Det er ikke just en af de mest solgte Folkevogne, men multibilen Caddy skal også have lov at følge med tidens VW-mode og kommer nu i en ansigtsløftet udgave.

Caddy får nu samme frontdesign som de øvrige VW-modeller.Dermed får Caddy samme frontdesign med vandrette linjer, som karakteriserer de fleste andre VW-personbiler. Ansigtsløftningen gælder båd den korte og den lange version forude de rene varevognsudgaver.

Opdateringen omfatter bl.a. delvist nyt instrumentbord, nyt rat og mulighed for bluetooth-opkobling.

Fire dieselmotorer

Desuden får Caddy nye eller opdaterede motorer. Tilsyneladende fås kun dieselmotorer, men dem er der til gengæld fire at vælge imellem. 1.6-motoren fås med 75 eller 102 hestekræfter, mens 2.0-maskinen yder 110 eller 140 hk.

1.6 (102 hk) fås som "Blue Motion Tecnologies", der kører 20,4 km pr. liter. 

Forbedret førerplads med nyt rat.

Der er mulighed for syvtrins DSG-gear og firehjulstræk med haldex-kobling.

Den forbedrede Caddy-familie får dansk premiere første weekend i oktober – samtidig med den faceliftede Touran og den nye Sharan.


Af Torben Arent