De tyske miljøzoner
I 2008 blev der indført miljøzone i mange tyske byer. Bl.a. i Berlin, Bremen, Hannover og Köln, men også i mange andre byer. Hvis du vil køre i centrum af disse byer, kræver det således, at din bil er udstyret med et miljømærke. I løbet af de kommende år vil flere byer indføre miljøzoner, ligesom kravene til bilerne i de eksisterende miljøzoner løbende vil blive skærpet. Miljøzonerne er indført for at begrænse udlendningen af partikler i bykernerne.
Miljømærkaterne
De tyske regler for miljøzoner er opbygget efter et mærkningssystem, og der findes 3 typer miljømærker. Det grønne, det gule og det røde, der svarer til gældende euronormer for bilers forureningsniveau. Som udgangspunkt er det bilens alder, samt hvorvidt bilen kører på benzin eller diesel, der bestemmer, hvilket mærke bilen kan få.
I nogle byer med miljøzone er det tilladt at køre med både det røde, det gule og det grønne miljømærke. Men vær opmærksom på, at kørsel med rød eller gul mærkat er forbudt i nogle byer og at flere og flere byer i løbet af de kommende år vil kræve det grønne miljømærke.
Hent liste med krav til miljømærke for alle berørte tyske byer
|
Tyske byer med miljøzoner |
|
|---|---|
|
|
På nedenstående link kan du finde mere detaljerede kort over flere af de tyske miljøzoner. Klik på den pågældende by, som du ønker kort over:
Find kort over miljøzonerne i de tyske byer
Særligt om Berlin
Fra d. 01-01-2010 er kun køretøjer med grøn miljømærkat (euronorm 4) tilladt i miljøzonen.
Dog er det tilladt udenlandsk indregistrerede dieselbiler at køre i zonen med en gul mærkat indtil 31.12.2014.
Læs mere om miljøzonerne i Berlin
På denne side er der også et link til et interaktivt kort, hvor du kan skrive en adresse og derefter få vist, om den ligger inden for eller uden for miljøzonen. Klik på: Umweltzone - alle Straßen + Plakettenausgabestellen
Hent brochure om miljøzone i Berlin (Brochuren er på engelsk)
Mere om miljøzoner
Nedenfor er der links til to forskellige tyske hjemmesider, der informerer om miljømærket. Den øverste af de to sider rummer megen nyttig information på dansk, men der skal gøres opmærksom på, at der på hjemmesiden fremkommer holdninger, som ikke er udtryk for FDMs holdninger på området.
FAQ om miljøzoner
1. Hvor køber jeg et miljømærke, og hvad koster det?
| Miljømærker kan hos FDM købes følgende steder: |
|---|
|
Hos FDM Salg- og medlemsservice på Tlf. 70 13 30 40 |
|
På et FDM Test- og Synscenter |
Ved køb i FDMs netbutik eller hos Salg- og medlemsservice koster miljømærkerne for medlemmer 145 kr. (125 kr. + 20 kr. i ekspedition og porto) og for ikke-medlemmer 170 kr.(150 kr. + 20 kr. i ekspedition og porto).
Ved direkte henvendelse hos et FDM Test- og Synscenter koster miljømærket 125 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. (Der kan forekomme ventetid)
Miljømærkerne kan også købes på samtlige TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland.
Lidt udenfor Flensburg kan mærkaterne købes hos:
Gebyret ligger mellem 5 og 10 Euro, og du skal medbringe bilens originale registreringsattest.
Nogle bilister har dog haft vanskeligheder ved at få udstedt et miljømærke i Tyskland, så det kan være en god idé at købe det hjemmefra.
2. Hvilke køretøjer er omfattet?
Alle biler, der vil køre i en miljøzone, skal have et miljømærke. Biler, der ikke kan få det miljømærke, der er påkrævet i en specifik by, må ikke køre ind i miljøzonen. Kørselsforbuddet i en miljøzone gælder først og fremmest biler med højt udslip af skadelige stoffer, f.eks. dieselbiler med udstødningsniveauet Euro 1 eller ringere (fra før midten af 1990'erne) samt benzinbiler uden katalysator (fra før begyndelsen af 1990'erne), men også (ældre) biler med katalysator. Efterhånden vil kørselforbuddet dog omfatte flere ældre biler.
