Douro

Fra Minho til Douro
Skumringsudsigt fra bjergpas ud over Douro dalen og flodenFra Minhos grønne og bakkede landskaber med tæt bebyggelse ændrer landskabet sig gradvist, når du bevæger dig ind i Douro området. Her er mere bjergrigt og landskabet er vildt, bart og brutalt med en masse skifer sten i jorden. Dourodalen, der er lig med portvins området Douro Vinhateiro, starter fra byen Mesão Frio øst for Porto og løber sammen med floden af samme navn til den spanske grænse.

Landevejen fra Amarante i Minho til Peso da Regua i Douro blev oprindeligt anlagt af engelske ingeniører i 18-1900 tallet med masser af hårnåle sving. Takket være gode EU midler er vejen også her i god stand. Så selvom du kan tage motorvejen, bør du ikke snyde dig for denne tur, der giver et fortryllende kig til de smukke omgivelser, ikke mindst lige efter et pas, hvorfra der er en fantastisk udsigt ned til byen Peso da Regua og floden Douro.

Flodsejlads
Med rabelos som dette blev vinen sejlet ned af Dourofloden til PortoDet var her fra Douros hovedstad at portvinstønderne blev udskibet på rabelos, små sejlskibe, og transporteret ned af floden Douro gennem lumske slugter til lagring i store kældre hos portvinsfirmaerne i Gaia, for så siden at blive udskibet fra Porto. Senere blev der anlagt en jernbane til transporten og i dag foregår den meste transport via lastbil. Men jernbanen kører endnu og om sommeren sejler rabelos stadig, men nu med turister. Fra Porto kan du sejle herop og så tage toget tilbage eller omvendt. Undervejs kan du nyde den barske men meget smukke natur langs floden og der lægges til i forskellige byer, hvorfra du kan tage på udflugter længere væk fra floden. Turen tager ca. en uge.

Læs mere om turen her www.european-river-cruises.eu/douro-guidiana
Link til turudbyder www.viadouro-cruzeiros.com/cruzeiros

Portvinsruten
Det imponerende citadel på toppen af bjerget i byen BragancaLigesom i Minho kan du vælge at følge en rute eller at indkvartere dig på et fast sted og drage på udflugter i området herfra.

Følg eksempelvis Portvinsruten fra byen Peso da Regua gennem Dourodalen til jernbanebyen Pinhao, hvor der ligger mange Quintas, vingårde ejet af de kendte Portvinsfirmaer. Herfra videre op til byen Mirandela med en smuk park og en romerske bro med asymetriske buer over floden Tua inden du ender i Braganca med det imponerende citadel fra 1100 på toppen af bjerget tæt på den spanske grænse mod øst. Du følger den samme rute retur, men kan evt. lave en afstikker til byen Mesão Frio, hvor Douro området starter, inden turen går mod Porto over byen Vila Real med et besøg på Portugals smukkeste herregård Mateus.

Om efteråret når vindruerne høstes står vinmarkerne i grønne, gule og røde farverDouro området har et specielt klima, hvor der kan blive særdeles koldt med frost og rim om vinteren og samtidig temperaturer op til 40 grader om sommeren. Det giver sammen med landskabets barske og skifferfyldte natur grundlaget for dyrkning af druer, der dels giver nogle solide og kraftige velsmagende vine, men i særdeleshed bruges til at producere de berømte portvine.

Om foråret smykker området sig med blomstrende mandeltræer og under vinhøsten stråler det rødt fra alle vinmarkerne og byder på behagelige temperature til vinplukkerne.

Læs mere om Douro og produktion af vin og portvin

Quintas på din tur i Douro

Quinta do Vallado ved Regua
Entuastisk og indlevende bliver du indført i vinens verdenHer besøger du en topproffesionel og moderniseret vingård med produktion af primært rød og hvidvin (95%) og kun 5 % produktion af portvin, men hvilken portvin!!!Produktionen foregår i nye arkitekttegnede flotte bygninger beklædt med skifer i stave. Blandt andet er vinkælderen meget smukt formet med halvdelen af bygningen under jorden og den anden halvdel svævende over jorden ude i det fri.

