Japaner overrasker med elektrisk sedan og SUV

Elbiler ser omsider ud til at komme fra Mazda, der stædigt har holdt fast i benzin og plugin-hybrid. Men nu sker der noget. I hvert fald i Kina, hvor Mazda viser hele to, store elbiler. De kan ses som elektriske efterfølgere til Mazda 6 og CX-5.

Rød Mazda skråt forfra.
Nyt om biler

Mazda tager nu et stort skridt mod elektriske biler. Indtil videre har mærket kun haft den mellemstore crossover MX-30 med kort rækkevidde, men på biludstillingen Auto China i Beijing åbner Mazda for alvor for posen med batterier.

Det sker med den store sedan kaldet EZ-6 og en tilsvarende SUV, som dog kun vises i konceptudgave under navnet Arata. Mens EZ-6 kommer til salg i Kina i år, ventes SUV’en, muligvis kaldet EZ-60, at være klar i 2025.

Danske Mazda-kunder skal dog ikke glæde sig for tidligt. De to store elbiler er kun bekræftet til det kinesiske marked. Mazda i Danmark nøjes med at oplyse, at mærkets elbilplaner for Europa bliver offentliggjort ’senere på året.’

Lyseblå Mazda skråt forfra.
Den elektriske EZ-6 er en stor elbil og plugin-hybrid, nærmest en halv klasse større end Mazda 6.

Ikke bekræftet til Europa

Derfor er det uvist, om de to biler kommer til Europa.

Imod taler, at de i kraftig udstrækning er bygget på en platform fra Mazdas kinesiske partner, Changan. Det mærke har selv lanceret en teknisk identisk sedanmodel kaldet Deepal SL03 og kommer med en SUV svarende til Mazdas. Og Mazda har før forbeholdt en bilmodel til Kina.

For taler, at det vil virke meget dyrt og ressourcekrævende at udvikle andre modeller fra grunden til Europa, hvis mærket gerne vil forblive i de store klasser i en elektrisk fremtid. (Mazda 6 har været udgået i et stykke tid).

Mazda'en skråt forfra.
Mazda EZ-6 findes også i denne plugin-hybrid-udgave med en anden grill.

Nok maks. 500 km rækkevidde

Så det afhænger af, hvilke kommercielle aftaler Mazda har indgået med Changan, og hvorvidt bilens teknik er forberedt til at passe til europæiske krav.

Den store EZ-6 fås med batterier på 59 og 67 kWh, der bedømt ud fra den kinesiske norm giver rækkevidder efter den europæiske norm på hhv. 440 og 500 km.

Mazda EZ-6 blev ved verdenspremieren, som er baghjulstrukket, også lanceret som plugin-hybrid i form af en range-extender ligesom Mazda MX-30 R-EV. Her kan batteriet være på helt op til 28 kWh.

Mazda EZ-6 skråt oppefra bag.
Mazda EZ-6 er en stor elbil med kinesisk indmad. EZ-navnet kunne godt være noget, vi skal vænne os til også i Europa.

Et halvt nummer større end Mazda 6

EZ-6 placerer sig i den høje ende af firmabilsklassen med en længde på 4,92 meter og en bredde på 1,89 meter – et halvt nummer større end Mazda 6.

Dermed vil den i givet fald blive konkurrent til bl.a. VW ID.7 og Hyundai Ioniq 6, men i praksis nok også til den lidt mindre Tesla Model 3. Akselafstanden er velvoksen med 2,90 meter.

Mazda SUV i blå set bagfa.
Mazda Arata er en forløber for en elektrisk SUV, som lanceres i Kina i 2025. Udsigten for Europa er uvis.

Mazda EZ-6 blev ved verdenspremieren også lanceret som plugin-hybrid i form af en range-extender ligesom Mazda MX-30 R-EV. Her kan batteriet være på helt op til 28 kWh.

EZ-6 placerer sig i den høje ende af firmabilsklassen med en længde på 4,92 meter og en bredde på 1,89 meter – et halvt nummer større end Mazda 6.

Dermed vil den i givet fald blive konkurrent til bl.a. VW ID.7 og Hyundai Ioniq 6, men i praksis nok også til den lidt mindre Tesla Model 3. Akselafstanden er velvoksen med 2,90 meter.

Mazda Arara i blå i profil.
Mazda Arata er en konceptbil, der får et rigtigt Mazda-navn inden lanceringen i Kina næste år. Eventuelle planer for Europa vil Mazda ikkesige noget om. 

Også en SUV

Samtidig med EZ-6 viser Mazda også en SUV-udgave kaldet Arata. Den er stadig i koncept-form, men i design tæt på realiteterne, og produktionsudgaven vil være klar i Kina i 2025.

Produktionsmodellen, som også er tæt relateret til en Changan-udgave, kunne få navnet EZ-60. Denne model virker mere sandsynlig til Europa end EZ-6.  

SUV’en hører til i samme klasse, dvs. som Tesla Model Y og VW ID.4.

Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.

Få FDMs nyhedsbreve