Parkeringsbekendtgørelse

Kommunal Bekendtgørelse

Vedr. parkering m.v. i Aabenraa Kommune.

I medfør af færdselslovens § 92, stk. I, bestemmes af Aabenraa Byråd med samtykke fra
Politidirektøren ved Syd- & Sønderjyllands Politi, følgende for parkering på veje, gader og
pladser i de tættere bebyggede områder i Aabenraa Kommune, der er afgrænset med
byzonetavle:

I : Benyttelse af vejarealet til parkering

§ 1.
På vej (dvs. gade vej og plads) er det forbudt at parkere i mere end 6 timer for:
a) Motorkøretøjer med tilladt vægt over 3500 kg,
b) Påhængs-, sætte-, og blokvogne, trailere samt traktorer, motorredskaber og
campingvogne,
c) Campingbiler (autocampere) med henblik på overnatning.
Undtagelsen fra de nævnte bestemmelser i § 1, er de vejstrækninger/pladser i § 3, der
ved afmærkning er forbeholdt de under pkt. a) og b) nævnte køretøjer.
Motordrevne køretøjer – undtagen knallerter – samt påhængskøretøjer må hverken helt
eller delvis parkeres på fortov, cykelsti, rabat eller lignende, medmindre det ved
afmærkning på stedet er tilkendegivet, at parkering kan finde sted.
De begrænsninger for parkering eller standsning, der er markeret ved tavler eller på
anden måde, ændres ikke ved denne bekendtgørelse.

II : Benyttelse af parkeringspladser

§ 2
Ved parkeringsplads forstås pladser, som er afmærket, eller på tydelig måde er indrettet
til parkering.
§ 3
De under § 1, pkt. a og b nævnte køretøjer kan parkeres i maks. 72 timer på:
Stegholt, Lille Kolstrup (dog ikke kølebiler i drift), Øster Havnevej i Aabenraa samt
Egelund A ved motorvejen, Kausager i Varnæs, Springkær i Bovrup, Juelsbjerg i Felsted,
hjørnet Flensborg Landevej/Lundtoftvej i Lundtoft, Kliplev Erhvervspark, Industrivej,
Skånevej, Jyllandsgade (dog ikke kølebiler i drift), Brundevej, Areal på hjørnet af
Hellevadvej og Nr. Hostrupvej i Rødekro, Areal beliggende ved Hjordkær skole, areal
beliggende Barnsig/Søndervænget i Hellevad, Areal beliggende ved Ribevej/Øster
Løgumvej i Hovslund, P-plads ved Genner Hoel, Lejrvejen, Hermesvej, Toldbovej,
Plantagevej 4, Visherredvej, Solbakken i Bov, Transitgården ved Kruså grænseovergang,
Istedvej, Egelund i Kollund, Møllevej i Holbøl. Mads Clausensvej med sideveje i Tinglev,
Tømrersvingets vestlige del og Håndværkersvinget i Tinglev, Industrivej og Smedefod i
Bolderslev samt Smedeland og Garverland i Bylderup-Bov.
Alle køretøjer, som parkeres på de udpegede pladser/vejarealer, skal være
registrerede.

Parkeringsbekendtgørelse

§ 4
Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse pålægges afgift i medfør af færdselslovens §
121, stk. I, nr. 8.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1.7.2008, samtidig ophæves bekendtgørelse af
1. august 2000 vedrørende parkering m.v. i Aabenraa Kommune, og bekendtgørelse af
15. oktober 2001 vedrørende parkering m.v. i Lundtoft Kommune, og bekendtgørelse af
1. juli 2006 vedrørende parkering m.v. i Rødekro Kommune, og bekendtgørelse af 23.
maj 2001 vedrørende parkering m.v. i Bov Kommune, og bekendtgørelse af 1. april 1982
vedrørende parkering m.v. i Tinglev Kommune.

Aabenraa Byråd den 25. juni 2008.

Hold dig orienteret via Aabenraa Kommunes hjemmeside