Det er ikke kun salget af nye biler, der blev satte rekordår i 2012. Også brugtbilmarkedet havde det bedste salg siden i hvert fald 2000. Med 545.429 solgte brugte biler steg salget med 12 procent i forhold til 2011.

Historikken i bilstatistik.dk går kun tilbage til 2000, og dengang blev der kun solgt 398.000 brugte biler. Siden da har brugtbilsalget kun i 2006 med 503.000 biler oversteget den halve million. Så brugtbilsalget sidste år er stort i det historiske perspektiv.

Store biler er populære

Selvom minibilerne udgjorde 148.000 af de solgte biler i 2012, er det procentvis meget lavere andel end for nybilssalget.

VW Golf - i alle generationer - er stadig den mest handlede brugte bil i Danmark.Den lille mellemklasse (bl.a. Ford Focus, Hyundai i30 og VW Golf) udgør 78.000 biler, i den store mellemklasse (bl.a. Ford Mondeo, Toyota Avensis og VW Passat) var salget 104.000 biler. Multibiler – også kaldet MPV’er – stod for 66.000 styks. Det er langt højere tal end man ser på nybilsmarkedet, og det viser, at familien Danmark vælger brugt, hvis de køber en større bil.

55.000 luksusbiler

Det mest i øjenfaldende tal er salget af brugte luksusbiler. Her blev der handlet 55.000 biler sidste år, det er et tal, som på ingen måde kan ses i salget af nye biler, selv hvis man går tilbage i bilstatistikkerne. Det understreger, at brugtbilsmarkedet på dette punkt påvirkes af importerede luksusbiler, blandt andet fra Tyskland.

De 20 mest solgte brugte biler 2012
Nr. Model Antal
1 VW Golf 22.319
2 VW Polo 17.298
3 VW Passat 14.934
4 Ford Mondeo 14.123
5 Opel Astra 14.065
6 Fiat Punto 12.941
7 Opel Corsa 10.735
8 Peugeot 206 10.716
9 Toyota Avensis 9.855
10 Toyota Corolla 9.512
11 Opel Vectra 9.035
12 Ford Focus 8.858
13 BMW 3-Serie 8.155
14 Toyota Carina 7.152
15 Audi A4 6.993
16 Ford Fiesta 6.947
17 Peugeot 306 6.946
18 Peugeot 406 6.707
19 Mercedes-Benz E-Klasse 6.428
20 Mazda 323 6.192