Toyota Aygo er Danmarks mest solgte bil

Mikrobilen Toyota Aygo topper salgslisten for 2010 skarpt fulgt af to andre små biler. VW Transporter er den mest solgte varevogn.

Toyota Aygo blev den mest købte bil i Danmark i 2010.
Nyt om biler

Konkurrencen var hård, men Toyota Aygo holdt sit spinkle forspring gennem de seneste måneder og kan nu prale af at være Danmarks mest solgte bil i 2010.

Toyota Aygo - nr. 1 på salgslisten i 2010 med 4 343 styks.
Toyota Aygo - nr. 1 på salgslisten i 2010 med 4 343 styks.
Mikrobilen var også den solgte i 2008, mens den i 2009 fik en andenplads - kun 40 styks efter Toyota Avensis.

De foreløbige tal fra De Danske Bilimportører viser, at der i 2010 blev indregistreret 4.343 Aygo’er, mens den lidt større Opel Corsa kom på andenpladsen med 4.181 styks og mikrobilen Chevrolet Spark fulgte lige efter med 4.173 - blot otte færre.

Foreløbige tal

Anden- og tredjepladsen kan dog blive byttet om, når de endelige tal foreligger i slutningen af januar.

Opel Corsa - nr. 2 på salgslisten i 2010 med 4.181 styks.
Opel Corsa - nr. 2 på salgslisten i 2010 med 4.181 styks.
I lang tid var det ellers en noget atypisk bil, der lå i spidsen. Den forholdsvis dyre livsstilbil Fiat 500 var til og med september den mest solgte bil i Danmark, men i sidste kvartal tabte 500'eren momentum. Fiat 500 har især været populær gennem privatleasing.

VW Transporter i top blandt de gule

Når det gælder varebiler, som atter en gang har haft en magert år, er afgørelsen klar. VW Transporter blev en sikker vinder med 1.200 styks efter de foreløbige tal. Ford Transit opnåede 797 og Mercedes-Benz Sprinter 696.

Chevrolet Spark - nr. 3 på salgslisten i 2010 med 4.173 styks. Forskellen til Corsa er dog kun otte eksemplarer, så fintællingen kan forrykke stillingen.
Chevrolet Spark - nr. 3 på salgslisten i 2010 med 4.173 styks. Forskellen til Corsa er dog kun otte eksemplarer, så fintællingen kan forrykke stillingen.
Man skal helt tilbage til 2006 for at finde ombyggede personbiler på gule plader på varebilernes top tre.

Volvo sælger flest lastvogne

Blandt de tunge drenge vinder Volvo, men det er i et lille marked, for lastvogne har lige som varebiler haft et skidt år.

Volvo indregistrerede 544 lastbiler i 2010 mod 529 til MAN og 515 til Scania.