Der er en regel, der handler om, hvad bilen må, og der er en anden regel, der handler om, hvad føreren må med et B-kørekort..
Det må bilen
Bilens tilladte påhængsvognsvægt fremgår af bilens registreringsattest. Her skelnes mellem påhængsvogne med og uden bremser. Disse vægtgrænser er altid påhængsvognens faktiske vægt. Det er altså ikke interessant, hvad der står på trailerens registreringsattest, men hvad traileren vejer i den belæssede stand. Det er en vægtgrænse, der skal overholdes, for at materiellet kan klare belastningen. Bemærk, at man i visse tilfælde kan få hævet den tilladte påhængsvognsvægt op over det, bilen oprindeligt er godkendt til at kunne trække. Det vil dog kræve at importøren af bilen giver tilladelse, og en sådan tilladelse vil en gang imellem være betinget af, at man samtidig nedsætter bilens totalvægt . Spørg din forhandler eller teknikerne hos FDMs rådgivning.
Det må føreren
I mange tilfælde er bilen godkendt til at køre med en tungere påhængsvogn, end det man må køre med på et almindeligt B-kørekort. I sådanne tilfælde begrænser kørekortet mulighederne. Med et B-kørekort må du køre med enhver trailer, hvis summen af bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Er trailerens totalvægt på 750 kg eller derunder, må man dog altid køre med traileren, hvis bilen er godkendt til det. Kan du ikke opfylde dette, kræver kørslen en fører, der enten har B+ (til mellemstore vogntog) eller et trailerkørekort, B/E.
Trailerkørekort
Overstiger du B-kørekortets vægtgrænse på 3.500 kg, kan du tage et trailerkørekort. Det indbefatter 4 teorilektioner, 6 praktiske timer og en praktisk prøve. Et trailerkørekort giver ret til at føre vogntog på op til 7.000 kg.
B+ til mellemstore vogntog
Som noget nyt er der fra 19. januar 2013 kommet en mulighed for at udvide B-kørekortet med B+, som giver ret til at føre et vogntog med en totalvægt på op til 4250 kg, uanset at anhængerens totalvægt overstiger 750 kg. Undervisning til at erhverve B+ vil følge samme plan som undervisning til erhvervelse af det trailerkørekort – B/E. Forskellen på de to muligheder er, at køretimerne og køreprøven vil kunne klares med et mindre vogntog for B+ end, hvis du skal erhverve trailerkørekort.
Det koster at bryde reglerne
Fører du personbil med trailer, som kræver et B+ eller et B/E-kørekort, og er du kun i besiddelse af et B-kørekort, koster det som udgangspunkt en bøde på 1.500 kr. Bødesatsen for at køre med en overlæsset trailer er 75 kr. pr. pct overvægt til føreren og/eller 150 kr. pr. pct overvægt til brugeren/ejeren. Bøden rundes endvidere op til nærmeste beløb, der er deleligt med 500 kroner. Ved gentagelsestilfælde forhøjes med 300 kr. pr. fortilfælde inden oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500 kroner.
FDM anbefaler også:
Brug FDM beregner og se hvor meget du må køre med.








Autohjælp
Billån
Rabat på bilsyn og biltest
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik








Som medlem af FDM har du mulighed for at få rådgivning af vores tekniske og juridiske eksperter. Du kan skrive til Rådgivningen her:
http://www.fdm.dk/kontakt/kontakt-fdm-raadgivning
Jeg vil bede dig sende din forespørgsel her, så vi kan sikre, at du kommer i dialog med rette eksperter. Ligesom vi efterfølgende også har mulighed for at finde frem til din forespørgsel ved anden lejlighed.
Med venlig hilsen
Debbie Hedegaard
Webredaktør
Mvh. Jan Svendsen
Kørekort til kategorierne C1 (lille lastbil - 7500 kg), C (stor lastbi), D1 (lille bus - 17 pers.) og D (stor bus) kan alle køre med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på op til 750 kg.
Ud over kørekortreglerne gælder, at en bil aldrig på trække større påhængskøretøjer med/uden bremser end det ifølge registreringsattesten er godkendt til at måtte trække - her regnes med påhængskøretøjets faktiske totalvægt (vejet i den aktuelle situation) og ikke den tilladte totalvægt. Mvh. Jan Svendsen
Ja - det må du da gerne
du må køre med det din bil er tilladt til - altså 350 kg påhængsvogn - uden bremse.
Det betyder ikke noget hvor meget eller hvor lidt bilen vejer, blot ikke over tilladte totalvægt
mvh John
Trailer
Jeg har en Suzuki Alto med krog.
Registrerings atesten siger:
Bilens vægt 775 kg Totalvægt 1175 kg.
Trailer 350 kg. uden bremse - 750 kg. m. bremse
Eksempel: Jeg har en trailer, uden bremse, der vejer 110 kr. Traileren må laste 390 kr
Ialt: Totalvægt 500 kg.
Jeg sætter traileren på krogen og sætter mig ind i bilen (ejenvægt 775 kg - totalvægt 1175)
Jeg vejer 100 kg. Trailerens egenvægt er 110. (totalvægten er 500 kg). Jeg laster traileren med 90 kg.
Jeg har et almindeligt kører som tillader kørsel, bil+trailer, op til 3.500 kg.
Må jeg kører med min trailer som jeg har beskrevet det.
Mvh. Jan Kierulf
Med. nr. 1297427
tlf 45 88 78 93
Binalto@mail.tele.dk