Når din tagboks skal monteres er første trin, at sætte tagbøjler på bilen. Vent dog med at spænde bøjlerne fast til du har tjekket om de sidder ordentligt i forhold til tagboksen. På enkelte biler giver det sig selv, hvor bøjlerne skal sidde, da der på bilens tag allerede er gjort klar til dem. Læg tagboksen løst op oven på bøjlerne, og test om du for eksempel kan åbne bagsmækken uden at den slår imod tagboksen. Se også efter om tagboksen ligger midt på bilen – tæt på bilens tyngde punkt. Når bøjler og tagboks er justeret på plads, spændes begge dele fast (se instruktionen for den enkelte tagboks). Undervejs er det en god ide løbende at tjekke at tagboksens sidder ordentlig fast.
Pakning af tagboks
Det er individuelt, hvor meget der kan være i en tagboks. Sørg generelt for at det er det letteste af jeres bagage, der skal ligge i tagboksen. De tungeste dele af det, der skal i tagboksen, skal ligge så tæt på bilen midte som muligt. Spænd tingene godt fast i tagboksen, da en hård opbremsning kan få tingene til at forskubbe sig, og i værste fald smadre tagboksen. Undgå generelt at læsse bilen skævt, da bilen bliver ustabil i undvigemanøvre og ved kraftige vindforhold. Når tagboksen er pakket, så sørg for at lukke boksen ordentligt. Der er gerne en række lukkeanordninger, som skal klikke, når boksen lukkes til. Tjek at boksen er lukket og klikket i alle lukkeanordninger og lås altid boksen, så den ikke risikerer at springe op under kørslen. Desuden vil boksens indhold som udgangspunkt også være dækket af din forsikring.
Vægt
Det kan være fristende at pakke tagboksen med familiens skistøvler og andet skiudstyr. Men vær opmærksom på, at der er en maks. grænse for, hvor meget du må fylde i tagboksen. Så selv om der er plads nok, kan det være, at du overskrider tagboksens vægtgrænsen. I de papirer, der følger med tagboksen, kan du se maks. Lastevægt og max. anbefalet hastighed. Ud over tagboksens vægtbegrænsninger, skal du også være opmærksom på tagbøjlernes lasteevne samt bilens endelige totalvægt.
Afmontér tagboks efter brug
Bilens vindmodstand er højere, når den har en tagboks monteret. Og det betyder, at bilen bruger mere brændstof, så længe tagboksen er monteret. Derfor er det en god ide, at afmontere boksen, når du ikke længere har brug for den.
Søg efter tagboks i FDM netbutik
Se video der viser hvordan du monterer din tagboks




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik











.jpg?fmtms=1323334354)
.jpg?fmtms=1323334369)

.jpg?fmtms=1323334367)