Vild kan Ford dog godt blive i nogle sammenhænge. Ud over de amerikanske muskelbiler som GT og Mustang har Ford lang tradition for toptunede versioner af de almindelige modeller, dels ST-modellerne, dels de rå og rallyagtige RS-varianter.
Ford er til stede i alle gængse klasser, men har for længst – som Opel og Toyota – opgivet den store klasse, hvor de tyske prestigemærker er altdominerende.
Desuden har Ford et stort program af varebiler inklusive pickups i alle størrelser.
Ford er i bund og grund et amerikansk firma – grundlagt af Henry Ford i 1903 og blev første bilmærke, der satte samlebåndsproduktion i system, så bilerne fik en mere ensartet kvalitet og blev så billige, at folket fik råd til en bil.
Ford Motor Company har den dag i dag hovedkvarter, hvor det hele begyndte, nemlig i Detroit-forstaden Dearborn i det nordøstlige USA.
Ford Motor Company består også af de amerikanske mærker Lincoln og Mercury samt ejer Volvo Cars 100 procent og har mere beskedne ejerandele i Mazda og Aston Martin.
Det Ford, som danske bilkøbere kender, er dog ikke særlig amerikansk, snarere tysk, idet den europæiske udviklingsafdeling ligger i Köln, mens de større fabrikker er placeret i Tyskland, Belgien, Storbritannien og Spanien.
Selv om Ford med Mondeo (deraf navnet) begyndte at fremstille globale biler, er det kun den usynlige platform, der er ens mellem Europa og USA. En amerikansk og en europæisk Ford opleves fuldstændig forskellige.
I Danmark, hvor Ford en gang havde samlebåndsproduktion, importeres mærket af det fabriksejede Ford Motor Company.
Danske kunders tilfredshed med Ford i almindelighed ligger noget under gennemsnittet, fremgår det af FDMs Autoindex. Når det gælder tilfredsheden med værkstederne, er Ford helt i bund.
Den generelle garanti hos Ford er to år.
Ford har en række samarbejder med konkurrenterne. Ud over at dele komponenter med Volvo og Mazda har Ford et motorsamarbejde (diesel) med Peugeot-Citroën, og den lille Ka er baseret på Fiat Panda-teknik og fremstilles i Polen af Fiat.
Ford har vundet titlen ”Årets Bil i Danmark” seks gange med Capri, Fiesta, Escort, Sierra, Scorpio og Focus.
Ka
Fiesta tredørs og femdørs
Fusion
Focus tredørs, femdørs og stationcar samt coupé-cabriolet
C-Max
Kuga
Mondeo firedørs, femdørs og stationcar
S-Max
Galaxy
Find artikler om Ford og test af Ford-biler [1]
Links:
[1] http://www.fdm.dk/kategori/bilmaerker/ford
[2] http://www.fdm.dk/bilkoeb-salg/alt-om-ford-biltest-artikler-nyheder
[3] http://www.fdm.dk/user/login
[4] http://www.fdm.dk/user/register