Volvos designchef foretager nu et markant jobskifte. Peter Horbury har sagt ja til at blive "senior vice president design" hos Volvos ejer, Geely Group.
I praksis betyder det formentlig, at han bliver designchef for Geelys mange undermærker, der bl.a. hedder Gleagle, Emgrand og Englon.
Geely-mærkerne hører under Geely Group, som også ejer Volvo Cars 100 procent.
12 år hos Volvo
Peter Horbury blev designchef hos Volvo i 1991, indtil han i 2001 skiftede til Fords øvrige luksusmærker og i 2004 til Fords globale designcenter i USA. I 2009 vendte han tilbage til Volvo i Gøteborg.
Volvo har endnu ikke udpeget en efterfølger til Horbury.
Geely har ikke været bleg for at eksperimentere med design med en blanding af kopi-teknik og et mere selvstændigt, men omskifteligt designudtryk.
Horbury får formentlig til opgave at indføre en mere sammenhængende designstil, som også kan gøre sig i Europa, hvor Geely har eksportdrømme til.
Ikke den første europæer
Det er ikke første gang, at en højt profileret europæisk designchef er rykket til Asien.
Kia fik i 2008 således lokket den tidligere Audi (bl.a. TT) og VW-designer, Peter Schreyer, til Seoul, hvorfra han siden har sat sit markante aftryk på det hurtigt voksende mærke.
Også italienske designhuse har kronede dage i Kina som rådgivere for Kinas mange bilmærker, der fumler efter at få en designidentitet.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik















