Tilknyt betalingskort hos FDM - FAQ

FAQ

Her kan du læse de oftest stillede spørgsmål om tilknytning af betalingskort til FDM-fordele.

Tilknyt dit betalingskort

Spørgsmål om tilknytning af betalingskort

Hvordan tilknytter jeg et eller flere betalingskort?
Tilknyt betalingskort
Hvorfor skal jeg tilknytte mit betalingskort?

For at få FDM-rabat skal vi kunne registrere, at du har brugt dit betalingskort. Herefter vil rabatten automatisk bliver overført til dig. Det kræver blot, at du tilknytter dit kort én gang. Herefter vil du automatisk opnå fordele hos FDMs fordelspartnere, hver gang du bruger kortet.

Hvor kan jeg se eller rette mine tilknyttede betalingskort?

Klik ind på fdm.dk/tilknyt-kort og log dig ind med din adgangskode. Herefter kan du fjerne og tilføje betalingskort.

Hvor mange kort kan jeg tilknytte?

Det er muligt at tilknytte 5 af hver korttype det vil sige:

  • 5 Visa/Dankort
  • 5 Visa
  • 5 Mastercard
  • 5 Mastercard Dankort
Er der særlige forhold ved rabatudbetaling med Mastercard?

Visse mastercard udstedt af banker, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter (LOPI), fungerer desværre ikke med FDM-fordele. Du kan se, om din bank er medlem af Lokale Pengeinstitutter her.

Hvis du oplever problemer anbefaler vi, at du tilknytter et andet kort til FDM-fordele og benytter dette, når du skal optjene FDM-rabatter.

Hvilke typer betalingskort kan jeg tilknytte?

Du kan tilknytte:

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Mastercard Dankort

Visse mastercard udstedt af banker, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter (LOPI), fungerer desværre ikke med FDM-fordele. Du kan se, om din bank er medlem af Lokale Pengeinstitutter her.

Hvis du oplever problemer anbefaler vi, at du tilknytter et andet kort til FDM-fordele og benytter dette, når du skal optjene FDM-rabatter.

Hvorfor kan jeg ikke tilknytte American Express?

Af tekniske årsager er det ikke muligt at tilkoble American Express til FDM-fordele på nuværende tidspunkt. Vi vil løbende evaluere, om der er et behov for at få nye kort i ordningen.

Hvis kort kan tilknyttes i Mit FDM? 

Hvis du er medlem af FDM, kan alle i din husstand med et betalingskort få kortet tilknyttet inde på Mit FDM. Husstanden kan have op til 5 af hvert slags korttype tilknyttet.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har et betalingskort?

Det kræver et betalingskort, hvis du skal opnå fordele hos FDMs fordelspartnere efter 2. februar 2021. 

Du kan dog fortsat opnå rabat, når du handler hos FDM test & bilsyn og FDM shop, selvom du ikke har et betalingskort. 

Kan jeg tilknytte mit kort på fdm.dk eller kun på appen?

Du kan registrere dit kort både på FDM.dk og i Mit FDM appen.

Er der nogle omkostninger ved at tilknytte sine betalingskort?

Nej, det er gratis.

Jeg har ikke en smartphone. Kan jeg stadig tilknytte mit kort og få rabat?

Ja, du kan tilknytte dit kort via https://tilknytkort.fdm.dk. Det kræver ikke smartphone at få adgang til rabatten. 

Hvad skal jeg gøre, når mit kort udløber?

Hvis der er tale om rene Visa/Dankort eller Mastercard, vil du ofte ikke skulle foretage dig noget, da kortnummeret typisk vil være det samme som på det gamle kort. Her vil du altså ofte IKKE skulle tilkoble dit nye kort, men blot beholde dit gamle tilknyttet.

OBS: Kontrollér altid, at kortnummeret på det nye og gamle kort stemmer overens.

Hvis du bruger Visa/Dankort, vil kortnummeret på dit nye kort være anderledes end på dit gamle. Du skal derfor tilknytte dit nye kort til FDM-fordele på https://tilknytkort.fdm.dk.

OBS: Har du nogle rabatter, som er på vej til udbetaling, kan du stadig godt fjerne kortet. Du vil blot få en besked om, at du kan tilføje en bankkonto, når rabatterne forsøges at blive udbetalt til det afmeldte kort.

Hvis der allerede er foretaget køb på kortet, og transaktionerne ikke er registreret hos dig endnu, skal du vente med at fjerne kortet, til rabatten er registreret og udbetalt, da rabatten ellers vil gå tabt!

Jeg har afkoblet mit kort og vil tilkoble det igen hvad gør jeg?

Hvis du er kommet til at afkoble dit betalingskort ved en fejl eller af anden grund ønsker at tilknytte et betalingskort, som før har været tilkoblet FDM-fordele, skal du være opmærksom på:

  • At der, af sikkerhedsmæssige årsager, skal gå mindst 48 timer, før du kan tilknytte det pågældende kort igen.

Du kan tilkoble dit betalingskort på https://tilknytkort.fdm.dk.

Hvad gør jeg, når jeg får nyt kort?

Når du får et nyt betalingskort tilsendt af din bank, skal du være opmærksom på:

1) At kortnummeret på dit nye kort muligvis er et andet end på dit gamle. Vær derfor opmærksom på, hvilken type kort, du har.

Hvis dit nye kort er et rent VISAkort eller Mastercard, vil du ofte ikke skulle foretage dig noget, da kortnummeret typisk vil være det samme som på det gamle kort. Her vil du altså ofte IKKE skulle tilkoble dit nye kort, men blot beholde dit gamle tilknyttet. OBS: Kontrollér altid, at kortnummeret på det nye og gamle VISAkort/Mastercard stemmer overens.

 

Hvis du bruger VISA/Dankort, vil kortnummeret, på dit nye kort, være anderledes end på dit gamle. Derfor skal du tilknytte dit nye kort til FDM-fordele på https://tilknytkort.fdm.dk.

OBS: Har du nogle rabatter som er på vej til udbetaling, kan du stadig godt fjerne kortet. Du vil blot få en besked på, at skulle tilføje en bankkonto, når rabatterne forsøger at blive udbetalt til det afmeldte kort.

Hvis der allerede er foretaget køb på kortet, og transaktionerne ikke er registreret hos dig endnu, skal du vente med at fjerne kortet, til rabatten er registreret og udbetalt, da rabatten ellers vil gå tabt!

 

2)  At du IKKE må fjerne eventuelt gamle kort, før alle afventende transaktioner på oversigten er gennemført.

  • Hvis du fjerner et kort, før transaktionen er synlig i oversigten, og inden den er blevet gennemført, vil du ikke få udbetalt eventuelt optjent rabat.
  • Hvis der allerede er foretaget køb på kortet, og transaktionerne ikke er registreret hos dig endnu, skal du vente med at fjerne kortet, til rabatten er registreret, da rabatten ellers vil gå tabt!
Hvad gør jeg, hvis jeg skifter bank?

Hvis du skifter bank, vil du få nye betalingskort med nye kortnumre. Du skal derfor sørge for, at tilknytte dem på https://tilknytkort.fdm.dk

OBS: Har du nogle rabatter som er på vej til udbetaling, kan du stadig godt fjerne kortet. Du vil blot få en besked om, at du kan tilføje en bankkonto, når rabatterne forsøger at blive udbetalt til det afmeldte kort.

Hvis der allerede er foretaget køb på kortet, og transaktionerne ikke er registreret hos dig endnu, skal du vente med at fjerne kortet, til rabatten er registreret, da rabatten ellers vil gå tabt!

Jeg har problemer med at tilknytte mit kort, hvem kan jeg kontakte?

Du kan kontakte vores medlem- og kundeservice på telefon 70 13 30 40

Kan jeg stadig bruge mit gamle medlemskort til at få rabat?

Nej, det kræver, at du har tilknyttet ét eller flere betalingskort til FDM-fordele, hvis du skal have rabat hos FDMs fordelspartnere.

Hvad skal jeg bruge mit medlemskort til efter 2. februar 2021?

Du kan ikke længere bruge kortet til at få rabat. I stedet skal du tilknytte et betalingskort til FDM-fordele. Så får du automatisk rabat, når du handler hos en FDM fordelspartner. Du kan gemme kortet, hvis du gerne vil have adgang til dit medlemsnummer i fysisk form. 

 

Spørgsmål om rabatter og udbetaling

Hvordan bliver min rabat udbetalt?
Se udbetalinger og administrér kort
Kan jeg få refunderet rabatten, hvis jeg har brugt det forkerte betalingskort?

Nej, det kan du desværre ikke.

Kan jeg få rabat, hvis jeg betaler med MobilePay?

Nej, det kan du desværre ikke.

Kan jeg få rabat, hvis jeg betaler med Apple Pay eller Google Pay?

Ja, det kan du godt.

Kan jeg få rabat, hvis jeg betaler kontant?

Nej, for at få rabat hos FDMs fordelspartnere kræver det, at du betaler med et betalingskort, der er tilknyttet FDM-fordele. 

Kan jeg få rabat hos FDMshop.dk med cardlinking?

Nej, på FDMshop.dk skal du logge ind for at få adgang til medlemspriserne, der gives på visse produkter. Du vil kunne se medlemsprisen med lyseblå skrift over den oprindelige pris.

Hvor kan jeg se, hvilke steder jeg kan opnå rabat?

Du kan se alle dine fordele på fdm.dk/fordele. Du kan også se dine fordelspartnere i Mit FDM app’en.

Har du behov for hurtigt og nemt at få overblik over alle partnere, rabatter og vilkår kan du gøre brug af følgende guide:

 Gå til fordelspartneroversigten

Får jeg yderligere rabat, hvis der i forvejen er rabat?

Hvis et produkt er nedsat eller på tilbud, får du stadig FDM-rabat, når du benytter det kort, du har tilknyttet på MitFDM.

Hvor kan jeg se min optjente rabat?

Du kan se din rabat flere steder:

  • Når transaktionen er behandlet hos betalingskortsudbyderen vil du kunne se den under Forbrug i MitFDM appen. Det tager normal mindre end 1 hverdag, men kan i nogle tilfælde tage op til 10 hverdage.
  • Det vil være muligt at se rabatten, og hvornår de bliver frigivet til udbetaling, på https://tilknytkort.fdm.dk/administrer-kort. Her vil rabatten fra partnere, hvor man kan returnere varerne inden for en periode, stå som ’På vej’, indtil perioden er udløbet.
  • Rabatten overføres en gang i kvartalet til det registrerede kort (d. 15/1, 15/4, 15/7 og 15/10 eller førstkommende bankdag derefter). Vær opmærksom på, at der kan gå 1-3 hverdage, før pengene er på din konto. Hvis du har tilknyttet flere kort, får du udbetalt rabatterne på de kort, du har benyttet.

 

Hvornår får jeg min rabat tilbagebetalt?

Det vil være muligt at se rabatten, og hvornår de bliver frigivet til udbetaling på https://tilknytkort.fdm.dk/administrer-kort. Her vil rabatten fra partnere, hvor man kan returnere varerne inden for en periode stå, som ’På vej’ indtil perioden er udløbet.

Rabatten overføres en gang i kvartalet til det registrerede kort (d. 15/1, 15/4, 15/7 og 15/10 eller førstkommende bankdag derefter). Vær opmærksom på, at der kan gå 1-3 hverdage, før pengene er på din konto. Hvis du har tilknyttet flere kort, får du udbetalt rabatterne på de kort, du har benyttet.

Hvornår får jeg rabat, hvis jeg booker et sommerhus?

Det afhænger af, hvilken partner, du benytter. Hvis du booker hos Dancenter/Danhostel vil du opnå rabatten med det samme i bookingflowet, når du indtaster medlemsnummer. Ved booking gennem Landal GreenParks vil rabatten blive registreret i Mit FDM app og på FDM.dk i løbet af 24 timer, men der kan gå op til 10 dage.

