Forskellen mellem at købe og privatlease er en kompleks sammenligning, som FDMs privatleasingindikator søger at gøre mere overskuelig. Det er blot en indikator, da der er udgifter, der er umulige at forudse. For eksempel kan det endelige værditab på en ny bil ikke forudses, da salget af bilen i sammenligningen ligger tre år ud i fremtiden. Der er desuden en lang række juridiske forskelle mellem at købe og lease en bil, som du bør være opmærksom på.
FDM har samlet alt om privatleasing her
Brug også indikatoren til forhandling
Der er nogle faktorer, der har stor betydning for, om det bedst kan betale sig at privatlease eller købe. Det er faktorer som fx, hvilken pris du kan købe en ny bil til hos en forhandler, når du har forhandlet rabatter og andet. Ved privatleasing har fx den månedlige ydelse stor betydning for det endelige resultat. Med indikatoren kan du både vurdere konkrete tilbud og efterfølgende selv justere på udgifterne. Her kan du se hvilken indflydelse, de enkelte poster har på det endelige resultat, og om du måske bør forhandle dig til en bedre aftale med din bilforhandler. Læs mere om de enkelte faktorer, der har betydning for dit valg under FDM privatleasingindikatoren.
Alle de oplysninger du har behov for at bruge privatleasingindikatoren, kan du som regel finde på internettet. Undtagelsen kan være bilens reelle salgspris med rabat, der ofte kan være noget lavere end listeprisen.
Prøv FDM privatleasingindikator
En avancerede indikator
For brugervenlighedens skyld er kun de centrale oplysninger ved køb eller privatleasing medtaget i denne indikator. Hvis du ønsker en mere specifik beregning, hvor du fx har muligheden for at ændre kørselsbehovet eller enkelte poster i bilbudgettet, kan du som medlem af FDM anvende den avancerede indikator. Flere af omkostningerne i beregningen er meget personafhængige eller først endelige ved bilejerskabets/leasingperiodens afslutning. Som medlem kan du logge ind og bruge den udvidet privatleasingindikator.
Af samme årsag giver FDMs privatleasingindikator kun en indikation af, hvad der er billigst for dig – køb eller leasing. Ud over omkostningerne ved at købe eller privatlease en bil, skal du også vurdere, om du har et kørselsmønster og private forhold, der taler mest for at købe eller privatlease.
Læs mere om, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du beslutter om privatleasing er for dig
Hvis du har yderligere behov for rådgivning om køb og privatleasing, kan du som medlem kontakte FDM rådgivning.
Prøv FDM Privatleasingindikator




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















