For rigtig mange er den første is eller sne lig med usikker kørsel i trafikken. Og selv med vinterdæk er det ikke ’bare lige’ at lave en korrekt nedbremsning på de glatte veje.
”Inden den første sne falder, anbefaler FDM, at man tager et køreteknisk kursus, hvor man kan lære bilens teknik og reaktionsmønster at kende og lave fejl, uden at det har menneskelige og økonomiske konsekvenser,” siger chefinstruktør på FDM Jyllandsringen, Jens Ole Christensen
Selv om man tidligere har været på glatbanekursus, så er der god grund til at genopfriske sine kørefærdigheder med et nyt kursus, ikke mindst for at træne i at køre i glat føre. FDM anbefaler, at man altid gennemfører kurset i sin egen bil.
”Det kan være en lidt voldsom oplevelse, når ABS’en klikker, fordi man træder hårdt på bremsen, eller når ESC’en styrer bilen tilbage på ret kurs. Derfor er det en god ide at få afprøvet disse ting under trygge rammer, hvor der ikke kan ske uheld. Så er man rustet til at afværge en kritisk situation i trafikken - også på de glatte veje,” siger Jens Ole Christensen.
På kurserne bliver man også opdateret på den nyeste teknik i bilerne, ligesom man får gennemgået de seneste færdselsregler herunder klippekortsordningen.
Bilister der gerne vil prøve deres egen bil af i bl.a. glatføre kan tilmelde sig et kursus på FDM Sjællandsringen eller FDM Jyllandsringen. Kurset varer en dag og afholdes også i weekenderne og koster 995,- kr som medlem af FDM og 1195 kr hvis man ikke er medlem. Det er også en rigtig god idé, at give den du holder af et køreteknisk kursus i julegave. Læs mere på fdm.dk/glatbane.
Fakta glatbanekørsel:
o FDM arrangerede som de første glatførekurser for bilisterne i 1959.
o I 1966 tilbød FDM kurserne ”kør sikkert” på Jyllandsringen.
o I 1990 blev det obligatorisk for alle køreskoleelever at komme på glatbanekursus.
o FDM tilbyder i dag kørekurser med fokus på kørsel i glat føre på både FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen, hvor bilisterne bl.a. trænes i Katastrofebremsning, bremse- og undvigemanøvre, opretning af forhjuls- og baghjulsudskridning i glat sving.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik



