders mærkater. Til Motorcykler forhandler FDM en 2 måneders mærkat.
Køb motorvejsmærkat til Østrig i FDMs netbutik

Schweiz

Her findes kun en type mærkat. Den gælder for hele året og for hele motorvejsnettet. Hvis du medbringer campingvogn skal du bruge 2 mærkater.

Køb motorvejsmærkat til Schweiz i FDMs netbutik

Slovenien

Fra den 1. juli 2008 er brug af motorvejsmærkat obligatorisk for alle køretøjer med den tilladte maksimale vægt på 3,5 tons på motorveje og motortrafikveje i Slovenien.
Der kræves ingen ekstra mærkat til campingvognen, heller ikke selv om vogntogets samlede totalvægt overstiger 3,5 tons.

Motorvejsmærkater sælges på tankstationer i Slovenien og nabolandene.

Se priser på motorvejsmærkater til Slovenien

Rumænien

I Rumænien bruger man motorvejsmærkaten ”Rovinieta”. Det er muligt at købe mærkater af forskellig varighed fra 1 dag op til 1 år. Mærkaten kan købes på rumænske posthuse og Petrom benzin stationer og skal benyttes af biler til kørsel på både motorveje og alm. gebyrbelagte veje.

Ungarn

I Ungarn er motorvejs-strækningerne M 1 (østrigsk-ungarske grænse til Budapest), M 3 (Budapest – Fözesabony), M5 (Budapest – Kiskunfélegyhaza), og M 7 (fra Budapest til Balatonsøen) vignette-pligtige. Her kan man få forskellige typer mærkater f.eks. en månedsmærkat, en ugesmærkat eller en 4-dages mærkat.

Se priser på motorvejsmærkater til Ungarn 

Tjekkiet

Man kan købe en årsmærkat, en månedsmærkat og en 7-dages mærkat. Bøder for at køre uden mærkat kan opkræves på stedet .

Se priser på motorvejsmærkater til Tjekkiet 

Slovakiet

Mærkaterne har en varighed på 7 dage, 30 dage eller et helt år.

Se priser på motorvejsmærkater til Slovakiet 

Bulgarien

7-dages mærkater, månedsmærkater og årsmærkater.

Læs mere om motorvejsmærkater til Bulgarien

 Se mere om motorvejsafgifter i Europa på FDMs engelske søsterklubs hjemmeside