Chevrolet Malibu: 5 stjerner
Kabinen forblev stabil under crashtesten. Beskyttelsen af føreren opnåede topkarakter i frontalkollisionstesten, og resultaterne viste også god beskyttelse af passageren.
Malibu opnåede ligeledes topkarakter i sidekollisionstesten, mens den noget hårdere pæletest kun gav middelgod karakter. Hovedstøtterne giver god beskyttelse ved bagendekollisioner.
Beskyttelsen af børn i bilen er god, og airbaggen på forsædet kan slås fra, men informationen herom er ikke tilfredsstillende.
Beskyttelsen af fodgængere er god med hensyn til stødfangerens udformning, men selve motorhjelmen vurderes at være alt for hård i flere tilfælde.
Den aktive sikkerhed udgøres af ESC og selealarmer på forsædet som standard. Selealarmer på bagsædet findes som option, men lever ikke op til Euro NCAPs krav. En fartbegrænser findes ikke, og det trækker ned.
FDM mener: Chevrolet leverer igen et femstjernet resultat og cementerer sin position som producent af sikre biler. Men fodgængerbeskyttelsen er fortsat en udfordring for mærket.
Se alle testresultater fra den nye test
Besøg FDMs sektion om Euro NCAP-crashtest
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere