Når du skal købe vinterdæk til din bil, er der kommet en ny mærkning af dækkene, du skal tage stilling til. Der er dog tale om en generel mærkning og ikke en særlig mærkning af vinterdæk. Den nye mærkning af dæk omfatter ikke test i vinterføre som sne og is. Her bør du nærlæse FDMs test af vinterdæk.
Ny mærkning af dæk
Kort fortalt er dækket forsynet med tre forskellige mærker. Det første mærke indikerer dækkets rullemodstand (og derved brændstofforbruget). Det næste mærke angiver dækkets evner på våd vej. Det sidste mærke viser dækkets udvendige støjniveau.
Se den store test af vinterdæk 2012
VIDEO: Her kan du se, hvad der er værd at vide om sommerdæk
Mere brændstoføkonomiske vinterdæk
Dækkets rullemodstand spænder over syv klasser fra A til G, hvor A er bedst. Forskellen på et dæk mærket med G og et dæk mærket med A kan ifølge Europakommissionen være op mod 7,5 procent lavere brændstofforbrug, hvis man ser på en almindelig personbil. Ved lastbiler kan det betyde væsentligt mere.
Dæk på våd vej
Dækkets bremseevne på våd vej spænder ligeledes over syv klasser fra A til G, hvor A er bedst. Forskellen på et dæk mærket med G og et dæk mærket med A kan for en almindelig personbil betyde 30 procent kortere bremselængde.
Mindre støj fra vinterdæk
Dækkets støjniveau måles i decibel og er illustreret ved tre sorte streger. Én streg betyder, at dækket støjer 3 decibel under den kommende EU-grænse. To streger betyder, at dækket overholder EUs kommende støjgrænse. Tre streger betyder, at dækket overholder den nuværende EU-grænse.
Mærkning af dæk pr. 1. november
Dæk, der er produceret efter 1. juli 2012 og som sælges efter 1. november 2012, skal være mærket efter den nye ordning. Undtaget er altså dæk, der er fremstillet inden den 1. juli. Det betyder, at en stor del af de vinterdæk, der bliver solgt i den kommende sæson, formentlig ikke er mærket, da de er produceret før skæringsdatoen.
Mere om den nye EU mærkning af dæk
Hjulskift til medlemspris: Få skiftet til vinterdæk hos FDM







Autohjælp
Billån
Rabat på bilsyn og biltest
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
