Kun fritidskørsel tilladt med varevogn + anhænger
På de tyske motorveje er der året rundt kørselsrestriktioner på alle tyske veje og motorveje om søndagen og på tyske helligdage. I juli og august gælder disse restriktioner også om lørdagen fra kl. 07.00 til 20.00 på motorveje og enkelte hovedveje.
Disse restriktioner betyder, at lastbiler over 7500 kg og lastbiler med anhængere har kørselsforbud på vejene i de nævnte perioder. (Undtaget er dog lastbiler, der transporterer let fordærvelige fødevarer.)
Derudover gælder kørselsforbuddet også for visse varebiler med anhænger. Hvorvidt en varebil med anhænger er omfattet af kørselsforbuddet afhænger af anhængerens type. Benyttes anhængeren til fritids- eller sportsformål, er vogntoget IKKE omfattet af kørselsforbuddet.
Det betyder i hovedtræk, at en varebil med følgende anhængertyper IKKE er omfattet af kørselsforbuddet på søn- og hellidage:
- Camplet
- Campingvogn
- Hestetrailere
- Bådtrailere
Derimod vil en varebil med følgende anhængertyper have FORBUD mod at køre søn- og helligdage samt lørdage i juli og august.
- Almindelige trailere
- Trailere til transport af biler (med undtagelse af hobbybiler som gokarts mv.)
Definition af varevogn
Med hensyn til definitionen af varebil vil det i sidste ende være registreringsattestens beskrivelse af køretøjet, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om en varebil eller ej. Og kørselsforbuddet gælder både erhvervsdrivende og privates kørsel med anhænger uanset vægten på hhv. varebil, anhænger eller det samlede vogntogs vægt.
Bøde for kørsel i strid med kørselsforbuddet er 75 Euro til føreren og 380 Euro til ejeren af køretøjerne. Man vil desuden blive forbudt videre kørsel. Kører man videre alligevel, risikerer man således endnu en bøde.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












