Er bagenden af bilen fyldt med cykler eller andet, der dækker bare en enkelt af baglygterne, må du både investere i en lygtebom, en ekstra nummerplade samt et strømudtag med syvpolet stik, hvis ikke bilen har sådan et i forbindelse med en trækkrog i forvejen. Nummerpladen har røde tal og bogstaver. Pladen kan bestilles ved henvendelse til FDM. Udover prisen for selve nummerpladen vil der være en udgift til forsendelse. Husk at medbringe registreringsattesten til den bil, din lygtebom skal anvendes på. En lygtebom findes i mange forskellige størrelser og kvaliteter, men vær opmærksom på, at lygter og reflekser på bommen overholder kravene til, hvor de skal være placeret på netop din bil. Med andre ord: Køb hellere bommen for bred end for smal for at undgå bøder. Bøden for ikke at bruge lygtebom er 1000 kr.

Ekstra nummerplade hos FDM

Krav og kvalitet til lygtebom 

Kravene til lygtebom er, at  bommen og reflekser  maksimalt være 40 cm. fra bilens yderste kant. Desuden skal lygtebommen være 35-90 cm. over vejbanen. Vælg en rimelig kvalitet. Bommen skal kunne fastgøres forsvarligt øverst og nederst, så den ikke "dasker" ved kørsel. Kontrollér også blinklyset - for de helt billige modeller kan blinke modsat af i forhold til det ønskede.

Køb en god lygtebom i FDMs netbutik