BMW-ejere er mest tilfredse med bilen

Bortset fra prisen er der ikke mange fingre at sætte på BMW, der igen i år topper FDMs AutoIndex-undersøgelse. (Foto: FDM)

Høje salgstal er langtfra lig med tilfredshed med bilen, viser FDMs AutoIndex 2017, hvor BMW igen i år topper den samlede liste.

Bilejernes tilfredshed med BMW er tilsyneladende rustfri. I hvert fald topper den tyske Liebling for 6. år i træk FDMs AutoIndex-undersøgelse som det bilmærke, bilejerne samlet set er mest tilfredse med. Mercedes-Benz, Volvo og Toyota ligger på de efterfølgende pladser.

BMW topper for 6. år i træk FDMs AutoIndex som det bilmærke, de danske bilejere samlet set er mest tilfredse med.  Det er 15. gang, at FDM beder de danske bilejere vurdere tilfredsheden med deres bil. Den er kun blevet højere gennem årene, både når det gælder selve bilen og oplevelsen hos forhandleren og værkstedet.

LÆS OGSÅ: Bilejerne er blevet mindre tilfredse

Har opppet sig på værkstedet

”Bortset fra prisen er der ikke mange fingre at sætte på BMW. Men det er ikke bare bilens kvalitet, ejerne er tilfredse med. BMW formår også at levere en god service hos forhandleren og især på værkstedet, hvor de har oppet sig. Her går BMW i år hele ni pladser frem og overgås kun af Toyota,” siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsmagasin Motor, Søren W. Rasmussen.

LÆS OGSÅ: På udkig efter en ny bil? FDM hjælper dig

Selvom tilfredsheden blandt bilejerne altså samlet er steget gennem årene, viser årets AutoIndex også, at der fortsat er forskel på, hvor godt de forskellige mærker klarer sig, og at høje salgstal ikke er ensbetydende med en høj tilfredshed blandt ejerne. Eksempelvis kommer de mest solgte bilmærker først længere nede ad listen.

”Til gengæld er kvaliteten af bilerne dybest set lige god i midten af AutoIndex. Her er det interessant, at eksempelvis VW og Skoda ligger side om side. Det er med til at slå fast, at Skoda langtfra er et andenrangsprodukt. Tværtimod,” siger Søren W. Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Skal du købe ny eller brugt bil?

Bestsellers i den tunge ende

Mere bemærkelsesværdigt er det, at et mærke som Peugeot, der er det næstmest solgte herhjemme, ligger i den tunge ende, mener han:

”I forhold til vurderingen af forhandleren og værkstedet klarer Peugeot sig hæderligt, men mærket imponerer ikke, når det kommer til brugen i det daglige. Det samme gælder mærker som Kia og Citroën, og det kan skyldes, at mange skuffes over en kvalitet, der ikke er lige så god som prisen.”

SE VIDEO: Stortest af BMW 520d

AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM blandt 40.679 danske bilejere. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2017. I det samlede svar vægtes bilens kvaliteter med 40 procent, mens vurderingen af værksted, forhandler og loyalitet over for mærket vægtes med hver 20 procent.

LÆS OGSÅ: Få råd til drømmebilen med FDM billån

NY BIL?: Tag testen på biler.dk og se hvilke bilmærker, der passer til dine behov


Tak for indsatsen

FDM takker alle deltagere for besvarelserne til AutoIndex 2017 og har trukket lod om følgende præmier:

Rejsegavekort på 10.000 kr.
Marianne Meinertz, Kokkedal

Rejsegavekort på 5.000 kr.
Lars Jensen, Vig
Laila Hansen, Vadum
Peter Hansen, Vejle

5 gavekort til FDM Netbutik på 1.000 kr.
Solvej Poulsen, Herning
Henrik Nymand, Lynge
Kurt Sørensen, Melby
Gitte Mattsson-Mossberg, Silkeborg
Ernst Brandt, Vesterborg

5 gavekort til FDM Netbutik på 500 kr.
Ole Sørensen, Højbjerg
Tove Rahmberg, Aalborg Øst
Ole Gregersen, Vanløse
Erik Jørgensen, Sønderborg
Casper Redder, Ribe
 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

11 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Jens K. Mørch
#11Det undre mig at Mercedes er no 2. Solgte min c model for et halv år siden, den var næsten gennemtæret efter 11 år. Den havde fået 3 undervognsbehandling, men efter 6 år begyndte den at ruste i døre, bagklap, skærme, og til sidst vanger. Jeg kørte 200000 km. men de var absolut ikke problemfri. Ny pris så men kun kr 630000,00. Min kone har en Citroën c 5 , 7 år gammel kørt 197000 km ingen rust, en rep. til kr 4000,00 ordnet bremse ved 100000 det kostede kr 3500,00 og lige fået ny lydpotte , det er en brøkdel af hvad det har kostet at køre i den anden bedst bil.
Rediger
 |  Skrevet af: Verner Pedersen
#1032 år med BMW på godt og meget ondt... kunne man starte artiklen.
10 år med 320i E30 bl.a. møtrik løs ved remhjul på knastaksel, ventiler/stempler havde kontakt men ikke yderligere skader, samt gummibøsninger i undervogn/bagtøj flere gange og vandpumper.....
10 år med 320i E36 bl.a. knækket bolt/løs i motorblok ved kædestrammerhjul - rep. forslag ny blok/stempler
eller ny motor.... jeg forlangte alu-blok svejst samt nye bolte, omkostninger ca. 30% af foreslået reparation - ellers en go' bil.
12 år med 320d E90 bl.a. udskiftning af svingbart træk, udskiftning af ledningsnet grundet BMW værkstedets manglende evner, turbo ved 170.000 km (brækket aksel), bagaksler skiftet grundet rust på tandkrans (ødelagt ABS sensor samt fejlvisning på spedometer), turbo ved 255.000 km (lejer slidt). Alle serviceeftersyn samt reparationer er foretaget på aut. BMW værksteder.
Sliddele som kobling / bremser samt dæk har meget fin holdbarhed. Bilen bruges til kørsel med campingvogn - 5-6000 km årligt.
Bare en hurtig gennemgang af omkostninger, som jo ligger ud over alm. vedligehold/serviceomkostninger.
Hvor findes kvaliteten???
Rediger
 |  Skrevet af: Karsten Sørensen
#9Kast et blik på http://www.reliabilityindex.com/top-100 - og se, at Mitsubishi, der er næstsidst hos FDM, ligger som bedste bil. BMW, der topper FDMs liste ligger med index 205 usædvanligt dårligt i England (3-serien). En VW Touran (nogle tror jo stadig på skrønen om "tysk kvalitet") ligger på index 155 (mindre tal er bedre), mens Renault Grand Scenic (der jo iflg. nogle er elendig "fransk") har index 74 - dvs. betydeligt bedre kvalitet. FDM's "undersøgelse" er desværre mere en undersøgelse af holdninger og følelser end fakta.
Rediger
 |  Skrevet af: Mads Bregenov-P...
Quoting: Flemming Pedersen
#8Hej Quoting: Flemming Pedersen #1

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, at enkelte bilmærker som Dacia ikke er med i AutoIndex. Det samme gælder Tesla. Som vi har svaret de tidligere år, skyldes det en kombination af, at der ikke er solgt tilstrækkelig af bilerne til, at de er repræsentative, og at de ikke har været på markedet længe nok. Men mon ikke, at både Dacia og Tesla er at finde i FDMs AutoIndex fra 2019? Det håber vi.

Mvh, Mads FDM presse
Rediger
 |  Skrevet af: Thomas Holm Ing...
#7Så absolut fortjent. Jeg har ikke været fan af BMW før i tiden, og har da også både haft franske, italienske og spanske biler før jeg fik min første BMW. Nu kan jeg dog konstatere, at BMW er det eneste bilmærke jeg har købt to gange, og kan på ingen måde se hvad jeg ellers skulle vælge næste gang.
Rediger
 |  Skrevet af: Carsten Nielsen
#6Måske ejerne af seat oplever at værkstedet griner af deres kæmpe fælge og andre modifikationer. De ændringer gør bilen dårligere, og det er naturligvis kun bilen eller forhandlerens skyld. En bil der køres som seat-folket typisk gør lever vist også et hårdere liv end en skoda.
Rediger
 |  Skrevet af: Kim Kaae Hansen
#5Det er IKKE pga, min mening i undersøgelsen at BMW ligger så højt...

Efter 10 år i 3 BMWer - sidst en ny F31, har min opfattelse af både bilens kvalitet, BMW Nordic samt en autoriseret forhandler fået alvorlige ridser!
Min bil var over 9 mdr. på værksted 10 gange med rysten fra forreste bremser. Efter værkstedet har skiftet alverden i undervogns komponenter, bremser og tandstang blev bilen endelig OK. Men jeg oplevede lille interesse fra både værksted og BMW Nordic og blev mødt af ligegyldighed (ingen svar) når jeg henvendte mig.
Hørte endda undervejs at mine problemer også var set på andre F30/31/36 - altså en konstruktions/produktions fejl.

Absolut ikke en premium oplevelse fra et premuim mærke og værksted
Rediger
 |  Skrevet af: Flemming Pedersen
#4Hej Niels Østergaard

Du har fuldstændig ret.
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Østergaar...
#3Der er ikke meget nyt under solen. Man kan naturligvis ikke diskutere med folks subjektive opfattelser, men læser man fejl- og omkostningsstatistikker, ser billedet anderledes ud.

Det er, som I andre skriver påfaldende, at en Seat klarer sig så dårligt, mens en stort set identisk Skoda eller VW klarer sig langt bedre.

Alle biler går i stykker før eller siden. Min egen subjektive opfattelse fra familie, venner og kolleger er, at når en Audi, VW, BMW eller Volvo går i stykker, så leder folk efter alle mulige andre forklaringer end bilens kvalitet, mens når Seat, Kia eller Renault går i stykker, så skyldes det bilens ringe kvalitet og ikke f.eks. manglende vedligehold.

Køb ikke bil ud fra denne undersøgelse, brug i stedet ADACs pannenstatistik, DEKRAs synsstatistik, Vi Bilägeres rustanalyser og den fine engelske reliabilityindex.com.
Rediger
 |  Skrevet af: Dan Sonne Pedersen
#2Jeg er også nysgerrig på Seats placering, som jeg nok havde troet ville ligge omkring VW og Skoda. Hvad er det for nogle ting, der trækker Seat derned?

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen