Bøder
Politiet kan idømme og opkræve bøder på stedet op til 1500 €.
GPS og mobiltelefoni
Det er hverken tilladt at anvende eller medbringe radardetektor.
Det er forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel og det er forbudt at tale i mobiltelefon på tankstationer.
Lygteføring
Knallerter registreret efter 1. juli 2004 samt Motorcykler skal køre med mindst nærlyset tændt døgnet rundt. Det anbefales at alle køretøjer med mere end 2 hjul kører med kørelyset tændt i dagtimerne.
Promillegrænse
Promillegrænsen er 0,5.
Tegngivning
Det er kun tilladt at bruge hornet i nødsituationer. Det er forbudt at bruge flertonet horn, fløjte eller sirene. Om natten skal der signaleres med lyset.
Vigepligt
Trafikken på Routes Nationales (rødtoppede kilometersten) har forkørselsret frem for trafikken på Routes Départementales (gultoppede kilometersten). Ved rundkørsler skal man holde tilbage for trafikken i rundkørslen. Uden skilt gælder højre vigepligtsreglen, og trafikken i rundkørslen holder tilbage.
Køretøjer på vej ned skal vige for køretøjer på vej op.
Hastigheder
| Vejkategori | Hastighedsgrænse |
|---|---|
| Bymæssig bebyggelse | 50 km/t |
| Landevej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg | 90 km/t |
| Landevej, køretøj over 3500 kg samt bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg* | 80 km/t |
| Motortrafikvej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg | 110 km/t |
| Motortrafikvej, køretøj over 3500 kg | 100 km/t |
| Motortrafikvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg, men under 12000 t | 90 km/t |
| Motorvej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg |
130 km/t |
| Motorvej, køretøj over 3500 kg | 110 km/t |
| Motorvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg | 90 km/t |
Mærkater
Bil m/anhænger, der har en totalvægt over 3500 kg skal have hhv. et 80- og et 90-mærkat synligt bagpå campingvognen. Dette for at angive, at man kører med lavere hastighed. 80-mærkaten skal sidde nederst til venstre og 90-mærkaten skal sidde enten til højre for eller over 80-mærket. Mærkerne kan købes på tankstationer i Tyskland og Frankrig.
Nye bilister
Bilister, der har haft kørekort i mindre end 2 år, skal følge de lave hastighedsgrænser for landevej, motortrafikvej og motorvej, der er angivet i skemaet herover. Grænserne er hhv. 80/100/110 km/t.
*Landevej
Hvis det samlede vogntog vejer over 3.500 kg, og vægten af campingvognen/traileren overstiger det trækkende køretøjs vægt med mindre end 30%, må man køre 65 km/t. Overstiger vægten mere end 30%, må man køre 45 km/t.
Motorvej
Minimumshastigheden i motorvejens venstre spor er 80 km/t.
Dårligt vejr
I dårligt vejr, såsom kraftig regn, sne, og slud, skal farten sænkes til:
Landevej: 80 km/t
Motortrafikvej: 100 km/t
Motorvej: 110 km/t
Hvis det er tåget med sigtbarhed mindre end 50 m, skal hastigheden sænkes til 50 km/t på alle veje.
Parkering
I "Zone Bleue" område må man parkere i max. 1½ time med parkeringsskive mellem kl. 9 og 11.30 og kl. 14.30 og 19.
På søn- og helligdage behøver man ikke parkeringsskive.
Man kan bruge kreditkort i parkeringsautomater med teksten "stationnement à la carte".
Det er også muligt at købe et "Moneo Vert" kort på postkontorer.
Parkering langs veje og gader
Standsning og parkering kun tilladt i højre side på veje med to vognbaner. I ensrettede gader er standsning og parkering er tilladt på begge sider, hvis gaden er bred nok.
Parkering i Paris
I Paris og omegn er det forbudt at parkere samme sted i over 24 timer. Det er forbudt at parkere campingvogne/autocampere i området fra Champs Elysées til Place de la Concorde, og i områderne Champs de Mars, Bois de Boulogne (udenfor campingpladserne) og i Bois de Vincennes.
I Paris er det muligt at købe et forudbetalt parkeringskort "Paris Card" i kiosker.
Parkeringshuse i Paris
Parkering i Paris
Handicapparkering
Handicapskiltet er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og har således gyldighed i alle EU-lande. Der er foto og underskrift på kortets bagside. Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil.
Med handicapskiltet i ruden kan du altså parkere på handicap-pladserne overalt i Europa. Du skal dog stadig være opmærksom på lokale regler.
Læs mere om handicapparkering i EU-lande
Se specifikke regler for handicapparkering i udlandet
Trafikinformation
Du kan få information om den atuelle trafiksituation via en automatisk telefonsvarer på
tlf. 08-26 022 022.
Information findes også på engelsk.
Fra Danmark kan du ringe til tlf. +33 1 4705 9001
Du kan også se den aktuelle trafiksituation på hjemmesiden:
www.bison-fute.equipement.gouv.fr
Vejret i Frankrig
Vejradvarsler for Europa
Ulykke
Politi: 17
Ambulance: 15
Brandvæsen: 18
Opkald til alle tre: 112
Vejhjælp
Nogle af de regionale bilklubber har slået sig sammen om at tilbyde vejhjælp til deres medlemmer. Der kan ringes 24 timer i døgnet på 0800 0800 01.
En anden udbyder er AIT Assistance ACTA, hvor du kan tilkalde vejhjælp på tlf. 0800 08 92 22, der hjælper mod betaling.
Fra mobil +33 472 17 1292 eller
+33 472 17 1250.
På de private motorveje og périphérique om Paris skal du benytte de orange nødhjælpstelefoner, hvorefter der bliver sendt vejhjælp.
Er du kaskoforsikret, bør du altid ringe til SOS International på +45 70 10 50 50 for at høre, hvordan du skal forholde dig.
Camping
Camping uden for offentlige campingpladser er kun tilladt med tilladelse fra offentlig myndighed eller lodsejer. Campering er forbudt i statsskove, nationalparker, ved strandene og i særlige naturområder. Overnatning er forbudt langs gader/veje og frarådes på rastepladserne.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












