Volvo har historisk tiltrukket flere pragmatikere end entusiaster, men i takt med lanceringen af nye modeller, der i højere grad appellerer til følelserne, skal også bilentusiasterne lokkes til.
Det erklærer Volvo i forbindelse med, at de første billeder af V60 stationcaren offentliggøres.
Genkendelig og ny
Billederne viser en meget dynamisk designet stationcar, der på en gang har genkendelige Volvo-stilelementer og på samme tid virker helt ny og anderledes med det coupéagtige og samtidig kraftfulde bagparti.
- Den typiske køber er en S60-kunde, som har brug for lidt mere plads og fleksibilitet, men som ikke ønsker at gå på kompromis med sportsligt design og pirrende køreegenskaber, mener Volvo-chef Stephen Odell.
Uden at sige, hvor lille, bagagerummet i virkeligheden er, erkender Volvo, at V60 ikke kan konkurrere med de traditionelle ”herregårdsvogne”, når det gælder plads. Pladskrævende kunder må vælge en V70, siger Volvo, som dermed indikerer, at den rummelige stationcar fortsætter ud over den nuværende generation.
Dårligt udsyn
Heller ikke udsynet skråt bagud lader til at blive V60s stærke side.
På næsten alle andre områder bliver sikkerheden helt i top med automatisk nødbremse som standard. Systemet kan bremse for både faste genstande, langsomtkørende biler og fodgængere. Ved op til 25-30 km/t kan automatikken bremse bilen fuldstændigt og ellers hjælpe til.
Til salg til oktober
I Danmark leveres V60 som standard med dynamisk undervogn, giver mere sportslig opførsel uden at sætte komforten over styr.
Fra begyndelsen leveres V60 i to dieselvarianter: D3 med 163 hk og D5 med 205 hk samt to benzinmodeller: 2,0T med 203 hk og T6 med 304 hk. Senere kommer flere varianter, bl.a. en sparsommelig Drive-variant.
Dansk lancering ventes at ske sidst i oktober.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












