Registreringsafgiften er det første, du som nyslået bilist får lov at betale. Herefter går det slag i slag med afgift på brændstof, udligningsafgift på dieselbiler og grønne afgifter for blot at nævne nogle få. De seneste ti år har de små skatter fået et pænt nøk i vejret, som det fremgår af oversigten her på siden. Men det er den helt forkerte vej at gå, mener FDM.
– De økonomiske vismænd har tidligere slået fast, at det er en dårlig idé at beskatte bilister så hårdt. Det er specielt registreringsafgiften, som vismændene mener, er uhensigtsmæssig og bør fjernes. Den afholder folk fra at købe de biler, de har behov for, og regulerer ikke brugen af bilen, som eksperterne i stedet mener, man bør beskatte, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDMs Økonomisk Politisk Sekretariat.
Med de nuværende afgifter betaler bilister 45 mia. kr. om året til statskassen.
LÆS MERE: Høj registreringsafgift giver mindre velfærd
- Men bilister bør kun betale for de ekstra udgifter, de påfører andre som f.eks. skader ved uheld, slitage på vejene, forurening m.v., og det tal er kun omkring en tredjedel. Beløbet vil i øvrigt blive mindre med tiden, da vi får bedre biler, der forurener mindre og i højere grad forhindrer uheld.
FDM vil derfor have registreringsafgiften sænket og omlagt, så bilister ikke betaler afgift af bilens værdi men af dens teknik.
Sikkerheden og miljøet betaler prisen
– Den værdibaserede afgift er uretfærdig, da private og erhvervskunder ikke betaler det samme. Desuden får folk ikke glæde af hovedparten af bilernes nye teknikker til at gøre dem mere sikre og skånsomme over for miljøet, da de er alt for dyre med det nuværende system. Det betyder, at biler sælges uden det nyeste sikkerhedsudstyr, der kan redde menneskeliv, og uden en nyeste teknologi, der kan mindske miljøbelastningen, siger Torben Lund Kudsk.
LÆS MERE: Nye afgifter skader klima og sikkerhed
En teknisk baseret afgift, som man betaler løbende i stedet for at betale hele beløbet fra start, kan derimod rette op på skævhederne, mener FDM.
– Der vil komme en bedre sammenhæng mellem produktet og prisen, der vil blive mere gennemskuelig for køberen. Hvis man betaler afgiften løbende, vil finansieringsomkostningerne falde, da man ikke skal låne så mange penge, og det bliver billigere at forsikre sin bil, da man ikke giver så mange penge for den fra start. Hvis politikerne skal leve op til deres egne intentioner om flere mere grønne og sikre biler, skal de ændre systemet.
Ændringer i afgifter for danske bilister
Herunder kan du se de seneste 15 års ændringer i skatter og afgifter for bilister.
2001: Skattestoppet indføres med finanslov 2002, så ingen skat eller afgift måtte stige i hverken kr. eller procent. Vægt- og ejerafgift forblev beløbsmæssigt uændret i en årrække og registreringsafgiftens skalaknæk blev fastholdt på et kunstigt lavt niveau. (V, K og DF)
2005 Taksterne for at køre over Storebæltsbroen blev sat ned fra 250 kr. til 200 kr. p.g.a. god driftsøkonomi. (V, K og S)
2007 Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen, hvor bl.a. fradrag/tillæg i registreringsafgiften for bilens brændstoføkonomi blev indført. Omlægningen skulle være provenuneutral, men statens indtægter fra registreringsafgiften faldt, da forbrugerne efter finanskrisen i stor stil købte brændstoføkonomiske biler. Omlægningen omfattede også en forhøjelse af niveauet for skalaknækket og justeringer af varebilsbeskatningen. (V, K og DF)
2009 Forhøjet ejerafgift på 1.000 kr. for dieselbiler uden partikelfilter. FDM skønner, at det i 2009 kostede bilejerne 300 mio. kr. mere i afgifter. (V, K og DF)
2009 Grøn transportpolitik med en lang række infrastrukturprojekter, især til kollektiv trafik. Blev bl.a. finansieret ved at udvide gælden i Storebæltsbroen med 9 mia. kr. eller 6 års yderligere betaling for bilisterne. (V, K, DF, S, SF, R og LA)
2011 Nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. Loven sikrer, at kommunerne ikke bruger parkeringstakster som skatteskrue. (V, K, LA og DF)
2012 Finanslov for 2012 med ophævelse af skattestoppet med tilbagevirkende kraft på udvalgte afgifter, herunder vægt- og ejerafgiften, der steg med henholdsvis 4,6 procent i 2012 (360 mio. kr.) og 4,35 procent i 2013 (720 mio. kr.). (S, SF, R og EL)
2012 1 mia. kr. i yderligere beskatning af leasing- og demobiler finansierer takstnedsættelser og forbedring af den kollektive trafik. (S, R, SF, DF og EL)
2012 Skattereformen Danmark i arbejde betyder en stigning i udligningsafgiften for dieselbiler på 52 procent. Stigning i vægt- og ejerafgift med 1,5 procent pr. år frem til 2020, der hæves i 2015 og 2018. Stigende beskatning af firmabil bl.a. i form af, at miljøtillægget i beskatningsgrundlaget forhøjes med 50 procent. Afgiftsfritagelse af elbiler (2013-2015). Alene i 2013 koster det 950 mio. kr. eksklusiv afgiftsfritagelse på elbiler. (S, R, SF, K og V)
2013 Trafiksikkerhedspakke. Antallet af ATK-vogne firdobles fra 25 til 100. I finansloven budgetteres der med over 600 mio. kr. ekstra i bødeindtægter hvert år. (S, R og SF)
2014 Vækstpakke som trækker 200 mio. kr. ud af Storebæltsbroen årligt og dermed forlænges gældsperioden med et år. (S, R, SF, EL og K)
2014 Offerfonden etableres, og hovedparten af midlerne på 40 mio. kr. årligt kommer fra trafikforseelser, der udløser klip i kørekortet. (S, R, SF og EL)