Se nogle af de spørgsmål vores medlemmer stiller om rust og undervognsbehandling.
1. Får jeg mere for bilen, hvis den er rustbehandlet?
Ikke nødvendigvis, men bilen vil holde længere og der bliver måske færre udgifter til reparationer, der er rustrelaterede. Det kan også være et godt salgsargument- især hvis du vil sælge din bil privat.
Læs mere på fdm.dk om at sælge bil privat
2. Hvor ofte skal bilen rustbeskyttes?
alle biler bør undervognsbehandles fra de er helt nye, da de ofte ikke er produceret til det danske klima. Dit kørselsmønster og klimaet er afgørende for, hvor ofte din bil skal rustbeskyttes. Kører du meget, i salt og sne eller meget på grusveje, vil din bil sandsynligvis have behov for hyppigere rustbehandling end, hvis du kørte mindre. FDM anbefaler, at du hvert andet år får en uvildig til at vurdere om din bil trænger til rustbehandling, før du sender den til behandling. Du kan fx få lavet en vedligeholdelsestest hos FDM, inden bilen skal til service. Så får du klarhed over både, hvad der skal laves på bilen til service, og hvorvidt bilen trænger til rustbehandling eller kan vente yderligere et år.
Læs mere om vedligeholdelsestest hos FDM
3. Er der nogle biler, der kræver mere rustbehandling end andre?
De seneste år er der kommet mange biler på markedet til omkring 100.000 kr. De billige biler er sjældent rustbeskyttet særlig godt fra fabrikkens side. Generelt er det FDMs anbefaling, at alle nye biler bliver rustbeskyttet.
4. Er der nogle bilmærker, der ikke behøver rustbehandling- fx galvaniserede biler?
Alle biler har godt af at blive rustbeskyttet- også biler der er galvaniserede. Det er dog korrekt, at galvaniserede biler er bedre forbehandlet end fx biler i 100.000 kr.s klassen, men ønsker man at forlænge bilens levetid, anbefaler FDM, at bilen bliver rustbeskyttet. Jo tidligere bilen bliver rustbeskyttet, des bedre er det for bilen. Undersøgelser fra det svenske Korrossionsinstitut viser, at galvanisering kombineret med et rustbeskyttelsesprodukt er det bedste værn mod rust.
Læs mere om undervognsbehandling
5. Kan det betale sig at rustbeskytte bilen?
Rustbehandling er altid godt for bilen, men ikke nødvendigvis din biløkonomi. Hvis du har købt en ny bil, og planlægger at skifte den indenfor 2-5 år vil det være den kommende ejer, der får glæde af bilens rustbehandling. Det er dog ikke altid sikkert, at man kan vurdere, hvor længe man beholder bilen, og derfor kan det vise sig at være en god investering at have rustbeskyttet bilen fra start. På den lange bane vil en god rustbehandling i bilens første leveår betyde færre udgifter til rustrelaterede skader fx bremserør mv.
6. Jeg har købt en brugt bil. Skal den rustbeskyttes?
Hvis du har købt en brugt bil, der ikke er blevet rustbehandlet for nylig, vil FDM anbefale dig, at du får den rustbehandlet. Erfaringerne viser, at brugtbilkøbere beholder bilerne længere en nybilskøbere. Ved at rustbehandle kan du mindske udgifterne til rustrelaterede skader. Har du købt en bil, der er rustbehandlet, anbefaler FDM, at du får en uvildig til at vurdere om din bil trænger til rustbehandling, før du sender den til behandling.
7. Kan man rustbehandle for tit?
På et tidspunkt bliver bilen så gammel, at det ikke længere giver mening at rustbehandle bilen. FDM anbefaler, at du får en uvildig til at vurdere om din bil trænger til rustbehandling, før du sender den til behandling.
8. Skal man rustbehandle hvert andet år?
Det er individuelt, hvor ofte en bil har behov for rustbehandling. Det er blandt andet bilens alder og brug, der er afgørende. Du kan fx få lavet en vedligeholdelsestest hos FDM, inden bilen skal til service. Så får du klarhed over både, hvad der skal laves på bilen til service, og hvorvidt bilen trænger til rustbehandling eller det kan vente yderligere et år.
9. Kan alle biler rustbeskyttes?
Ja, alle biler kan rustbeskyttes. Man bør dog altid læse garantibestemmelserne i servicehæftet vedr. rust, inden bilen sendes til rustbeskyttelse. i nogle tilfælde kan du få det indtryk, at garantien bortfalder, hvis du efterbehandler bilen. Det er FDMs holdning, at en bilimportør skal kunne bevise, at en eventuel gennemtæring skyldes, at bilen er efterbehandlet med rustbeskyttelsesmiddel og ikke er omfattet af gennemtæringsgarantien. Det FDMs klare opfattelse, at alle biler har behov for rustbeskyttelse - også i garantiperioden. Rustgarantien dækker kun eventuelle gennemtæringer og ikke for eksempel overfladisk rust.
Som medlem af FDM kan du altid kontakte FDM Rådgivning, hvor du kan få flere råd om rustbeskyttelse. Vores tekniske og juridiske eksperter vejleder medlemmer af FDM både telefonisk og via mail.
Som medlem af FDM får du rabat på undervognsbehandling. Er du ikke allerede medlem, kan du tilmelde dig her og få adgang til FDMs mange andre fordele.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik














