Weekend i Vilnius med kirker, kartofler og KGB

Harmonisk storby på UNESCOs verdenskulturarvsliste

Der er ingen tvivl om, at Vilnius er lillebroderen i forhold til Baltikums to andre hovedstæder, Tallin og Riga, hvor der både er flere mennesker, flere biler, flere butikker og flere restauranter. Men til gengæld er Vilnius en meget harmonisk by, hvor man stille og roligt er gået fra at være en stor by i Sovjet til at være en storby i Litauen. Og Vilnius, der oven i købet er et billigt feriemål, har masser at byde på til den forlængede storbyweekend. F.eks. er den gamle bydel på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og det er her, du finder restauranter og hyggelige gader med butikker og små boder.

Men også uden for den gamle bymur kan du finde spændende seværdigheder fra Vilnius’ omtumlede historie.

Farverigt bybillede med svulmende barok

Det ene hovedstrøg i Vilnius begynder i den gamle bydel ved Morgengryets Port, der er en del af byens oprindelige bymur fra 1500-tallet. Slentrer du herfra ned ad den brostensbelagte gade, passerer du både den smukke barokbygning, hvor Filharmonien holder til, og det klassicistiske rådhus på rådhuspladsen, der danner rammen om diverse festligheder i Vilnius.

Det er tydeligt, at den gamle bydel er nyistandsat, og det er slående, hvor rent og pænt bybilledet fremstår. De smukt pudsede pastelfarvede barokbygninger indeholder både hoteller, ambassader og mærkevarebutikker, og kun enkelte steder forstyrres øjet af nyere byggeri. F.eks. museet for samtidskunst, der blev bygget i Sovjettiden, men som dog er et af de mere elegante sovjetbyggerier. De farverige bygninger er i øvrigt et levn fra gamle dage, hvor der ikke var husnumre på bygningerne, og hvor indbyggerne derfor orienterede sig i byen efter farven på husene. Hovedstrøget ender i gaden Pilies, hvor souvenirboderne og gaderestauranterne holder til og lokker med ravsmykker, trævarer, strik, babusjkadukker samt billige øl og kartoffelretter, der er en Litauisk specialitet.

Gedimino-tårnet og Vilnius’ grundlægger

For enden af Pilies åbner sig mod venstre den store katedralplads, som er hjemsted for en nyere og noget omdiskuteret statue af Vilnius’ grundlægger storfyrste Gediminas. ”For indbyggerne i Vilnius er statuen problematisk, fordi fyrsten er portrætteret ved siden af sin hest og læner sig forud, som om han er ved at vælte,” forklarer en guide alvorligt. ”Det er ikke passende for en helt, og Vilnius’ indbyggere mener, at han i stedet burde portrætteres siddende på sin hest, som det passer sig for en helt.” fortsætter guiden og sætter ord på den Litauiske patriotisme, som man fornemmer overalt. Fra katedralpladsen kan man over byen se storfyrst Gediminas arv, Gedimino-tårnet, der er resterne af den borg, som storfysten byggede i 1300-tallet. I dag er tårnet et af Vilnius’ varetegn og indeholder et museum om borgens historie. Hvis du vil nyde udsigten over byen kan du enten gå op til tårnet eller tage med en lille kabelbane op langs skråningen.

Katolsk katedral med græsk islæt

Katedralpladsens vigtigste trækplaster er naturligvis den store imponerende klassicistiske katedral, der minder mere om et græsk tempel end en katolsk kirke. Den første kirke på dette sted menes at være bygget i 1251, men efter en voldsom storm i 1769 blev kirken ødelagt og den nuværende katedral bygget. Arkitekten bag byggeriet er den samme, som står bag byens rådhus, og derfor ligner katedralen ikke en typisk kirke. For at rode bod på det, er der placeret tre helgenstatuer på toppen af bygningen. Bl.a. en af Litauens nationalhelgen Skt. Kasimir, der ligger begravet i en sølvsarkofag i et overdådigt udsmykket kapel i katedralen. Til Katedralen hører også det fritstående klokketårn, og mellem klokketårnet og katedralen kan man finde ønskeflisen. Den markerer, at her begyndte den berømte menneskekæde i august 1989, hvor en menneskekæde gik gennem de tre baltiske lande fra Vilnius til Tallin som en demonstration mod den sovjetiske overmagt. I dag siges det, at ønsker man og drejer rundt om sig selv tre gange på flisen, så går ønsket i opfyldelse.

Kirkernes by

Katedralen er blot en af ikke mindre end 65 kirker i Vilnius, der vidner om, at Litauerne er et stærkt religiøst folk. Med katolicismen dybt indgroet i hverdagen tjekker de unge mobiltelefonen med den ene hånd, mens de gør korsets tegn for sig med den anden, når de træder ind i kirkerne. En af de kirker, som turister i Vilnius også bør besøge, er barokkirken Skt. Peter og Poul fra 1676, der ligger uden for den gamle bydel på den anden side af floden Neris: ”Man har ikke været i Vilnius. Før man har besøgt denne kirke”, forklarer en ung turistguide. Udenfor er det måske ikke indlysende, hvorfor man skal besøge kirken, men det bliver det, i det øjeblik du går ind. En overflod af figurer og ornamenter vælter imod dig, så snart du træder ind i kirken, der er opbygget som livets cirkel fra dåb til død. Blandt engle og helgener findes et mere sjældent motiv. Højt højt oppe i kirken øverste kuppel kan man ane ansigtet på en gammel mand. Det er Gud, der kigger ned på menneskene, som var han tilskuer til et teaterstykke.