En rundvisning foretages ofte af en fra familien, der meget entuastisk og velvidende fortæller om produktionen og vinene og som efterfølgende byder på vinsmagning af deres produkter

Vingården tilbyder på linie med vingårde i Minhoområdet også mulighed for overnatning i fin gammel hovedbygning, der har tidligere var bolig for Dona Antónia Adelaide Ferreira, som i 1800 tallet havde stor betydning for udvikling af vinproduktionen i Dourodalen.
Læs mere på www.quintadovallado.com

Quinta Nova
Nyd den smukke udsigt fra Quintaens terrasse Her er tale om et fortryllende vinhotel og vingård, som kan være et virkelig godt sted at vælge som base for sit ophold i Dourodalen. Quintaen ligger placeret højt oppe i bjergene med fantastisk udsigt ned over skråningerne med vinmarker anlagt i forskellige systemer, til at regulere mængden af vand til vinstokkenen og allernederst Dourofloden der snor sig gennem dalen.

Selve huset er en smuk gammel vingård, nænsomt istandsat. Alle værelser er forskelligt indrettet med møbler fra 17. tallet, men uden Wifi og TV, da det er ejerfamiliens holdning at området, placeringen og stemningen er en kvalitet i sig selv.

Snyd ikke dig selv for en vinsmagning på de forskellige QuintasUdendørsområdet byder på flere terrasser og et svømmebassin, hvor du kan opholde dig og slappe af...alle med en fantastisk udsigt til vinmarkerne og floden Douro. Som et kuriosum har quintaen også et lille kapel, hvor du kan blive gift med din udkårne.

Ellers lægger stedet og ejerne op til et ophold for hele familien, par eller vinelskere...i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til alle. Af aktiviteter kan du tage på vandre- eller cykelture rundt i området eller hvad med en skattejagt i vinmarkerne med gps for hele familien.

Familien producerer hvid- og rødvine samt portvine i rigtig god kvalitet, hvor du selvfølgelig kan prøvesmage og i øvrigt nyde deres produkter til måltiderne.
Læs mere på www.quintanova.com

Byer og seværdigheder du bør besøge

Jernbanestationen i Pinhoa med fine kakler, der viser situationer fra vinproduktionenPeso da Regua
“Hovedstaden” i Douro,er centrum for vindistriktet og der er herfra at vin og portvin transporteres videre til Gaia. Byen ligger smukt ved floden Douro, men er mest et transitpunkt for din videre tur rundt i Douro

Læs mere om Peso da Regua

Pinhao
Jernbaneby, hvor stationen har en fin kakkeludsmykning med motiver fra vindyrkning og dagligdag i området. Spredt rundt om byen ligger mange store Quintas, vingårde.

Mirandela
Her ender den lille jernbane fra Porto. Byen ligger ved floden Tua og ned til floden er der en nydelig park, hvorfra du kan kigge ud på en lidt aparte romersk bro, hvor alle brobuerne er asymmetiske.

Braganca
Salen i Domus Municipalis, hvor byens mænd løste konflikter tilbage i tidenDenne imponerende fæstningsby på toppen af en bjergtop blev bygget og anlagt I 1100 tallet. På en tur rundt i citadellet bør du se Borgen, hvor du bl.a. kan se tårnet Torre da Princessa, der var tilflugtssted for mishandlede koner tilbage i 1100 tallet. På gårdspladsen findes også en gabestok fra middelalderen. Tag på vandring rundt i de hyggelige gader og besøg også Domus Municipalis, en bygning fra romertiden, hvor byens mænd mødtes for at løse diverse konflikter. Uden for citadellet finder du det gamle jødekvarter med stejle gader ned mod floden Sabor

Læs mere om Braganca

Mesão Frio
Byen er porten til Douro området og ligger flot placeret oven for floden Douro. Se eksempelvis kirken São Nicolau med flotte malede loftpaneler fra 1500 tallet og nyd byens specialitet Falachas, der er kastanjekager.

Vila Real
Såvel indvendigt i slottet som ude i parken er Mataeus Paladset et fantastisk eksempel på barokVed mødet mellem de to floder Cabril og Corgo ligger Douros handelscentrum placeret over en slugt skabt af floderne. Se den gotiske domkirke Sé fra 1400 tallet.

Casa de Mateus
Dette overdådige palæ i barok er nok set af mange uden at de var klar over det…Palæet er nemlig gengivet på etiketten af en flaske Mateus Rosé, der nok er blevet nydt rundt omkring i det meste af verden. Slottet blev bygget i 1700 tallet til beboelse for familien Botelho Mourão, hvis efterkommere stadig bor der. Tag på rundvisning i de meget smukke og visuelt gennemtænkte rum og nyd derefter en tur i den flot anlagte park, der matcher slottets symmetri.

Læs mere om Casa de Mateus

Efter besøget på dette smukke palads går turen tilbage til Porto.

Bestil flyrejse til Porto med FDM-Travel
 

 

Læs også: 
Minho - perlende vin i grønne omgivelser
Porto - portvinens hjemby
Vinrejse i Portugal