Rabatten overføres en gang i kvartalet til det registrerede kort (d. 15/1, 15/4, 15/7 og 15/10 eller førstkommende bankdag derefter). Vær opmærksom på, at der kan gå 1-3 hverdage, før pengene er på din konto. Hvis du har tilknyttet flere kort, får du udbetalt rabatterne på de kort, du har benyttet.

Hvordan får jeg rabat i udlandet?

Det er desværre ikke muligt at opnå rabat i udlandet. Dog kan du booke billeje gennem AVIS i mange forskellige lande og få rabat via FDM. Du kan læse mere her om rabatten hos AVIS billeje.

Mit kort er tilknyttet et andet fordelsprogram kan jeg selv bestemme, hvor jeg får rabatten?

Nej, hvis du er tilknyttet flere fordelsprogrammer på samme kort, er det fordelspartneren, der bestemmer, hvilken rabat du får.

Kan jeg se på bonen/fakturaen, om jeg har fået rabat?

Nej, det kan du ikke. Du kan se dine optjente rabatter, når du er logget ind på MitFDM.

Hvem har adgang til informationer om mit forbrug?

FDM får adgang til information om medlemmernes forbrug hos FDM Fordelspartnere jf. FDMs Persondatapolitik.

Jeg har opsagt mit medlemskab, hvad så med min rabat?
Når FDM-medlemskabet ophører, vil du ikke længere kunne opnå rabat ved brug af det tilknyttede kort. Mangler du at få registreret og udbetalt optjente rabatter, kan du skrive til os og oplyse dit konto- og registreringsnummer.
Hvad med mit FDM/Shell Card?

Hvis du benytter dit betalingskort i stedet for dit FDM/Shell Card til betaling, vil du opnå 2,5% rabat, når du tanker hos Shell, Q8 og F24. Hvis du hellere vil have en kroner/øre-rabat, skal du stadig bruge dit FDM/Shell Card til betaling.

Få svar på dine spørgsmål om FDM/Shell Card

Få svar på dine spørgsmål om rabatten på 2,5% hos Shell

Skal jeg oplyse, at jeg er FDM-medlem, inden jeg betaler?

Nej, det er ikke nødvendigt, da du får udbetalt rabatten automatisk hos FDMs fordelspartnere, når dit betalingskort er tilknyttet på MitFDM.

Hvad gør jeg, hvis jeg har brugt det forkerte betalingskort?

For at få rabat kræver det, at det rigtige betalingskort er tilknyttet, og at det er selvsamme kort, du betaler med.

Hvordan får jeg rabat hos Zalando?

Vil du vide, hvordan du får rabat hos Zalando? Så kan du læse mere her

Hvordan får jeg rabat hos BAUHAUS?

Vil du vide, hvordan du får rabat hos BAUHAUS? Så kan du læse mere her

 

Spørgsmål om persondatahåndtering 

Er mine data sikre hos FDM? 

Alle data behandles naturligvis i overensstemmelse med PCI DSS (standard for datasikkerhed ved håndtering af betalingskort) og GDPR (EU persondata lovgivning). De benyttes udelukkende iht. det samtykke, du har givet, når/hvis du tilknytter dit kort og i øvrigt iht. de tilsagn, som du har givet FDM i relation til at modtage evt. markedsføring løbende.

Datasikkerhed har naturligvis højeste prioritet. FDM-fordele benytter Loyal Solutions som system, og Loyal Solution er ”Data processor”, og FDM er ”Data controller” ift. GDPR. FDM sikrer naturligvis, at data alene benyttes til at give rabatterne i relation til FDM-fordele. Data opbevares hos en PCI DSS certificeret leverandør (Loyal Solution) i PCI-certificerede datacentre indenfor EU (Google Cloud Platform Data Centers).

Får I oplysninger om ALLE mine transaktioner på mine kort, også dem der ikke udløser rabat?

Sådan modtager FDM transaktioner:

  • Visa (Inkl Visa delen af et Visa/Dankort): her har hver enkelt forretning og webshop et VISA ID, som identificerer forretningen. FDM modtager KUN information om transaktioner fra dette VISA ID, når der betales med et Visa-kort tilknyttet FDM-fordele.  Transaktioner, der ikke udløser rabat, bearbejdes ikke og slettes efter 1 måned. 

