Både indbyggere og turister i Danmarks hovedstad har oplevet, hvor besværligt det kan være at finde en parkeringsplads i den indre by. Finder man endelig frem til et sted at efterlade bilen, må man ofte slippe et trecifret beløb for at parkere en formiddag. Oven i den hampre pris drømmer politikerne på rådhuset om at indføre bompenge og ønsker bilerne langt ud af byen og bilisterne over i den kollektive trafik. 


Men uanset om man hylder idéen eller ej, kan projektet slet ikke lade sig gøre. Det er nemlig stort set umuligt at parkere sin bil ude ved togstationerne for at tage skinnerne eller bussen det sidste stykke ind til centrum.


Der er ca. 8.000 parkeringspladser ved stationerne i hovedstadsområdet uden for ringbanen, der går fra Hellerup Station til Ny Ellebjerg Station. Heraf bliver de ca. 5.000 benyttet dagligt. Tallene dækker dog over store forskelle i belægningen, og på de mest benyttede stationer skal man komme tidligt for overhovedet at få en parkeringsplads, da alle tidligt bliver optaget.


I forbindelse med vedtagelse af den grønne transportpolitik i januar besluttede et bredt udsnit af de politiske partier, at DSB i perioden 2009-2020 kan anvende op til 1 mia. kr. til etablering af cykel- og bilparkering ved statens stationer. Pengene skaffes ved salg af DSB-ejendomme og -arealer, som ikke længere skal bruges til jernbaneformål. 


Frem til 2011 har DSB foreløbig planlagt at anlægge 1.600 nye parkeringspladser til bilisterne og op mod 9.000 pladser til cyklisterne. Selvom parkeringspladserne også frister til brug af andre med ærinder i nærområdet, er de flere steder reserveret til pendlerne.


– Vi har gjort det sådan, at der mange steder er dedikeret parkering, hvor pladserne kun kan benyttes, hvis man har en parkeringsbillet, som man får gratis på stationen ved at vise sin togbillet eller klippekort, forklarer chef for Bygherre, DSB Ejendomme, Niels A. Dam.


Det er endnu umuligt at sige, hvor mange pladser pendlerne kan forvente fremover, men DSB følger løbende behovene for både cykel- og bilparkering og vil søge at udvide kapaciteten i samarbejde med kommuner m.fl.


– Dog er de arealer, der er attraktive for os med kort afstand til stationerne, også attraktive til bl.a. kontorer og boliger. Der er derfor kamp om pladsen, så det er ikke alle steder, vi umiddelbart kan udvide, siger Niels A. Dam.


Tal fra Region Hovedstaden viser, at det daglige antal pendlere er på 160.000, hvoraf halvdelen tager bilen hele vejen ind til det centrale København fra omegnskommunerne. Set i det lys forslår de nye parkeringspladser ved stationerne ikke meget.


Ændringer nødvendige


Men for at få bilister til at benytte sig af parkér og rejs, er det ikke nok at anlægge nye P-pladser. Der skal arbejdes en del med konceptet, mener trafikforsker på RUC Per Homann Jespersen.


– Der findes jo eksempler på anlæg, der ikke er særlig benyttede. Faciliteter, priser, tilgængelighed, køreplaner og meget andet skal tænkes sammen, inden man etablerer større anlæg. Det skal fungere som en helhed, før bilisterne vælger at droppe bilen. 


Desuden er det kun en begrænset gruppe af bilisterne, der vil blive tiltrukket af at kombinere turen til arbejde med kollektiv trafik. 


– „Parkér og rejs” lyder indimellem som et vidundermiddel for alle, men det er kun en bestemt del af pendlerne, der kan få glæde af parkér og rejs – f.eks. folk, der kun skal bruge bilen til stationen og kan gå resten af vejen, når de kommer ind til byen, siger Per Homann Jespersen.


Men selvom det delvis vil lykkes at opfylde politikernes drøm om at få flere bilister over i den kollektive trafik, skal man ikke forvente mere plads på vejene.


– Man skal virkelig bygge mange parkeringspladser, hvis Køge Bugt Motorvejen skal stå halvtom, og det kommer den heller ikke til. For når nogle bliver væk, bliver pladsen optaget af andre. Men man får en bedre fordeling af trafikken, da der bliver lidt mere plads til dem, der ikke kan benytte „parkér og rejs”, siger Per Homann Jespersen.


Missing link


Men selvom trafikken bliver omfordelt og ikke nødvendigvis ændrer trængslen på vejene, frygter FDM, at det går helt i hårdknude, hvis man ikke gør noget ved den voksende trafikmængde. Her er „parkér og rejs” et vigtigt middel blandt flere.


– Man skal ikke nødvendigvis kun se pendlerne som individualister eller kollektivister. Det er vigtigt, at alle transportformer spiller meget bedre sammen, end de gør i dag, for at lempe det trafikpres på vejene, som kun bliver større og større, siger leder af politisk sekretariat i FDM Torben Kudsk.


For mange bilister er det umuligt at komme nemt og bekvemt over i den kollektive trafik, og derfor bliver den fravalgt.


– Linket mellem den private og kollektive trafik mangler, og der er ingen store og gode parkér og rejs-anlæg i Danmark. Parkeringsfaciliteterne er elendige langs kystbanen, og metroen i København er åbenbart forbeholdt fodgængere og cyklister, mener Torben Kudsk. 


Et af de større anlæg i Danmark findes ved Høje Taastrup Station, men her skal man betale for at parkere, så belægningsprocenten er nede på 50,3 procent. 


– Det nytter jo ikke noget, at man skal betale dyrt for parkeringen og togbilletten. Så vælger de fleste bilen, som de jo i forvejen har betalt rigtig mange penge for. Problemet er, at parkér og rejs ofte er for besværligt, dyrt og ufleksibelt, så bilisterne vælger i stedet at sidde i kø på motorvejen, selvom det også kan være frustrerende, siger Torben Kudsk.


Tekst og foto: Anders Wendt Jensen