Det 4 stjernede Hotel Svanen er et nyt designhotel i centrum af Billund i gåafstand fra både Legoland og Lalandia. Hotellets hyggelige restaurant er kendt for det internationale gastronomiske køkken. Hotellet tilbyder desuden lækre loungeretter til frokost, mens I ligeledes kan nyde en fadøl eller en kop kaffe i lobbybaren, hvor der også er "60" fladskærm og hyggelig pejs. Hotellet har desuden en god vinkælder og kan derfor servere den helt perfekte vin til enhver ret. Selvom hotellet er et luksushotel er der stadig god plads til børnene og der tilbydes bl.a. et legerum med bl.a. en nintendo-wii i forbindelse til restauranten samt et udendørs legeområde med trampoliner ved lounge terrassen. Der er gratis parkering ved hotellet samt døgnbemanding i receptionen. Der er desuden gratis trådløst Internet og gratis morgenavis.