 

  • Mastercard: her har hver enkelt forretning og webshop et Mastercard ID, som identificerer forretningen. FDM modtager KUN information om transaktioner fra dette Mastercard ID, når der betales med et Mastercard tilknyttet FDM-fordele. Transaktioner, der ikke udløser rabat, bearbejdes ikke og slettes efter 1 måned.

 

  • Dankort (Dankort delen af et Visa dankort (rene Dankort kan ikke tilmeldes)): her har hver enkelt forretning og webshop et CVR-nummer, som identificerer forretningen. FDM modtager KUN information om transaktioner fra dette CVR-nummer, når der betales med et Visa/Dankort (Dankort delen) tilknyttet FDM-fordele.  Transaktioner, der ikke udløser rabat, bearbejdes ikke og slettes efter 1 måned.

I alle scenarier kan forretningens ID indeholde flere dele af forretningen, f.eks. en reception i et hotel og hotellets restaurant eller både kiosk og standere på en benzintank. Hvis der f.eks. kun ydes rabat på benzin og ikke rabat i kiosken, vil FDM modtage begge transaktioner, men vil ikke behandle transaktionerne fra kiosken:

a. Hvis du tilknytter et kort, modtager vi alene informationer om transaktioner på det specifikke kort, og kun hvis du betaler med det i forretninger, ved benzinstandere eller i webshops, der er tilknyttet FDM-fordele. Alt andet ser vi ikke.

b. De transaktioner som modtages, er kontrolleret af kortsystemet, dvs. Visa, og Nets (Dankort). Når de respektive kortsystemer modtager en transaktion, bliver den matchet i deres system og kun transaktioner der matcher, sendes videre til FDM-fordele.

Hvilke data modtager FDM på en transaktion?

De data, der overføres per transaktion, når du gennemfører en betaling, er:

i. Den tokeniserede værdi af dit kort

ii. Dato, tid

iii. Et ID (Merchant ID) på den forretning, som du handler i

iv. Beløb der blev betalt

v. Rabat som udbetales

vi. Valuta

I hvor lang tid bliver de forskellige oplysninger gemt?

a. Data om rabatgivende køb

i. Rabatgivende transaktioner bliver gemt op til 5 år, hvorefter de slettes.

ii. Ikke rabatgivende transaktioner slettes efter 1 måned.

Hvad bruger I data til?

a. Give medlemmerne rabat hos de partnere, der er tilknyttet FDMs fordelsprogram

b. Give medlem overblik over sine rabatter på Mit FDM og i Mit FDM app

c. Bruges til bedre segmentering af FDMS medlemskommunikation ved f.eks. nyhedsbreve og kundeservice

Hvis man fjerner sit kort, betyder det dét samme som, at man tilbagetrækker sit samtykke?

Så længe der er minimum 1 kort tilknyttet din FDM-fordele konto betragtes dit samtykke som aktivt. Når du fjerner det sidste kort, tilbagetrækkes dit samtykke automatisk, og FDM modtager herefter ikke længere transaktioner fra kortudbydere.
Samtykket vedr. tilknytning og sletning af betalingskort påvirker alene udveksling af korttransaktioner i forbindelse med FDM-fordele. Dit markedsføringssamtykke eller andre samtykker håndteres separat og vil ikke blive ændret som følge at tilknytning eller sletning af kort.

Hvis man tilbagetrækker sit samtykke, hvilke oplysninger bliver slettet, og hvilke bliver gemt hos jer alligevel?

a. Hvis du fjerner dit kort, før dine rabatter er registreret hos FDM, vil de ikke blive udbetalt.
 
b. Har du fået udbetalt din rabat, vil transaktionshistorikken bevares jf. bogføringsloven i 5 år og være synlig på Mit FDM, hvis dit medlemskab er aktivt. 
 
c. Ved opsigelse af medlemskab er der en proces/rutine for sletning/anonymisering. Rabatgivende transaktionshistorik bliver gemt jf. bogføringsloven i 5 år. 
 

 

 

 

Få svar på dine spørgsmål i videoerne herunder