3. Hvilke køretøjer er undtaget fra reglen?
Generelt er motorcykler, trehjulede køretøjer, landbrugsmaskiner, politibiler, brandbiler, ambulancer og invalidebiler med EU-handicapskilt undtaget fra forbudet om at køre uden miljømærkat.
Veteranbiler: Hvis en tysk registreret bil er godkendt til veterankørsel, er den undtaget fra reglen om en miljømærkat. Ældre biler fra andre EU-lande skal blot være mindst 30 år gamle, være i god stand, ikke være 'upassende' ombygget, og alderen skal fremgå af registreringsattesten.
Autotog: I de tyske byer, hvor autotogsterminalerne ligger inden for miljøzonen, gælder en undtagelse ved kørsel direkte til og fra terminalen. Det er vigtigt, at man følger skiltningen, da det tyske politi ser meget strængt på overtrædelse af reglerne. Man skal desuden gemme DB Autozug-billetten som legitimation for gennemkørsel.

4. Hvordan kan man genkende en forbudszone?
Miljøzonen afmærkes med skilte. En undertavle angiver, hvilke farver mærkater der må køre i zonen. Reglen gælder for alle. Biler og lastvogne fra udlandet skal også have et miljømærke, hvis de skal køre i en miljøzone.
5. Hvad koster en overtrædelse?
Hvis man kører ind i en miljøzone uden at have et miljømærke, må man regne med 40 euro i bøde.
Vigtigt: Der er ikke et generelt krav om at køre med miljømærke. Det er kun, hvis man skal køre i en miljøzone.
6. Hvad betyder farverne grøn, gul og rød på miljømærket?
Miljømærkerne fås i farverne grøn, gul og rød. Hver farve angiver bilens niveau for udledning af skadelige partikler.
- Et grønt miljømærke tildeles køretøjer i den mest miljøvenlige kategori. Den er beregnet til EU-udstødningsnorm 4 eller bedre.
- Et gult miljømærke tildeles køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm 3.
- Et rødt miljømærke tildeles køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm 2.
7. Hvad er partikler?
Partikler kan ikke ses med det blotte øje. De forekommer naturligt, men bliver også udledt i industrien og i private husholdninger. I trafikken opstår partikler, når dækkene slides, når støv hvirvles op og gennem udstødning fra især dieselmotorer uden filter. Vores kroppe kan ikke filtrere partiklerne fra, så de trænger ind i lungerne. Mulige følger er åndedrætslidelser samt hjerte- og kredsløbssygdomme
8. Kan min bil undgå kørselsforbud, hvis den får monteret ekstraudstyr?
Benzinbiler kan i begrænset omfang få eftermonteret en katalysator. Til gengæld kan flere og flere dieselbiler få eftermonteret partikelfilter og dermed rykke en euronorm op fra f.eks. euronorm 2 (rødt mærke) til euronorm 3 (gult mærke). Dog må man ikke regne med, at alle ældre dieselbiler på denne måde kan blive godkendt til det ønksede miljømærke. Fabrikanterne vil f.eks. ikke bruge penge på at udvikle filtre til sjældne modeller.
9. Hvor på køretøjet skal miljømærket anbringes?
Fuldt synligt på indersiden af forruden i højre side, dvs. passagersiden.
10. Hvad med miljømærker til udlejningsbiler
Hos FDM's samarbejdspartner Hertz oplyser man, at det er op til den enkelte kunde at sørge for miljømærkaten. Men hvis kunden selv gør opmærksom på det, foranlediger Hertz gerne, at de får mærkaten (for kundens regning). Dog gælder, at lejer man bilen hos Hertz i Tyskland, vil udlejningsbilen være udstyret med en miljømærkat.
11. Hvem kan udlægge forbudszoner?
De tyske forbundslandene skal udarbejde planer for renere luft, og her kan de også diktere lokale indskrænkninger i trafikken. Hvis et område er stærkt belastet af partikler, kan det – midlertidigt eller permanent – blive deklareret som miljøzone, hvor nogle biler altså kan få kørselsforbud.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