KGB, frihedskamp og shopping

Over for Katedralen begynder Vilnius’ vigtigste handelsstrøg, Gedimino Boulevard, der fører væk fra den gamle bydel og ud i det mere moderne Vilnius. Det er her, man finder butikker og cafeer, som man kan muntre sig med, når man er blevet mæt af souvenirboder og historiske bygninger. Et stykke op ad Boulevarden møder man et grumt, men interessant stykke Litauisk historie i form af KGB-museet og det gamle KGB-hus. Huset er i dag er smykket med navnene på de fanger, der blev dræbt af KGB, og på museet kan man med egne øje se den grufulde virkelighed, som systemets fjender blev udsat for under den sovjetiske besættelse. En noget mere opløftende del af Vilnius’ historie møder man for enden af Gedinimo boulevard, hvor frihedspladsen og Litauens parlament ligger, og hvor en væsentlig del af Litauens frihedskamp udspillede sig i 1991.

Vilnius’ selvstændige republik

"Alle har ret til at være glade og kede af det.” Sådan lyder en del af udbryderrepublikken Uzupios forfatning. Uzupio er et kvarter i Vilnius, der findes i modsatte ende af byen i forhold til parlamentet. Tidligere var kvarteret, der ligger lige på den anden side af byens lille flod Vilnia, et af de fattigste kvarterer i Vilnius, men er i dag et meget eftertragtet kvarter, der især huser kunstnere og intellektuelle. En del af forklaringen på Uzupios uafhængighedserklæring skal findes på datoen for begivenheden – nemlig den 1. april 1997, hvor Uzupio udråbte sin egen selvstændighed med egen præsident, flag og forfatning, som kan læses på en husmur i kvarteret. Udover at være et kuriøst lille indslag i Vilnius, kan man her opleve et mere autentisk bybillede end på hovedgaderne i den gamle by. På trods af bydelens status er husene langt fra sanerede og et kig ind i sidegader og baggårde vidner om fortidens manglende ressourcer. Spørgsmålet er så bare, om de faldefærdige huse i Uzupio er et spørgsmål om lyst eller nød

Stegt vildsvin, øl og zeppelinere

Når man efter en lang dag på rundtur i byen skal lade op med et måltid mad, så er det litauiske køkken bogstavelig talt ikke til at komme uden om. De få internationale restauranter er ligeså bemærkelsesværdigt som tilstedeværelsen af den ene litauiske restaurant efter den anden. Ofte holder disse restauranter til i kældre med en udtrykt middelalderstemning, og som et bevis på den litauiske selvbevidsthed, så har mange af disse restauranter valgt at mærke sine mest originale retter på menukortet med et symbol for kulturarv. Retterne på disse restauranter består af solid bondekost, hvor kartofler udgør en vigtig ingrediens – selvfølgelig sammen med et stort krus litauisk øl. En af Litauens specialiteter er de såkaldte zeppelinere, som er kartofler med indbagt kød eller ost. Ellers udgør menukortet bl.a. forskellige former for vildt, og f.eks. på restauranten Lokys i det hyggelige jødiske kvarter i den gamle bydel får man en udsøgt middag for et beskedent beløb sammenlignet med danske priser. I det hele taget ligger prisniveauet i Litauen væsentligt under det danske, hvilket som prikken over i’et gør Vilnius til en billig storbyferie.

FDM-tips:

Busrundtur
Tag en guidet busrundtur i Vilnius som noget af det første. Det giver det bedste overblik over byen og giver lejlighed til at se et mere mangfoldigt billede af Vilnius. F.eks. kvarteret med farverige træhuse, der er meget karakteristisk for de tre baltiske lande. Eller nogle af de tilbageværende Sovjetbyggerier som f.eks. det store stadion i byen. Desuden er det vældig interessant at høre guiden fortælle om byen og byens historie.

Vilnius City Card
Køb et Vilnius City Card, der giver gratis adgang til offentlig transport samt en række museer og seværdigheder.
Læs mere om Vilnius City Card her

Vilnius in Your Pocket
Få fat i den gratis guidebrochure Vilnius in your Pocket. Den findes gratis på hoteller og turistkontorer. Brochuren indeholder kort, beskrivelser af seværdigheder, restauranter mv. og er en stor hjælp, når man skal guide sig selv rundt i byen.

Mere information

Vilnius' turistinformation (for engelsk version - klik på EN i toppen af siden)

Litauens turistinformation

Overnatning

Ovenstående links henviser til en række hoteller, men derudover kan du også bestille hotel hos FDM Travel:

FDM Travel i Vilnius

Læs også:
	Kuriøsiteter og Kulturminder i Letland og Litauen
	Mangfoldige skove, moderne storby og middelalderhygge i Letland og Estland
	Tallin - gamle rammer med moderne puls
	Riga - storby med puls og charme