Meld dig ind i dag og bliv godt kørende Lige nu får du 20% rabat første år (Normalpris 640 kr. om året)

Tips om undervognsbehandling

Undervognsbehandling

Det kan være svært at vælge, hvilken undervognsbehandling der er den rigtige. Indhent tilbud fra flere rustbeskyttelsescentre og husk at sikre dig, at priserne dækker over samme type undervognsbehandling. Det er individuelt, hvornår en bil har behov for rustbeskyttelse. Bilens pris, alder og dit kørselsmønster har betydning for behovet.

Det seriøse rustbeskyttelsescenter vil være i stand til at rådgive dig om den rette undervognsbehandling af din bil. Spørg efter en beskrivelse af den behandlingsform, der anbefales. Behandlingsbehovet varierer i forhold til bilmodel, bilens alder, brug og stand. Det er en individuel vurdering af den enkelte bil, hvornår den skal undervognsbehandles. FDM anbefaler dog, at alle nye biler bør rustbeskyttes fra ny for at forlænge bilens levetid, da bilerne ikke er produceret til det danske klima. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo billigere bilen er, jo mindre er den rustbehandlet fra fabrikkens side.

LÆS OGSÅ: Bilen skal have undervognsbehandling fra ny

Udførelse vigtigere end produktet

Det er FDMs opfattelse, at produkterne fra de kendte leverandører i det store og hele rustbeskytter lige godt. Der findes ingen undersøgelser, som beviser, at et produkt kan fremhæves i forhold til andre. Det er vigtigt, at produktet kan arbejde sammen med det produkt, som bilen eventuelt er behandlet med fra fabrikkens side. Det er rustbeskyttelsescentrets ansvar, at der anvendes forenelige produkter.

Sprøjteskema vigtigt

Det er vigtigt, at undervognen rengøres grundigt, inden behandlingen påbegyndes. Desuden skal rustbeskyttelsescentret have adgang til de rigtige informationer om, hvor bilen skal behandles. Herunder er det også vigtigt at vide, hvor der ikke skal behandles af hensyn til elektriske komponenter mv. Til det formål er det af afgørende betydning, at der forefindes sprøjteskema til den pågældende bilmodel. På bilmodeller der er solgt få af, vil der ofte ikke være udviklet et sprøjteskma. Her er det rustbeskytterens erfaring, der danner grundlag for behandlingen. I enkelte tilfælde anbefaler bilimportøren et eller flere produkter som værende velegnet til netop deres biler. Sådan en anbefaling bør følges.

FÅ SVAR: Vigtigste spørgsmål om undervognsbehandling 

En eller flere behandlinger?

Som regel er en undervognsbehandling hvert andet år mere end tilstrækkeligt. Dette kan dog variere afhængig af bilens stand og brug. Brug en uvildig rådgiver til at vurdere, hvornår din bil skal undervognsbehandles. Har du en garantiaftale med et rustbeskyttelsesfirma, så skal aftalens intervaller for undervognsbehandling overholdes. Ældre biler, som behandles første gang, vil ofte have behov for at blive efterbehandlet allerede efter 1/2 - 1 år. Det er for at få begyndende rustangreb mættet med rustbeskyttelse, ligesom gammel rustbeskyttelse kan have tilbøjelighed til at løsne sig.

LÆS MERE: Om FDM biltest

Galvaniseret betyder ikke rustfri

Selv om bilen er galvaniseret, betyder det ikke, at undervognen er rustfri. De forbedrede produktionsmetoder har ofte til formål, at bilfabrikkerne risikofrit kan give 10-12 års garanti mod rustgennemtæring. De seneste undersøgelser fra Korrosionsinstituttet i Sverige viser, at i takt med at der i større grad anvendes forzinkede karrosseriplader, spares den traditionelle olie/voksbehandling ofte væk i produktionen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der skelnes mellem angreb af rust i al almindelighed og egentlig rustgennemtæring.

Gennemtæring

I garantibestemmelserne ses det som hovedregel, at der alene ydes garanti mod indefra kommende gennemtæringer af rust. Det betyder, at en rustgennemtæring, som er startet som resultat af en lakafskalning, f.eks. fra et stenslag, ikke vil være omfattet af rustgarantien.

Hos FDMs rådgivning modtager vi mange henvendelser fra medlemmer, der har fået afvist deres garantikrav om rustangreb på bilen.  

LÆS HER: Hvornår rust er omfattet af bilens garanti

7 spørgsmål til rustbeskyttelsescentret:

  • Hvilken undervognsbehandling anbefales til min bil, og hvad omfatter den? (bed om en beskrivelse.)
  • Hvad koster behandlingen inkl. moms?
  • Er der mulighed for rabatordning? (f.eks. som FDM-medlem)
  • Har man sprøjteskema til netop min bil? (bed om at se det.)
  • Bliver jeg kontaktet, hvis der findes graverende rustangreb på bilen?
  • Er rustbeskyttelsescentret tilsluttet en kontrolordning?
  • Er rustbeskyttelsescentret indforstået med, at FDM foretager en kontrol af behandlingen

SE MERE: Få FDM til at tjekke, om din rustbeskyttelse er lavet korrekt

Som medlem af FDM kan du kontakte FDM Rådgivnings teknikere, hvis du har spørgsmål om din bil og undervognsbehandling

MEDLEMMER: Kontakt FDM Rådgivning

FDM anbefaler også om undervognsbehandling: 

Få 15 % medlemsrabat hos Dinitrol 

Få 15 % medlemsrabat hos SUVO 

Flyverust på bilen

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.