Du er medlemsberettiget i FDM Forsikring efter 6 måneders medlemskab af FDM, hvorefter du kan indhente tilbud på forsikringer. Ophører medlemskabet i FDM opsiges forsikringerne i FDM Forsikring.


Ejerskab

FDM og Lærerstandens Brandforsikring G/S ( LB ) ejer i fællesskab FDM Forsikring A/S. LB er ligesom FDM et medlemsselskab. Derfor vil forsikringstagere i FDM Forsikring også være medlemmer.


Stor kundetilfredshed

FDM Forsikrings medlemmer er blandt de mest tilfredse forsikringstagere i landet. Det viser en undersøgelse om medlemstilfredshed som følger principperne bag Dansk KundeIndex, som Center for Ledelse og Handelshøjskolen i Århus står bag og er designet efter metoden gældende for European Performance Satisfaction Index. Læs resultaterne her


Få tilbud efter 6 måneders medlemskab

FDM Forsikring forsikrer trofaste og stabile medlemmer af FDM. Efter 6 måneders medlemskab af FDM kan du indhente tilbud på alle de gængse privatforsikringer: Bil-, Familie-, Hus-, Fritidshus- og Ulykkesforsikring.

Præmien er den samme for den enkelte forsikring uanset hvor mange forsikringer, du har behov for. Der tilbydes ikke samlerabatter og lignende, idet det er vigtigt for FDM Forsikring at prisen for den enkelte forsikring er den samme for alle forsikringstagere. Den eneste betingelse for at kunne tegne en attraktiv bilforsikring med kaskodækning er, at den oprettes samtidig med en Familie- eller husforsikring.

 
Gå til FDM Forsikrings hjemmeside