Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Kender du de tyske færdselsregler?

Tyske færdselsregler

Det er svært at komme uden om Tyskland, hvis du skal sydpå i ferien. Selvom du blot skal køre igennem Tyskland, skal du stadig kende de tyske færdselsregler. FDM giver dig her et overblik over de vigtigste regler, du skal være opmærksom på.

Autostole

Har du børn med i bilen, skal du være opmærksom på, at der i Tyskland er andre krav til brug af autostole end i Danmark. Børn under 12 år eller under 150 cm skal sidde i autostol eller selepude, der passer til barnets alder. Desuden skal børn over 3 år sidde på bagsædet. Alle autostole skal leve op til ECE 44/03 normen.

SE OGSÅ: Regler for brug af autostol i andre lande

 

Kørsel på Autobahn

På de tyske motorveje er der mange steder fri hastighed. Det betyder også, at der disse steder bliver kørt rigtigt stærkt. Hvis man ikke er opmærksom, kan der hurtigt opstå farlige situationer. Når du kører på de tyske motorveje, skal du derfor være vågen og ikke mindst holde øje med hurtigtkørende biler eller motorcykler bagfra. Er du utryg ved de ekstra høje hastigheder, kan du med fordel holde dig i de inderste spor. På strækninger med fri hastighed gælder dog, at kører du hurtigere end 130 km/t og bliver involveret i en trafikulykke, så skal du bevise, at det ikke var din (høje) hastighed, der var skyld i eller medvirkende til ulykken.

Fotofælder

En del steder er der hastighedsbegrænsning på motorvejen, og disse steder råder FDM til, at du ikke overskrider den skiltede max-hastighed. Dels er der en grund til hastighedsgrænsen, dels er der mange steder opsat foto-fælder. Selvom bøden bliver pålagt i Tyskland, er der ingen sikkerhed for, at bøden ikke finder vej til dig i Danmark.

Udrykningskøretøjer

I tilfælde af kø, skal biler i venstre bane holde til venstre og biler i højre bane holde til højre, så udrykningskøretøjer kan køre imellem rækkerne. Ligesom i Danmark, må man som udgangspunkt ikke bruge nødsporet.

Fletteregler

Hvor en vognbane bliver lukket, og længere fremme fletter sammen med nabobanen, skal man holde sin bane, og først flette sammen hvor de to baner bliver til en. Hvis man skifter vognbane for tidligt, og dermed ikke fletter korrekt, kan det straffes med bøde. Skal du flette i forbindelse med, at du kører ind på Autobahn, skal du være opmærksom på, at det er bilen, der skal ind på Autobahn, der har ubetinget vigepligt.

Brændstof

Det er ulovligt at løbe tør for brændstof på Autobahn, da dette bør kunne forudsiges.

LÆS MERE: Regler og gode råd om kørsel på Autobahn

Miljøzoner

I mange af de tyske byer er der indført miljøzoner. Det vil sige, at du skal have et særligt mærkat i bilen, der kun kan udstedes, hvis bilen opfylder nogle alderskrav. Hvis du kun skal køre på de tyske motorveje, behøver du ikke en miljømærkat. Men skal du ind i en by i forbindelse med en pause, nedbrud e.l., kan det være nødvendigt med mærkaten.

SE OGSÅ: Miljøzoner i Tyskland
 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

23 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
#23Ang. refleksveste:

Der har desværre været en fejl i de udmeldinger, som der er givet til bilklubberne i Europa tidligere på året om brug af refleksvest i Tyskland. Det har FDM fået bekræftet hos vores tyske søsterklub. Lovkravet om refleksvest gælder kun de tysk indregistrerede biler.

Læs evt mere her: http://www.fdm.dk/nyheder/danske-bilister-behoever-ikke-refleksvest-tysk...

