Regler for vinterdæk i Europa
Når vinteren og skiferien kommer tættere på, er det tid til at få styr på reglerne for vinterdæk og vinterudstyr i de lande, man skal besøge i løbeet af vinteren. FDM har derfor her lavet en oversigt, hvor du kan se reglerne for de mest populære vinterferiedestinationer: Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og Italien.
| Sverige | |
|---|---|
| Vinterdæk | For køretøjer med en tilladt totalvægt på under 3500 kg er vinterdæk obligatorisk mellem 1. december og 31. marts i tilfælde af vintervej. Dvs. sne eller is på vejen eller en våd vejoverflade kombineret med temperaturer omkring eller under 0ºC. Dette gælder også for anhængere. Dækkene skal have en mønsterdybde på minimum 3 mm.
Se om dine vinterdæk er godkendt i Sverige Politiet tager den endelig beslutning om, hvornår der er tale om vintervejr på specifikke veje. Er der ikke tale om vintervejr på vejene, må man principielt gerne køre med sommerdæk i perioden mellem mellem 1. december og 31. marts, selvom dette dog ikke anbefales. Bøden for ikke at køre med vinterdæk i vintervejr er 1200 SEK. Reglerne for vinterdæk gælder ikke køretøjer med en totalvægt over 3500 kg. Sådanne køretøjer må selv i vintervejr køre med sommerdæk. I så fald skal dækkene være mindst 5 mm dybe. |
| Pigdæk | Pigdæk er tilladt mellem 1. oktober og 15. april. Hvis vejr- og vejforholdene kræver det, er de også tilladt uden for denne periode. Dette vil oftest være tilfældet i den nordlige del af landet. Benyttes pigdæk, skal de monteres på alle 4 hjul. For biler med pigdæk, der trækker en anhænger, er det kun nødvendigt at montere pigdæk på anhængeren, såfremt man kører på sne- eller isdækkede veje. Bemærk, at der kan være enkelte lokale restriktioner for kørsel med pigdæk. F.eks. er pigdæk ikke tilladt på Hornsgatan i Stockholm. |
| Snekæder | Det er tilladt at benytte snekæder på alle typer biler i Sverige, hvis vejr- og vejforhold kræver det. Der er ingen særlige fartgrænser for køretøjer med snekæder. Det er ikke muligt at leje snekæder i Sverige, men de kan købes. |
| Andet udstyr | Det er nødvendigt, at bilen har sprinklervæske med antifrost, ligesom man skal medbringe en skovl til at fjerne sne. Det anbefales også at medbringe et reb, startkabler og sikkerhedsvest. |
| Norge | |
|---|---|
| Vinterdæk | I den norske færdselslov står der: "Når føret gør det nødvendigt, må et motorkøretøj ikke bruges, uden at hjulene er sikret tilstrækkeligt vejgreb ved hjælp af pigge, snekæder eller lignende". Det betyder i praksis, at man om vinteren skal køre med vinterdæk eller pigdæk. Vinterdæk skal monteres på alle 4 hjul og have en minimumdybde på 3 mm. |
| Pigdæk | Det er tilladet at køre med pigdæk Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1. nov. til første søndag i den følgende påske. I de nordlige provinser (Nordland, Troms og Finnmark) er det dog tilladt at køre med pigdæk fra 15. okt. til 1. april. Pigdæk skal monteres på alle fire hjul, når de benyttes. Nogle byer har indført afgift for at køre med pigdæk. Se mere om pigdæksafgiften i Norge her |
| Snekæder | Man skal medbringe snekæder ved kørsel i Norge, da man kan komme i situationer, hvor vinterdæk ikke er nok, og da vil lovgivningen kræve, at man benytter snekæder. |
| Østrig | |
|---|---|
| Vinterdæk | Fra den 1. november til den 15. april skal der være vinterdæk på bilen, når det er vinterføre. Det vil sige, når vejene er dækket af sne, slud eller is. Vinterdækkene skal monteres på alle 4 hjul, og de skal være mærket med M+S og have en dybde på minimum 4 mm. Kørsel med sommerdæk kan dog accepteres, såfremt man har monteret snekæder på de trækkende hjul. I så fald er den anbefalede makshastighed 50 km/t. Det er i øvrigt førerens ansvar, at bilen er udstyret med det nødvendige vinterudstyr. Hvis man lejer en bil, skal man derfor selv huske at tjekke, om det påkrævede vinterudstyr forefindes. |
| Pigdæk | Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 31. maj, dog kun på køretøjer op til 3.500 kg. Der skal i så fald være pigdæk på alle 4 hjul samt på en evt. anhænger. Maks. hastighed med pigdæk er på motorvej 100 km/t og på landevej 80 km/t. Når man kører med pigdæk, skal der desuden i bagruden påsættes en "pigdæksmærkat". Denne kan købes hos FDMs søsterklub ÖAMTC, på tankstationer mv. |
| Snekæder | Snekæder er tilladt i Østrig. Kører man med snekæder, er den anbefalede maksimumhastighed 50 km/t. Kæder skal have godkendelsen ÖNORM V 5117 for mindre køretøjer og ÖNORM V 5119 for større køretøjer. Man kan købe eller låne snekæder på ÖAMTCs kontorer, eller man man leje dem ved alle større grænseovergange. |
| Specielt for tunge køretøjer | Fra 15. november til 15. marts skal alle køretøjer over 3500 kg køre med vinterdæk på mindst en af køreakslerne og medbringe snekæder - uanset om der er sne på vejen eller ej. Vinterdækkene skal være mærket M+S, og radialdæk skal være mindst 5 mm dybe, mens diagonaldæk skal være mindst 6 mm dybe. Det er obligatorisk at køre med snekæder, når skiltningen indikerer det. |
| Schweiz | |
|---|---|
| Vinterdæk | Vinterdæk er ikke påbudt, men køretøjer, der ikke er udrustet til at køre i vintervejr, kan idømmes bøder. I praksis betyder det, at man skal køre med vinterdæk og medbringe snekæder. |
| Pigdæk | Pigdæk er tilladt i perioden fra 1. november til 30. april på køretøjer under 7500 kg samt på evt. anhængere. Piggene på maks være 1,5 mm. Det er dog forbudt at køre med pigdæk på motor- og motortrafikveje med undtagelse af San Bernardino- og St. Gotthard-vejtunnelerne, hvor pigdæk er tilladt. Køretøjer med pigdæk må maks køre 80 km/t, hvilket skal angives på bilen i form af et fartklistermærke. |
| Snekæder | Snekæder er obligatoriske i områder, hvor der er skiltet med det. Snekæder monteres som minimum på de trækkende hjul. |
| Frankrig | |
|---|---|
| Vinterdæk | Det er ikke obligatorisk at køre med vinterdæk i Frankrig, men det anbefales, når der er sne eller is på vejene. Dækmønsteret skal minimum være 3,5 mm. |
| Pigdæk | Brugen af pigdæk er tilladt fra lørdagen før 1. november til den sidste søndag i marts på biler under 3500 kg samt kommercielle passagerkøretøjer. Max hastighed ved kørsel med pigdæk er 90 km/t. Hvis vejrforholdene kræver det, kan myndighederne udvide perioden for brug af pigdæk. |
| Snekæder | Snekæder skal benyttes, når skiltningen indikerer det. Der kan udstedes bøde, hvis man ikke overholder dette. Køretøjer med snekæder må ikke køre hurtigere end 50 km/t. |
| Italien | |
|---|---|
| Vinterdæk | I Aostadalen skal bilen være udstyret med vinterdæk, eller man skal medbringe snekæder i perioden 15/10 til 15/4. |
| Pigdæk | Pigdæk er tilladt fra 15/11 til 15/3 for køretøjer under 3500 kg. Makshastighed på motorvej er 120 km/t, på landevej 90 km/t. Kører man med pigdæk skal alle køretøjets hjul være udstyret med pigdæk - også en evt. anhænger. Desuden anbefales stænklapper. |
| Snekæder | Ved skiltning omkring snekæder accepteres både kørsel med snekæder og med vinterdæk. Biler udstyret med snekæder må maks køre 50 km/t. |
Andre lande i Europa:
Har du brug for yderligere oplysninger om regler for vinterudstyr i andre lande, kan du hente en liste med krav til vinterudstyr her
Eller du kan læse mere under landefakta for Europa under biludstyr og sikkerhed for det enkelte land.
Se tips til montering af snekæder her




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















