Meld dig ind i dag og bliv godt kørende Lige nu får du 20% rabat første år
(Normalpris 640 kr. om året)

Skal du privatlease eller købe?

Privatleasing af bil

Inden du bestemmer dig for at privatlease, skal du overveje, om privatleasing overhovedet er noget for dig. Privatleasing kræver blandt andet, at du kan forudse dit kørselsbehov i hele leasingperioden. Privatleasing er forbeholdt dem med det stabile liv.

Der skal tages højde for mange forhold, når du overvejer privatleasing fremfor køb. Det er ikke nok, at leasing blot lyder spændende, eller at den månedlige ydelse ser fornuftig ud. At privatlease bilen er noget helt andet end at eje bilen, så du skal gøre dig fordele og ulemper klart. Samtidig skal du huske på, at privatleasing og erhvervsleasing er to vidt forskellige ting. Vilkårene i privatleasingkontrakterne er på mange punkter anderledes. 

Køb af bil eller privatleasing

Du kan ofte forhandle en stor rabat på en bil, du ønsker at købe. Undersøg derfor bilmarkedet grundigt, inden du beslutter dig for, om det bedste regnestykke bliver at privatlease eller at købe den kommende bil. Når du køber en bil, står du selv for service og vedligeholdelse af den. Hvis det er en fabriksny bil, er der dog en to års reklamationsret og på nogle biler en fabriksgaranti. Når bilen skal sælges, kan du ikke være sikker på, hvilken pris du kan få for bilen.

Se også FDMs gode råd her

 

 

Privatleasing kan blive dyr

At privatlease kan være et alternativ til at købe bil. Desværre er der mange forhold, der skal tages i betragtning, når en privatleasingkontrakt skal forhandles. Og hvis du ikke passer på, kan du ende med at få en dyrere og mere uhensigtsmæssig ordning, end hvis du havde købt bilen. Den største ulempe ved at privatlease fremfor at købe er, at der ikke gælder den samme forbrugerbeskyttelse som ved køb, men bruger du FDM leasingkontrakt, er du derimod sikret rettigheder som forbruger. Det er lettest at forudsige fremtiden, hvis du er i en meget stabil periode i dit liv. Omvendt kan det være umuligt, hvis du forventer mange forandringer de næste år.

FOR OG IMOD: Plusser og minusser ved privatlease?

Ny bil ofte

Jo længere du ejer en ny bil, jo billigere bliver den. Værditabet af en fabriksny bil er nemlig størst i bilens første leveår. Hvis du prioriterer at få en ny bil ofte – det vil sige cirka hvert tredje år eller endnu oftere – kan privatleasing være noget for dig. Hvis du gerne vil beholde bilen i måske fire til seks år, bør du overveje at købe bilen i stedet. Det vil nemlig ofte være mere fordelagtigt. Det kan sjældent betale sig at sælge en ny bil efter tre år, og derfor kan regnestykket mellem at købe bil og lease bil oftere falde ud til leasingbilens fordel ved en så kort periode. Sammenligner du privatleasing og med salg efter 5 år, kan det oftere bedre betale sig at købe bilen frem for at lease. FDM har udviklet en privatleasingindikator, som kan hjælpe dig, når du overvejer, om du skal privatlease eller købe din kommende nye bil.

BEREGN: Prøv FDMs privatleasingindikator

Privatleasing til det stabile liv

Er du næsten nyuddannet, er i dit første job eller lever i et nyt parforhold, hvor der endnu ikke er børn, kan du måske forvente, at de kommende år byder på forandringer, der har betydning for dit kørselsbehov. Det kan også være, at dit ansættelsessted flytter, du får tilbudt firmabil eller du får et uventet jobtilbud – disse og andre forhold har normalt stor indflydelse på, hvilken bil du har brug for og hvor mange kilometer, du kommer til at køre. Leasing kan derfor være risikofyldt. Har du derimod haft det samme job i en årrække, levet i samme parforhold i en årrække, boet samme sted i en årrække, og er der ikke noget, der tyder på, at der er forandringer i udsigt, vil du normalt også kunne forudsige dit kørselsbehov meget mere præcis. Desuden skal du ønske at skifte din bil ud med to til tre års varighed, når din leasingkontrakt udløber. Leasing kan så være attraktiv for dig.

SE OGSÅ: Sådan kan du opsige en privatleasingkontrakt

Brugt bil som alternativ

Et alternativ til både leasing og køb af ny bil er, at købe en brugt bil i stedet. Især i perioder med lave brugtvognspriser, vil det kunne betale sig at undersøge bilmarkedet grundigt, og måske gøre en god brugtbilhandel. Fordelen ved at købe en brugt bil kan være, at markedet har presset en lidt dyrere bil hurtigt ned i pris. Hvis du overvejer at købe brugt bil, er det vigtigt at vurdere om bilens stand og sikkerheden på bilen lever op til dine krav, da sikkerheden ofte er højst på nye biler. Få også testet bilen hos FDM, før et endeligt køb.

Som medlem af FDM kan du altid tage FDMs jurister med på råd, før du beslutter, om du vil privatlease eller købe. FDM Rådgivning kan også gennemgå leasingkontrakten, før du skriver under.

KONTAKT: FDM Rådgivning

FDM anbefaler også om privatleasing:
 

Gode råd og regler for privatleasing på fdm.dk

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Køb bil med FDM

Få e-bog med gode råd om bilkøb fra FDMs eksperter.