Mvh
Dennis Lange
Jurist, FDM Rådgivningen
Rediger
 |  Skrevet af: Mikkel Hansen
Quoting: Lars Henrik Marcussen
#22Nej, det gjorde jeg så sandelig ikke, jeg skrev at man ikke måtte ligge i venstre spor og konsekvent blinke til venstre som signal om at de foranliggende skal flytte sig.. ;-)


I øvrigt forstår jeg stadig ikke hvorfra FDM får at man rent lovgivningsmæsigt som dansk bilist skal medbringe refleksvest i Tyskland, citat direkte fra ADACs hjemmeside:
"Die neue Regelung betrifft alle in Deutschland zugelassenen Pkw, Lkw und Busse; Motorräder bleiben ausgenommen."
Der står altså ordret at loven gælder for alle TYSK indregistrerede køretøjer udover motorcykler. Adskillige andre troværdige tyske sider (Dekra m.fl.) nævner også kun "in Deutschland zugelassenen Fahrzeuge", INTET sted ser jeg loven angivet som gældende for ikke-tysk indregistrerede køretøjer.

Naturligvis er det uanset lovgivning ganske fornuftigt at medbringe refleksvest uanset hvor man kører, men decideret tysk lovgivning gældende for ikke-tyske køretøjer kan jeg simpelthen ikke opstøve.

Venlig hilsen
Mikkel Hansen
Rediger
 |  Skrevet af: Johan Skovhus
#21Vedr. Refleksveste, skal der være veste til antal siddepladser/seler i bilen, eller efter antal personer i bilen?
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Jesper Elnegaard
#20Kære Jesper

Jeg har bedt ADAC præcisere, hvordan formuleringen skal forstås. ADAC oplyser, at kravet om brug af autostol/selepude ophører, når barnet fylder 12 år eller bliver 150 cm høj.
Jeg har tilrettet artiklen.

Mvh
Dennis Lange
Jurist, FDM Rådgivningen
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Bo Frede Poulsen Wraa
#19Når man foretager et vognbaneskift, skal man blinke som i Danmark. Det gælder uanset om vognbaneskiftet sker i forbindelse med en overhaling eller ej.

Det man ikke må, er at blinke permanent til venstre for at presse den foranliggende til at flytte sig, så man kan komme forbi.
Rediger
 |  Skrevet af: Georg Facius
#18Det eneste der fremgår klart af artiklen og foranstående kommentarer må være, at reglerne er forklaret upræcist og dårligt i artiklen.

Det er en ommer FDM:
Rediger
 |  Skrevet af: Jesper Elnegaard
Quoting: Dennis Lange
#17Er du helt sikker? Jeg har fundet denne her, der siger at kun et af kriterierne skal være opfyldt (højde eller alder): http://www.kvw-mhm.de/autokindersitze/haeufige-fragen-zum-kindersitz/wie...
Rediger
 |  Skrevet af: Bo Frede Poulse...
#16Hvad er forskellen på bilens placering ved vognbane skift og en overhaling ? skal man så ikke blinke til venstre ved overhaling på motorvej men kun når man har overhalet og skal trække ind til højre ? eller hvad ?
Rediger
 |  Skrevet af: Bo Frede Poulse...
#15Har du børn med i bilen, skal du være opmærksom på, at der i Tyskland er andre krav til brug af autostole end i Danmark. Børn under 12 år og under 150 cm skal sidde i autostol eller selepude, der passer til barnets alder. Desuden skal børn over 3 år sidde på bagsædet. Alle autostole skal leve op til ECE 44/03 normen.

Hvornår er et barn ikke barn mere ? Hvis børn over 3 år skal side på bagsædet så må datteren på 16 ikke side foran eller hvordan skal det så forståes ?
Rediger
 |  Skrevet af: Claus Jensen
#14PAS PÅ med at anvende f***fingeren. Dem som du synes har gjort sig fortjent til at modtage dette tegn, kan anlægge sag mod dig ( hvis det kan bevises at du har gjort det) og bøden er ganske betydelig, helt afhængig af mod hvem den er brugt. Civil mod Civil omkring € 5 - 800, mod politi eller anden myndighed, myndighedsperson op til € 2000! Ligeledes skal man passe på med at bruge de tyske ukvemsord som Verkehrsaffe eller lignende...bøder minder om F***fingerens niveau! I kombination kombineres bødertaksterne!

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen