Bekendtgørelse om parkering i Billund Kommune
Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til færdselslovens § 92 c, stk. 4. Bekendtgørelsen sker med politiets samtykke og omhandler parkering i byområderne Billund, Grindsted, Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Filskov, Stenderup/Krogager, Vesterhede og Donslund
§1. En parkeringsplads defineres således:
* En plads der er afmærket med parkeringstavle
* Parkeringsbåse, parkeringsbaner og alle steder, der er afmærket i overensstemmelse med trafikministeriets bestemmelser.
§2. Parkering må ske følgende steder og på følgende vilkår:
* På parkeringspladser
* Som kantstensparkering, hvor dette er tilladt
* Ingen del af køretøjet må rage ud over det afstribede parkeringsareal eller den afmærkede parkeringsbås.
§3. På hverdage i tidsrummet kl. 18 – 06 og på lørdag, søn- og helligdage i tidsrummet kl. 00.00 – 24.00 må følgende køretøjer kun parkere på særligt afmærkede steder, hvor sådanne findes:
* Biler med tilladt totalvægt over 3.500 kg, d.v.s. lastbiler, busser og lignende
* Påhængskøretøjer, herunder også campingvogne og trailere
* Autocampere
* Motorredskaber
* Traktorer
* Havarerede og ubrugelige køretøjer.
Alle ugens dage i tidsrummet kl. 06 – 18 må de nævnte køretøjer højst parkere 3 timer på de steder der er anført i § 2. - Undtaget er dog køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, der på lørdage, søn- og helligdage højst må parkere 1 time på de steder der er anført i § 2.
§4. Standsning og parkering er forbudt følgende steder:
* Fortov
* Cykel- og gangsti
* Helleanlæg
* Midterrabat og lignende.
Undtaget herfra de steder, hvor skiltning tillader standsning og parkering.
§5. Denne bekendtgørelse ændrer ikke ved færdselslovgivningens almindelige bestemmelser vedrørende begrænsninger for parkering og standsning.
§6. Overtrædelse af bekendtgørelsen udløser afgift i henhold til færdselslovens § 121.
§7. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2007.
Billund Byråd
Bekendtgørelse erstatter tidligere bekendtgørelse om parkering i de Gamle Billund og Grindsted kommuner.
Tomgangsregulativ
Denne vedtægt gælder alene i Billund og Vorbasse (gl. Billund Kommune). Regulativet er vedtaget i det daværende Trekant Vest miljøsamarbejde omfattende de daværende kommuner: Billund, Egtved, Give, Jelling, Vejle og Kolding.
I medfør af bekendtgørelse nr. 944 af 16. sept. 2004, kapitel 4, §16 fastsættes følgende bestemmelser for Trekant Vest miljøsamarbejde omfattende kommunerne i Billund, Egtved, Give, Jelling, Vejle og Kolding:
Stk. 1. Motoren i et holdende motordrevet køretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt og højst 1 minut. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse:
- så længe det motordrevne køretøj befinder sig i trafikkø
- så længe det af hensyn til køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til afog pålæsning
- ved udrykningskøretøjer med lyssignal i gang
- ved komprimering af affald, tilvejebringelse af trykluft eller i lignende specielle tilfælde
- ved motoranvendelse, som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor.
Regulativet gælder inden for byzonetavler i de ovennævnte kommuner.
§2 . Overtrædelse af bestemmelserne i §1 straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.
§3 . Dette regulativ træder i kraft den 1. april 2004. Vedtaget af Kolding Byråd den 18. december 2003




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik






