Vil man undgå indbrud i bilen på sin ferie, handler det om at bruge sin sunde fornuft og tømme bilen, før tyven gør det. En feriepakket bil med GPS i forruden, en DVD-afspiller på bagsædet og digitalkameraet fuld af feriebilleder liggende frit fremme inviterer til ubudne gæster, og hvert år må mange danskere ærgeligt konstatere, at der har været uventet besøg i bilen. Det gælder derfor om at fjerne værdigenstande samt vigtige dokumenter som pas og registreringsattest fra bilen, når man forlader den. Det gælder også, selvom man kun parkerer et øjeblik, eller selvom man mener, man har parkeret et sted med overvågning.
Nogle simple forholdsregler kan imidlertid forebygge meget, men mange feriebilister glemmer alligevel at tænke over det i farten. Først og fremmest skal man sørge for, at der ikke ligger ting af værdi synligt fremme. Det skal man så vidt muligt tage med sig. Man skal også huske at gemme holderen til GPSen mv. så der ikke er tegn på ting af værdi i bilen. Holder man ind for at overnatte el. lign. bør man tømme bilen og vise, at man ikke har noget at skjule. Dvs. åbne handskerummet og rulle evt. bagagedækken fra, hvis man har en stationcar. Husk at fjerne tasker og jakker, så tyvene ikke tror, der ligger ting af værdi gemt der.
Forsikringen dækker ikke altid
Sidste år fastslog en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring desuden, at man ikke kan tage for givet, at forsikringen dækker ved indbrud i bilen. Har man handlet groft uagtsomt, så kan forsikringen med rette afvise kravet om erstatning. Med grov uagtsomhed menes f.eks., hvis man har efterladt ting af værdi i bilen. Det er derfor vigtigt at gøre, hvad man kan, for at forebygge, at bilen bliver udsat for indbrud.
Er uheldet alligevel ude, så kontakt altid det lokale politi og få en politirapport. Du kan også søge hjælp hos SOS International, der er en del af bilens kaskoforsikring.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik


















Kommentarer til: "Undgå indbrud i bilen på ferien"
Opret ny kommentarDu har naturligvis ret i, at har man tasker og kufferter liggende i bilen under en indkøbstur, et museumsbesøg el. lign. så skal man naturligvis ikke rulle bagagedækkenet fra. Vi skriver jo netop også, at man ikke skal lade tasker mv. ligge synligt i bilen. Anbefalingen om bagagedækkenet skal ses i sammenhæng med vores generelle anbefaling om at fjerne sin bagage fra bilen - f.eks. når man overnatter. Vi bør naturligvis få præciseret i artiklen, at det er i denne sammenhæng, vi anbefaler, at man fjerner sine ting. Der kan nemlig stadig være enkelte ting (f.eks. smykker og kontanter), som forsikringen ikke dækker, selvom det er gemt væk, ligesom der vil være et maks-beløb for erstatning. Det vil komme an på det enkelte forsikringsselskab, hvordan forsikringen dækker. Dertil kommer, at selvom man skal handle groft uagtsomt - som f.eks. ved at lade ting af værdi ligge synligt fremme - før forsikringen måske ikke vil dække disse ejendele, så er det stadig frygtelig ærgerligt at få smadret en rude med alt det bøvl, det medfører, fordi der er nogle, der har troet, at der lå ting gemt under et bagagedækken. Derfor anbefalingen om at trække dækkenet fra - når man har fjernet sine tasker og kufferter vel og mærke.
Med venlig hilsen
Michelle Holmegaard
Feriekonsulent, FDM
M.v.h.
Steen Sæmundsen