At de japanske bilfabrikker har leveret biler med høj driftsikkerhed og få tekniske defekter har været en kendsgerning i gennem længere tid. Men nu viser de koreanske bilfabrikker sig at høre til i samme liga med god kvalitet.
Toyota bedst
Det svenske forsikringsselskab Länsförsäkringars fik sidste år anmeldt 10.328 "maskinskader", og baseret på disse har det udgivet Maskinskaderapporten 2011.
Her viser det sig, at de asiatiske bilfabrikker klarer sig bedst. Toyota indtager førstepladsen, og på de følgende to pladser finder vi Kia og Mitsubishi. Man skal helt ned på 9. pladsen for at finde en europæisk bilproducent.
Små mærker værst
Det nu hedengangne Rover topper listen over mærker med flest fejl, heraf er størstedelen motorskader. Resten af mærkerne som Cadillac, Alfa Romeo, Smart, Porsche og Jeep er alle mærker med lave salgstal.
Ti procent af motorskaderne er defekte turboladere, en udskiftning der typisk koster mellem 15.000 og 20.000 kr. herhjemme.
FDM genkender tallene
- At de asiatiske bilmærker har færre fejl kan vi nikke genkendende til i FDMs rådgivning, siger chef for teknisk rådgivning Jørgen Jørgensen, især det med skader på turboladere.
- Det hører vi ofte om på især dieselmotorer, på grund af manglende smørring af drevet til oliepumpen. Dog overrasker det, at BMW er på listen over de ti mærker med flest skader, da vi sjældent hører om problemer med deres motorer og gearkasser, siger han.
Kilde: Maskinskaderapporten 2011, Länsförsäkringar
Læs også: Fejl i 86 biler ud af 100




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik


















Kommentarer til: "Toyota har færrest fejl"
Opret ny kommentarDerudover er det værd at bemærke, at opgørelsen dækker de skader, som forsikingen mod tekniske fejl kommer til at betale (rapporten p. 5). Da forsikringen ikke betaler de skader der dækkes af garantien og forsikringen gælder op til 8 år/100.000 km (rapporten p. 15) vil biler med lang garanti typisk gøre sig godt i opgørelsen. Særligt når man tager i betragtning, at fejlene typisk opstår omkring de 70.000 km (rapporten p. 3).
Grunden til at de europæiske mærker generelt ligger lavt i opgørelsen skyldes tilsyneladende at de har en kort garanti, som fabrikanten ikke formår at kompensere for ved kulance eller ved at lave en bil med færre fejl. Det er nok også her man skal finde årsagen til BMWs elendige placering - det handler nok mere om en kort garanti, manglende kulance og evt. mange kørte kilometer end det handler om at BMW har særligt mange fejl.
Moralen må være at bilejeren, der køber en bil med lang garanti vil have færre udgifter til tekniske fejl end den der køber en bil med kort garanti og at det er meget få bilfabrikanter, der evner at kompensere for en kort garanti ved at lave en bil med færre fejl.
En morale der vel underbygger FDMs løbende kampagne for at få længere garantier på biler.