Køreteknisk 1

Kurset køreteknisk 1 er et heldags kursus der starter i vores moderne veludstyrede teorilokaler. Her får du en grundig teoretisk gennemgang af bilens teknik så som ABS, ESC osv. hvordan teknikken fungerer og ikke mindst, hvordan udnytter du den nye teknik optimalt. Teorien afvikles som power point præsentation, med billeder og video klip. Vi taler også  mere generelt om trafik sikkerhed, herunder holdninger til trafik. Du får ligeledes en grundig teoretisk gennemgang af de køretekniske grundprincipper, herunder de korrekte bremse og styre teknikker og vi gennemgår selvfølgelig de manøvrer du skal træne i praksis ude på banen.
 

Book kørekursus på Jyllandsringen nu
Book kørekursus på Sjællandsringen nu
 

Praksis

Når du kører på banen har du radiokontakt med en af vores erfarne instuktører, der sørger for, at guide dig igennem manøvrerne på en sikker og lærerig måde. Hver enkelt manøvre gennemkøres tilpas mange gange, så funktionerne bliver grundigt indlært. Således at du den dag, det bliver alvor ude i trafikken har teknikken liggende på rygmarven og har et mentalt overskud der gør, at du klarer dig ud af situationen.
På kurset køreteknisk 1 består de praktiske manøvrer af kørsel på både almindelig asfalt og kørsel på glatbane. Nedenfor kan du se, hvilke øvelser kurset består af.

 

Øvelser på almindelig asfalt

  • Slalomkørsel
  • Dobbelt undvigemanøvre
  • Katastrofebremsning
  • Kombineret bremse og undvigemanøvre


     

Øvelser på glat vej

  • Katastrofebremsning
  • Kombineret bremse og undvigemanøvre
  • Opretning af forhjulsudskridning i glat sving
  • Opretning af baghjulsudskridning i glat sving

 

Hvem kan deltage

Alle bilister med kørekort til personbil. Køreteknisk 1 er velegnet for både private og erhvervsbilister. Vi anbefaler, at du deltager i din egen bil så du lærer den og dens reaktioner bedre at kende. Der kan dog lejes bil til køreteknisk 1
Kurset afvikles på både FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen.

 

Priser

Normalpris: 1195 kr.
Medlemspris: 995 kr.
Priserne er inklusive moms og forplejning over dagen
 

Book kørekursus på Jyllandsringen nu

Book kørekursus på Sjællandsringen nu