Bliv FDM medlem

- og få en masse fordele til dig og din bil

Kampagnetilbud: Spar 20% første år.

Bliv medlem

Kørekort til 17-årige

Kørekort til 17-årige. Foto: Colourbox

Fra årsskiftet må 17-årige sætte sig bag rattet, når de har fået kørekort og har en ledsager med i bilen. Læs om reglerne for både den 17-årige og ledsageren her.

Fra 1. januar 2017 må en 17-årig tage kørekort. Den 17-årige må dog først sætte sig bag rattet, når den unge har taget køreundervisning og har bestået teori- og køreprøve - præcis som en 18-årig skal i dag. Efter bestået køreprøve må den 17-årige køre bil, men kun med en ledsager i bilen indtil den unge er fyldt 18 år.

Fra 1. januar 2017 kan man begynde på køreskolen, fra man er 16 år og 9 måneder.

LÆS HER: Krav til dit første kørekort

Vil du køre bil som 17-årig?

Hvis du vil køre bil som 17-årig, gælder bl.a. følgende regler:

  • Da du ikke er myndig, skal dine forældre (indehaverne af forældremyndigheden) skrive under på din ansøgning om kørekort
  • Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år
  • Når du har fået kørekort, skal du køre med en erfaren ledsagere, indtil du er 18 år
  • Det er dit ansvar, at du har fortalt ledsageren om de krav, vedkommende skal opfylde
  • Du har ansvaret for kørslen og får selv eventuelle bøder
  • Bøden er mindst 3.000 kr., hvis du kører uden ledsager
  • Du må ikke køre i udlandet

Skal du være ledsager?

Hvis du vil ledsage en 17-årig bilist, skal du bl.a. opfylde følgende regler:

  • Du skal være minimum 30 år
  • Du skal have haft kørekort (kategori B) de seneste 10 år
  • Dit kørekort må ikke have været frakendt betinget eller ubetinget i de seneste 10 år
  • Du skal altid medbringe dit kørekort under kørslen
  • Dit kørekort skal være gyldigt
  • Du skal til enhver tid være i stand til lovligt at kunne overtage kørslen
  • Det er din opgave at give råd og hjælpe bilisten til at bevare overblikket
  • Du skal sidde på forreste passagersæde
  • Du må være ledsager for enhver 17-årig med kørekort

Her i videoen giver FDMs ekspert gode råd til, hvordan du bliver en god ledsager:

 

Ledsagerblanket

Ledsageren skal gøres opmærksom på, hvilke krav der stilles for at være ledsager. Det er den 17-åriges ansvar, at det sker, og det skal kunne dokumentereres overfor politiet, at ledsageren er oplyst om kravene. Færdselsstyrelsen har udarbejdet en blanket, som både ledsager og fører kan udfylde og underskrive forud for kørslen.

HENT HER: Ledsagerblanket

FDM anbefaler også:

 

Det koster dit første kørekort

Alt om regler og krav til kørekort

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

1 kommentar

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Claus Nielsen
#1Jeg synes det er lidt underligt at man bliver frataget muligheden for at være ledsager hvis man har haft en betinget frakendelse som ellers er udstået. Man burde faktisk være bedre kvalificeret da man jo har færdselsregler i frisk erindring.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen