Som udgangspunkt skal man altid betale en bøde, man har fået på en ferie i udlandet, hvis den er reel. Det er dog vigtigt at undersøge, om den bøde du har fået, vedrører din bil. Især hvis der er tale om en udlejningsbil, bør du undersøge, om bøden er fra den periode, hvor du brugte bilen og i det område, du befandt dig i.

Bøder og de udenlandske myndigheder

Der er FDM’s erfaring med opkrævning af bøder, at de ofte er i en så lille størrelsesorden, at de sjældent forfølges fra den udenlandske myndigheds side, men det er der ingen garantier for.

Bøder gives for forseelser, der ikke altid hører under politiet. Det kan gælde roadpricing, parkeringsbøder og miljømærker. Vej- og parkeringsbøder udskrives af private selskaber i nogle lande. I andre lande er det politiet, der står for udskrivningen.

Når man kører til et fremmed land, har man pligt til at sætte sig ind i landets færdselsregler.Hastighedsbøder og færdselsforseelser, som hører under politiet, forfølges som udgangspunkt heller ikke, men de kan blive opkrævet på stedet. Dog er der i Norden en særregel, der betyder, at bøder udstedt af nordisk politi altid bliver opkrævet. Rammerne er skabt for den samme ordning i EU, men den er endnu ikke sat i værk i hele EU. Hvis man forventer at skulle besøge samme land igen, er det dog altid en god ide ikke at have udeståender i form af bøder.

Send en klage

Hvis du mener, at bøden du har fået er uberettiget eller fejlagtig, er det altid fornuftigt at klage over den hurtigst muligt. På de fleste opkrævninger står, hvor en indsigelse skal sendes til, og hvad klagefristen er. Som medlem af FDM kan du altid søge råd og vejledning i forhold til en klagesag.

Det er ikke en undskyldning, at man ikke kender til landets færdselsregler. Inden man kører til et fremmed land, har man pligt til at sætte sig ind i dets færdselsregler.

Bødestørrelser i Europa

Læs om færdselsregler i udlandet