Rettighederne ved privatleasing er ikke så enkle. Når du køber en bil, har du via købeloven en række rettigheder, hvis bilen har mangler – altså ikke er som den skal være. Så er det nemlig forhandlerens pligt at løse problemet gratis for dig. Ved privatleasing bør dine rettigheder ved fabrikationsfejl og lignende findes i kontrakten. FDM leasingkontrakt sikrer dig vilkår, der ligner købelovens. I flere leasingaftaler fralægger leasingselskabet sig ansvaret for bilens stand. Det kommer ofte bag på mange, der normalt forventer samme rettigheder som ved køb. Desuden forventer mange også, at den månedlige leasingydelse er prisen for, at man får en velfungerende bil stillet til rådighed i hele leasingperioden. Men sådan er det ikke nødvendigvis, og det er ikke sikkert, at du kan ophæve aftalen på samme måde som ved køb. Har du en FDM leasingkontrakt, er følgende vilkår gældende:

  • Prisen for hele leasingperioden fremgår af leasingkontrakten og kan som udgangspunkt ikke ændres, når forbrugeren har fået leveret bilen. 
  • Det fremgår af kontrakten, at leasingudbyderen er forpligtet til at servicere bilen i henhold til servicebogen.
  • Der kan kun laves særlige tillæg til kontrakten i forhold til servicevilkår og beskrivelse af slid 
  • Der er fleksible vilkår for lejlighedsvis udlån af bilen til familie og venner
  • Den ekstraordinære førstegangsydelse tilbagebetales forholdsmæssigt i tilfælde af totalskade eller bortkomst i bilens 1. leveår medmindre leasingselskabet stiller til.
  • Leaser forbrugeren bilen i tre år, bliver bilen garantidækket, som var der tre års fabriksgaranti på bilen. Også selv om fabrikken kun tilbyder to års fabriksgaranti.

Dækker leasingaftale alle fejl?

Selv om du ikke har en FDM leasingkontrakt, er du heldigvis ikke uden rettigheder. For normalt vil fejl og mangler dækkes af bilens garanti, som importøren står for. Hvis kontrakten siger, at bilens stand ikke er leasingselskabets ansvar, kan der opstå store problemer for dig. De fleste europæiske biler har kun to års garantidækning, mens de fleste leasingkontrakter løber i tre år. Et dyrt motorhavari kan altså blive din hovedpine i det tredje år af privatleasing perioden - også selvom motorhavariet skyldes produktionsfejl. For at sikre dig mod dette, kan du vælge en FDM leasingkontrakt, hvor leasingselskabet har ansvaret for, at bilen er uden fejl i hele leasingperioden. Kan det ikke lade sig gøre, skal du som minimum sikre dig, at bilen i hele leasingperioden er dækket af en serviceringsaftale, der ud over servicering også giver garantilignende vilkår. Alternativt kan du vælge at sige, at du ikke privatleaser i længere tid end bilens garanti.

Hvem skal vedligeholde leasing bilen?

Den sikreste leasingaftale er den, hvor leasingselskabet har det fulde ansvar for bilens drift, og hvor bilens garanti ikke er kortere end leasingperioden, og hvor serviceringen er en fast del af kontrakten. Sådan er udgangspunktet i FDM leasingkontrakten. Bruger du ikke FDM leasingkontrakt, undersøg da om den oplyste pris for privatleasing indeholder servicering, og hvad denne servicering dækker. Du skal ikke selv overtage ansvaret for service og almindelig vedligeholdelse. Risikoen kan være alt for stor. Ikke mindst hvis bilen kun har to års garantidækning ligesom de fleste europæiske.

Totalskade kan koste dyrt

Når du ejer en bil og der sker en skade, vil du normalt have krav på totalskadeerstatningen, der svarer til bilens handelspris. Sker skaden inden for det første kalenderår, får du som udgangspunkt bilens nyværdi udbetalt, hvis du har haft bilen fra ny. Når du privatleaser en bil, er det leasingselskabet, der ejer bilen. Det er derfor også leasingselskabet, der får erstatningen for bilen. Totalskades leasingbilen får at du altså ingen erstatning. Også selv om leasingselskabet både har fået både selve bilen erstattet og alle de betalte ydelser, herunder førstegangsbeløbet. Du kan altså risikere at miste bil, din udbetaling og de 11 måneders leje. I FDM leasingkontrakt er udgangspunktet, at du får dit førstegangsbeløb tilbagebetalt forholdsmæssigt inden for det første år.

FDM leasingkontrakt

Læs alt om privatleasing på fdm.dk