Hyundai skruer op for design på ny i30

Det bliver allerede på efterårets Paris-udstilling, at Hyundai præsenterer den næste i30. Skarpt design skal signalere, at Hyundai har store ambitioner på mellemklassebilens vegne.

Hyundai i30 i 2017-udgaven.
Nyt om biler

Det går hurtigt hos Hyundai. Blot fem år efter at den nuværende i30 blev lanceret og halvandet år efter et facelift, er Hyundai klar med en ny, tredje generation af sin kompaktmodel.

Alting er blevet skarpere på den nye i30, bl.a. rammen rundt om grill'en. Fotos: Hyundai
Alting er blevet skarpere på den nye i30, bl.a. rammen rundt om grill'en. Fotos: Hyundai
De første officielle, men underbelyste billeder af nyheden er frigivet op til verdenspremieren på Paris-udstillingen sidst i september.

Markant grill

Billederne viser en bil, men et noget anderledes og langt mere skarpt design end den nuværende model. Særligt markant er den nye grill, som designchef for Hyundai-Kia, Peter Schreyer, kalder ”strømmende” – eller cascading på engelsk.

I første omgang gælder det denne femdørs, mens en stationcar følger efter ret hurtigt.

Ny platform - avanceret sikkerhed

i30 er ikke til at kende bagfra i den nye udgave.Indtil videre vises kun den femdørs.
i30 er ikke til at kende bagfra i den nye udgave.Indtil videre vises kun den femdørs.
Bilen er baseret på en helt ny platform, og Hyundai har store ambitioner med avanceret sikkerhedsudstyr, bl.a. automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot. 

Fire motorvarianter vil blive tilbudt, en diesel og tre benzin. Blandet benzinmotorerne er de nye 1.4 T-GDI med 140 hk (firecylindret) og 1.0 T-GDI med 120 hk (trecylindret). Syvtrins dobbeltkoblingsgear bliver en mulighed.

Klar primo 2017 - Kia Ceed i 2018

Hyundai i Danmark forventer at introducere i30 i begyndelsen af næste år. i30 og søsterbilen fra Kia, Ceed, plejer at følges ad, men det ser ud til, at den næste Ceed først kommer midt i 2018.